LINK. SOPHIE. HAMMER (i sin Dør.)
Link.
Det synes altsaa, at Jomfruen ikke holder af Klokkeklang?
Sophie
(med Afsky.)
Nei!
Link.
Det er Skade. Imidlertid, det vil jeg vide at finde mig i. Det ligger mig ikke paa Hjerte, at Jomfruen skal holde af Klokken, dersom De bare vil holde lidt af Klokkeren .... Ja, bedste Jomfru, De seer forundret paa mig, men saadan er det .... hvorfor skulde jeg ikke, efter Alt hvad jeg hidtil har havt den Ære at fremstille og udvikle, nu skride til Resultatet? Ja, jeg elsker Dem, jeg er ret hvad man kalder skudt i Dem.
Sophie
(med udbrydende Forundring.)
Nei!
Link.
Jo, det er tilforladelig sandt! Og nu fordrister jeg mig til at forelægge Dem det sidste, afgjørende Spørgsmaal: Ifald jeg nu sagde til Dem: »Jomfru Gamstrup! her staaer jeg for Dem; mit Levebrød og mine Indtægter kjender De; saaledes seer jeg ud, saaledes er jeg skabt, og saaledes gaaer jeg klædt« .... De undskylder, at jeg nævner Klæderne, men jeg veed, at det er en Betragtning, som ikke er uvæsenlig ....
Hammer
(afsides.)
O den Hallunk!
Link.
»Vil De gjøre mig lykkelig ved at skjænke mig Deres dyrebare Haand og Deres ikke mindre dyrebare Hjerte?« - hvad vilde De saa svare?
Sophie.
Nei.
Hammer
(afsides.)
Der kom Ordet tilpas!
Link.
Det var et slemt Ord, men De leer jo, idet De siger det; saa er det vist ikke Deres Alvor. Er det vel?
Sophie.
Nei.
Hammer
(afsides.)
For Fanden! Nu gaaer det galt.
Link.
Naa Gud skee Lov! det haabede jeg nok. De mener altsaa, at jeg tør gjøre mig Haab?
Sophie.
Nei.
Link.
Hvad for Noget? Jeg kan ikke rigtig blive klog paa Deres Mening .... O De vil bare skjemte, det kan jeg nok mærke. Nei, elskværdigste af alle Jomfruer! lad mig ikke høre noget Nei af Deres Mund! De skal slippe til et endnu kortere Svar; jeg skal selv dictere Dem det: J-A, hvad siger det?
Sophie.
Nei.
Link.
Nei, jeg beder om Forladelse; det siger saagu Ja. (Afsides.) Man skulde troe, hun var forsømt i Opdragelsen.
Mel. Son inamorato.
Link.
Sophie
Link.
Med mindre De foretrækker at skrive det med Jod?
Sophie.
Nei!
Link.
Sophie.
Link.
Men det var egenlig ikke Det, jeg vilde sige; og De har maaskee endnu ikke forstaaet mig?
Sophie.
Nei.
Link.
Sophie.
Link.
Ja, nu seer jeg nok, De kan bogstavere, saa De behøver ikke at give flere Prøver derpaa. Eller lad os da forsøge med et andet Ord!
Sophie.
Nei!
Link.
Jo!
Link.
Sophie.
Link.
Men hvad er nu det? Skal nu J og A igjen sige Nei?
Sophie
(modsigende.)
Nei!
Link.
Ja saa? Det er altsaa et Svar paa mit Spørgsmaal? ..... De tier ..... og samtykker i min Formodning! De vil altsaa ikke have mig?
Sophie.
Nei.
Link.
Paa ingen mulig Maade?
Sophie.
Nei.
Link.
Det er virkelig charmant! Men hør, gjør mig ikke rasende, gjør mig ikke desperat!
Sophie
(forsikkrende.)
Nei!
Link.
De svarer, som om De vilde sige: »Det har ingen Nød.« Men De tager feil; jeg er meget hidsig af Naturen. Gud give, jeg var i Grenaa! saa skulde det rigtignok gaae ud over Klokkerne.
Mel. af Lulu: Kloden maatte styrte sammen.
Link.
Sophie.
Link.
Hammer
(afsides.)
Link.
Sophie.
(Løber hurtig ind i Værelserne.)
Link.
Hammer
(afsides.)