Femte Scene.

Hammer.

Ah! allerede tilbage? Det kan man kalde expedit.

Link.

Hvordan har du det? Jeg synes, du seer saa brøsig ud. Er der Noget iveien for dig?

Hammer.

Nei, aldeles ikke! Men fortæl mig nu, hvorledes det er gaaet Dem. Er Alting klappet og klart?

Link.

Nei, min Ven, jeg er endnu ikke kommen videre end til at kjøbe mig en Hat. Vil du see? Er den ikke god?

Hammer.

Men har De da endnu ikke været hos Deres Tilkommende?

Link.

Nei, vil du tænke dig min Forundring? Da jeg seer efter i Veiviseren, hvor hun boer, saa finder jeg, at det er her i Huset!

Hammer.

Hvad for Noget! Her i Huset!

Link.

Ja netop! Det undrer mig slet ikke, at du tager saa stærkt paa derfor, thi det er virkelig høist besynderligt, at jeg gaaer ud i Byen, for at søge det Sted, hvor jeg allerede er.

Hammer.

Men for Himlens Skyld? saa tal dog! forklar mig .....

Link.

Naa naa naa! Tingen er jo ikke saa farlig. Seer du, min Ven - det kan ikke længere nytte, at jeg skjuler det for dig - Justitsraad Gamstrup, hos hvem du logerer, er en Ungdomsven af mig, og han har skrevet mig til, at han havde en Broderdatter .....

Hammer.

Sophie!

Link.

Sophie! Ganske rigtig! Jeg seer, du kjender hende. Altsaa: han har skrevet mig til, at han havde en Broderdatter, Jomfru Sophie Gamstrup, som han troede at kunne anbefale mig til Kone. Hun har nogen Formue, jeg har ogsaa Lidt tilbedste, og dertil mit gode aarlige Udkomme. Desuden skal hun være ung og ret smuk, saadan hvad man kalder en vakker Pige. Men det er sandt, derom kan jo Ingen bedre give mig Oplysning end du. Siig mig, hvorledes finder du hende?

Hammer.

O det veed jeg ikke! Sligt beroer jo paa Smag og Behag.

Link.

Du har Ret; man kan ikke see med Andres Øine; jeg maa selv dømme i Sagen. Og hør nu, siden du allerede har gjort mig saamange Tjenester i denne Sag, saa vil du sagtens gjøre mig een til, ikke sandt?

Hammer

(afsides.)

Hvad mon det nu kan være?

Link.

Seer du, jeg hører, at Justitsraaden ikke er hjemme; men da jeg nu just er i Klæderne .....

Hammer

(afsides.)

Ja, det maa jeg bekjende!

Link.

Og da jeg har lovet dig, at du skulde faae Kjolen tilbage om et Øieblik .....

Hammer.

Ja, det bliver rigtignok nødvendigt, thi De veed, at jeg selv skal ud i et Frier-Ærinde ..... (Afsides.) Det er paa den høie Tid, at jeg henter mig min Kurv, saa er idetmindste den Hindring ryddet tilside.

Link.

Ganske rigtig! Og i Betragtning af alt Dette mener jeg, det er bedst, at jeg smedder medens Jernet er varmt. Da nu du er som hjemme her i Huset, saa stoler jeg paa, at du skaffer mig Jomfruen hale.

Hammer.

Hvad for Noget! De vil, at jeg skal ....

Link.

Men Gud bevares! tag dog ikke saadan paa! Hvorledes kan det fornærme dig? Det er jo i et dydigt og ærbart Anliggende, at jeg vil tale med hende.

Hammer.

De har Ret! Det Klogeste, jeg kan gjøre, er at føie Dem.

Link.

Ja, er det ikke sandt?

Hammer.

Hun er her inde; jeg vil banke paa Døren, og sige hende, at der er En, som ønsker at tale med hende.

Link.

O ja! det er prægtigt!

Hammer

(bankende paa den venstre Sidedør.)

Jomfru Gamstrup!

Sophie

(indenfor.)

Hvad behager?

Hammer.

Her er en Fremmed, som beder om at faae Dem itale.