Anden Scene.

Link

(i Døren.)

Maa jeg tage mig den Frihed at spørge, om her ikke logerer en Candidat, som hedder .... Ih! hvad seer jeg! Jeg er jo i det rette Farvand.

Hammer.

Hvorledes? Min gamle Ven og første Lærer, Herr Link, forhenværende Forstander for Aftenskolen paa min Faders Gods!

Link.

Men nuværende Klokker ved Kirken i Grenaa.

Hammer.

Ja, det er sandt, det har jeg hørt. Det skal jo være et fedt Embede.

Link.

O nei! fedt kan man just ikke kalde det ....

Hammer.

Men dog vel heller ikke mavert?

Link.

Nei, det vil jeg just ikke sige; det er saadan Lala, mellem begge.

Hammer.

Ja, Middelveien er jo den bedste.

Link.

Det har du ganske Ret i .... Ja, du bliver da ikke vred, fordi jeg endnu siger Du til dig?

Hammer.

Hvor kan De troe det, De som har lært mig min A-B-C og min Catechismus?

Link.

Ja, men du er siden den Tid voxet begge over Hovedet. Eftersom jeg hører, skal du nu forstaae endeel Meer end dit Fadervor. Du er jo juridisk Candidat med bedste Characteer?

Hammer.

Og det giver mig Ret til herefter at træde over i Sollicitanternes glimrende og talrige Klasse; nu har jeg Lov til at gjøre mig Haab om at faae et Embede.

Link.

Du spaser; hvad trænger du til Embeder? Du skal jo snart giftes med din rige Cousine, hende .... Enken .... hvad er det nu hun hedder? hun, som skal eie hundrede tusinde Rigsdaler?

Hammer.

De mener Madame Grøndal, kan jeg tænke. Ja, det er jo min Faders Plan, men der bliver ikke Noget af.

Link.

Hvorfor ikke?

Hammer.

Aa! hun er jo saa gammel, saa hun kunde være min Tante; det falder mig reent unaturligt at kalde hende Cousine.

Link.

Ja, men den Betænkelighed falder bort, naar du først er gift med hende; saa siger du hverken »Tante« eller »Cousine«, men »lille Kone«.

Hammer.

Men det var jo ti Gange værre! Nei, min gode, gamle Ven! jeg vil betroe Dem Sandheden. Min Fader vil absolut, at jeg skal frie til hende, og jeg bliver da nødt til at føie ham deri. Det skal skee, og det allerede idag; hun er endogsaa underrettet om min Ankomst. Seer De ikke nok, jeg er pyntet i mine bedste Klæder?

Link.

Jo, du er udmærket godt klædt, ret som man kan tænke sig en Frier. Gud bevares! hvad det er for en deilig Kjole!

Hammer.

Men jeg er vis paa at hente mig en Kurv, thi jeg har altfor tydelig ladet hende mærke min Utilbøielighed til dette Ægteskab. Hun siger bestemt Nei, og derfor gaaer jeg nu ganske rolig hen, og spørger hende, om hun vil have mig.

Link.

Men hvad kan det saa hjelpe?

Hammer.

Saa har jeg jo opfyldt min Faders Begjæring, og han kan da ikke længere nægte mig Penge paa Grund af min Ulydighed.

Link.

Men de hundrede tusinde Rigsdaler?

Hammer.

Fanden i Vold med dem!

Link.

Det kan man kalde en stolt Tanke, at sige »Fanden i Vold« til hundrede tusinde Rigsdaler!

Hammer.

Ja, seer De, Halvparten af Pengene er jeg nu altid sikker paa, .... at sige, ifald jeg overlever hende, thi ifølge hendes afdøde Mands, min salig Fætters Testament tilfalder der mig halvtredsindstyve tusinde ved hendes Død; og ifald hun skulde indtræde i nyt Ægteskab, skal hun iforveien skifte med mig og udbetale mig denne Sum. Men til ingen af Delene er der synderlig Udsigt, .... med mindre De, gode Link, skulde ville forbarme Dem over mig, og see at insinuere Dem hos hende, thi ikke sandt, De er jo ugift?

Link.

Jo, men det gaaer alligevel ikke an.

Hammer.

Hvorfor ikke? - Hør, veed De hvad? Det var just en Kone for Dem; hun er ikke aldeles ung, men det er saameget bedre; desuden er hun en ret smuk Kone, og .... hvad mener De? Halvtredsindstyve tusinde Daler, det var vel værdt at tage med?

Link.

Jeg kan tilforladelig ikke.

Hammer.

Saa lad os ikke tale mere derom. Lad mig derimod høre Noget om Deres egne Affairer. Nu, De er altsaa kommen til Kjøbenhavn?

Link.

Med Skibsleilighed, directe fra Grenaa. Jeg kommer i dette Øieblik lige fra Toldboden; og det Første, jeg gjør, er at erkyndige mig om din Gade og dit Huusnummer; jeg farer, jeg styrter her op til dig, og nu ..... ja du vil vist undre dig, naar du hører, hvorfor jeg kommer.

Hammer.

Nu da? De gjør mig ganske nysgjerrig.

Link.

Jeg kommer, for at bede dig om at binde min Halsklud.

Hammer.

Hvad for Noget? Er De reist fra Grenaa til Kjøbenhavn, blot for at faae Deres Halsklud bunden?

Link.

Aa nei! vist ikke! Men seer du .... ja nu maa du ikke lee mig ud .... Jeg er reist hertil, for at frie til en Pige, som er mig halvveis lovet, og jeg maa sige dig, at ogsaa hun har nogle Grunker.

Hammer.

Naa saaledes! Ja nu kan jeg begribe, at De ikke vilde frie til min Enke.

Link.

Til din Enke? Kald hende dog ikke saadan, det er et altfor sørgeligt Udtryk.

Hammer.

Ja ja da, til min Cousine, til min Tante, eller hvad De behager at kalde hende.

Link.

Og seer du nu, min gode Ven og Discipel - du undskylder, at jeg kalder dig saaledes ....

Hammer.

Ingen Undskyldning! det er jo Sandhed.

Link.

Nu veed du jo nok, at det første Indtryk, man gjør paa et Fruentimmer, er det fornemste. Og jeg har altid ladet mig sige, at ved en saadan Leilighed kommer det isærdeleshed an paa, hvorledes Halskluden sidder.

Hammer.

Nei, virkelig?

Link.

Aa, det veed du bedre end jeg! Og da jeg nu havde hørt, at du skulde være saadan en moderne Fjong-Herre - ja nu seer jeg det da med egne Øine - saa tænkte jeg, at jeg vist ikke bedre kunde henvende mig til Nogen end til dig, og at du for gammelt Venskabs Skyld nok vilde vise mig den Tjeneste, at binde mig min Halsklud saaledes, at den sidder rigtig stivt og stramt og høit op over Hagen, kort sagt, saaledes som det nu er brugeligt, og saaledes som du troer, at det kan gjøre bedst Indtryk paa et ungt og uskyldigt Hjerte.

Hammer.

Det er kun en ringe Begjæring, som jeg med Fornøielse skal tjene Dem i, saavidt mine svage Evner formaae det. Behag at sidde ned, det skal snart være gjort. (Sætter en Stol midt paa Gulvet.)

Link

(idet han sætter sig.)

Tak, min Ven, mange Tak!

Hammer.

Men De maa først tage Kjolen af; ellers kan jeg ikke komme til.

Link.

(idet han reiser sig, og trækker sin Kjole af.)

Ja, hvis du altsaa tillader, at jeg er saa fri ....

Hammer.

Men det Halstørklæde, De har paa, er ikke godt; jeg skal laane Dem et andet, med en stiv Pude i. (Løber ind i sit Værelse.)

Link

(raaber efter ham.)

O ja, søde Ven! En stiv Pude!

Hammer

(kommer tilbage med et hvidt Tørklæde og en Halspude.)

See, her er en, som kan give Façon, ikke sandt?

Link.

Bravo, bravo!

Hammer.

Tag nu det gamle Tørklæde af, og sæt Dem ned.

Link.

Paa Øieblikket!

(Sætter sig, og tager sit Halstørklæde af, medens Hammer præparerer det andet.)

Hammer.

Link.

Hammer

(beskjæftiget med at binde Tørklædet.)

Link.

Begge.

Hammer.

Link.

Hammer.

Link.

Hammer.

(Da Link vil reise sig.)

(Ordner paa Halstørklædet.)

Link.

Begge.

(Link reiser sig.)

Link.

Hammer

(som imidlertid har hentet et Haandspeil fra sit Værelse.)

Link

(tagende Speilet.)

Begge.

Link.

Tak, tak, min gode Ven! Det er et Mesterstykke, som du der har gjort. Saa vil jeg da trække min Kjole paa, og skride til Værket.

(Vil tage Kjolen paa.)

Hammer.

Men De har da vel ikke isinde at gaae i den Kjole?

Link

(betragtende Kjolen.)

Dens Udvortes er jo rigtignok ikke det bedste.

Hammer.

Og dens Indvortes gaaer det dog ikke an at vende ud. Hvorledes vilde den Kjole klæde en Mand, der gaaer med saadant et Halstørklæde?

Link.

Ulykken er, at min Kuffert staaer endnu paa Toldboden.

Hammer.

Lad os strax faae Bud efter den.

Link.

Ja, det er godt nok, men det bliver et Spørgsmaal, om min Stadskjole, der er meget anseet i Grenaa, ikke vil tage sig ligesaa absurd ud i Kjøbenhavn, som denne.

Hammer.

Ja, det vilde være slemt.

Link.

Hør, veed du hvad? Der falder mig Noget ind; det er jo rigtignok ubeskedent, .... men i Betragtning af gammelt Venskab -

Hammer.

Hvori kan jeg tjene Dem? Jeg gjør det med Glæde.

Link.

Laan mig den smukke Kjole, som du har paa. Om en halv Time er jeg færdig med mit Frier-Ærinde, og kommer saa strax tilbage med Kjolen.

Hammer.

Paa min Tro! dersom det blot kommer an derpaa, saa skal en saa ringe Ting ikke staae Deres Lykke iveien. (Tager Kjolen af, og hjelper Link den paa.)

Link.

Du er et fortræffeligt Menneske! Den samme Hjertensgodhed, som da du gik i min Aftenskole; Alt uforandret, paa det nær, at du nok har faaet nogle flere Kundskaber. - See saa! Nu troer jeg, at jeg kan lade mig see. Ja saa vil jeg tage Afsked og gaae. Som sagt, jeg er her strax igjen.

Hammer.

Er det da i Nærheden, at Deres Tilkommende boer?

Link.

Det veed jeg tilforladelig ikke.

Hammer.

Det skal jeg let skaffe Dem at vide; siig mig blot hendes Faders Navn.

Link.

Nei, det maa du undskylde. Det vilde ikke være delicat, om jeg nævnede hende, saalænge Sagen endnu ikke er afgjort. Men saasnart Alt er klappet og klart, skal du være den Første, som faaer det at vide. Seer du, nu gaaer jeg over i Urteboden, og beder om at see Kjøbenhavns Veiviser, og saa styrer jeg min Kaas efter den. Farvel saalænge, farvel, og tusind Tak for al din Godhed!

(Tager sin Hat.)

Hammer.

Men hør! den Hat vil De da vel heller ikke gaae med?

Link

(betragtende den.)

Du har Ret; den passer ikke til Kjolen.

Hammer.

Jeg faaer vel forbarme mig over Dem.

(Løber ind i sit Værelse, og henter en Hat.)

Link.

Du er en fortræffelig Fyr.

Hammer.

See der!

Link.

Excellent! Du beholder min gamle i Pant. (Sætter Hammers Hat paa Hovedet.) O vee! det gaaer ikke an, den falder mig langt ned over Øinene. Det var jo ogsaa urimeligt at troe, at jeg kunde passe Hat med et stort Hoved!

Hammer.

Men hvad gjøre vi nu? .... De maa gaae paa Veien ind til en Hattemager, og kjøbe Dem en ny Hat.

Link.

Hvad koster den vel?

Hammer.

Jeg har givet otte Rigsdaler for min, hos Lavignery, i lille Kongensgade Nr. 82.

Link.

Lille Kongensgade Nr. 82; det skal jeg skrive mig bag Øret .... Men veed du hvad? Det er nu atter en slem Omstændighed: Min Brevtaske er indpakket i min Kuffert, og jeg har ikke uden nogle Smaapenge i Lommen. Nu er jeg bange, jeg bliver altfor ubeskeden; men du skulde vel ikke .... blot paa en Times Tid -

Hammer.

Laane Dem otte Rigsdaler! Med Fornøielse!

(Tager sine Bancosedler frem, og giver dem til Link.)

Link.

Nei, det er dog vist og sandt, at hos dig kan man finde Raad for Alting. Og det maa jeg sige dig: det gjør dig stor Ære, ikke blot at du har Villien til at tjene mig, men ogsaa at du formaaer at gjøre det, det viser at du er ordenlig i dine Pengesager; thi naar et ungt Menneske altid har otte Rigsdaler liggende til uventede Udgifter, saa maa han være en god Øconom. Men tro du mig, jeg skal give din Fader Underretning derom, naar jeg kommer tilbage til Jylland, og saa skal han nok faae andre Tanker om dig.

Hammer.

Ja, det skal De have Tak for! Paa den Maade kan De rigelig gjengjælde mig den ringe Tjeneste jeg har viist Dem. Jeg stoler altsaa derpaa.

Link.

Vær du ganske rolig! - Nu da, farvel! Om et Øieblik har du mig igjen.

Hammer.

Farvel! og god Lykke til Deres Forehavende!

Link.

Tak, min Ven! tak!

(Gaaer.)