Tredivte Scene.

Constance.

Jeg vil spare Dem Uleiligheden, Tante.

Fruen.

Hvad for noget! Hvorfor lukket inde? ( vil gaae ind i Kabinettet, men standses i Døren af Sigfrid) Ah! ( hun er nær ved at falde i Besvimelse, Sigfrid griber hende og fører hende hen til en Stol.) Dette Slag var det værste.

Madamen.

Min gode Frue Bittermandel, dette er et saare slet Exempel for Børnene. Er der ikke bedre Orden i Deres Institut?

Fruen.

Ak, min bedste Madam! Jeg veed hverken ud eller ind. ( til Constance.) Din uforskammede Tøs! Jeg har jo forbudet Dig at see denne forbandede Snedker. Du veed, jeg har bestemt Dig for Herr Zierlich, og saa ....

Sigfrid.

Herr Zierlich har givet sit Samtykke. Vil De behage at læse. ( giver hende Papiret.) Der kan altsaa intet være i Veien for Constances og min Forbindelse. Jeg er Snedker, og sidder i en god Næring.

Fruen.

Men jeg begriber ikke ...... Dersom blot Herr Zierlich var tilstede.

Frøkenen.

O ham kan De snart faae itale. Han ligger under Bordet.

Børnene.

Under Bordet! ( De løfte Bordteppet op) Herr Zierlich under Bordet! ( Zierlich kryber ud, Børnene huje og klappe i Hænderne.)

Madamen.

Min gode Frue Bittermandel! Jeg maa tilstaae, det gaaer besynderligt til i Deres Institut. Læreren under Bordet og i Skjorteærmer!

Zierlich.

Lad mig faae min Kjole! ( trækker den paa. Børnene lee.)

Fruen.

Det bliver min Død!

Madam Rar.

Naa trøst Dem, vi faae vel Sammenhængen at vide.

Fruen.

Herr Zierlich, erkjender De dette Dokuments Gyldighed?

Zierlich

( med lang Trækken paa Ordene.)

Hm, ja .......

Sigfrid

( afsides til Zierlich.)

Dersom De ikke strax siger Ja, saa fortæller jeg Deres Eventyr i hele Skolens Nærværelse. Saa bliver De til Nar for Børnene, til Foragt for Forældrene, og Deres hele Løbebane er lukket for Dem.

Zierlich.

Ja Frue, jeg vedkjender mig Dokumentet.

Sigfrid.

Nu, saa er da intet i Veien.

Simon.

Hør Frue, De kan unter diese Umstände min Seel ikke gere noget bedre end at gifte de to med hinanden. Han var jo indelukt med hende po hendes Kammer.

Fruen.

Saa gifter jer da, og jo før jo heller, for at jeg kan blive den Møie qvit at passe paa saadant et Pigebarn.

Simon.

Her er min Seel passeret artige Ting idag. Jeg denker, vi vil nu alle sætte os ned, og lade enhver plaidere sin Sag, for at vi kan here hvordan det er tilgaaet. Men jeg vil sige Dem noget, Frue! Lad De ferst sætte en par Flasker Viin for os po Bordet.

Fruen.

Med Fornøielse; men jeg er saa mat, at jeg knap kan reise mig. Hvem vil tage et Par Flasker henne i Kurven?

Madam Rar.

Det vil jeg gjøre, min gode Frue! ( aabner Laaget paa Kurven.) Nei hvad er det?

Fruen.

Er maaskee Vinen ogsaa stjaalen?

Madam Rar.

Trine ligger og sover i Kurven.

( Adskillige løber derhen, og see ned i Kurven.)

Fruen.

Hvad for noget!

Madam Rar

( raaber.)

Trine da! - Hun sover som en Steen. Vil De bare see! ( Madam Rar og de Omstaaende trække Kurven ud paa Gulvet, og løfte den halv iveiret, saa at man seer Trine ligge i den. Ved denne Bevægelse falder Hans baglænds om, og de vaagne begge To op.)

Trine.

Hvad var det?

Hans.

Hvad var det?

Madam Rar.

Nei nu gaaer det for vidt. ( synker ned paa en Stol.)

Fruen.

Aa Gud hjelpe mig!

( Trine, som halv er trillet ud af Kurven, reiser sig og staaer ud; Hans reiser sig ligeledes.)

Madam Rar.

Nei nu bliver det altfor galt, Frue Bittermandel! De har med Haand og Mund lovet mig, at Hans Mortensen aldrig meer skulde komme her, og nu ligger han der og sover ved Siden af min Trine.

Fruen.

Det sidste var det værste.

Tennemann.

Kors bevars! Dette her er mycke oanstændigt.

Trine

( gnidende sine Øine.)

O det er da forskrækkeligt! det er allerede høilys Dag! Vi have sovet fra hele Ballet.

Madam Rar.

Jeg tager Trine ud af Institutet.

Madamen.

Og jeg Karoline.

Forældre

( imellem hinanden.)

Og jeg Marie, Lise, Sophie, Christiane, Rikke.

Sigfrid.

O nei for alting! forhast Dem ikke, ihvad De saa gjør! Om der ogsaa - hvad jeg ikke tvivler paa - findes mangt et Institut, hvori der hersker en strængere Orden end i dette, saa maa De dog betænke, at ogsaa her var det kun tilfældige Aarsager som frembragte den hele Confusion, og fremfor alt ikke glemme at den første April tillader et muntert og lystigt Spøg, hvis Hensigt ingenlunde var at saare nogen enkelt. De har seet, mine Herrer og Damer, hvad Huset formaaer. Jeg raader Dem til at gaae hjem, spise til Aften, sove, og imorgen betænke hvad De vil foretage med Deres Børn. Imidlertid har Frue Bittermandel den Ære at indbyde Dem til mit Bryllup, hvis Datum nærmere skal blive Dem tilkjendegivet. Vi vil da stræbe ved god Beværtning, Concert og Bal at oprette hvad som idag er blevet forsømt.

Madamen.

Til den Tid kan Sjalet blive vasket og tørret.

Zierlich.

Mit Digt ikke at forglemme!

Alle.

Godt! Det er et Ord.