Ellevte Scene.

Gamstrup.

Ih! see god Dag, god Dag, min bedste Herr Link! og hjertelig velkommen til Kjøbenhavn! Naar var Ankomsten?

Link.

Imorges, Herr Justitsraad!

Gamstrup.

Naa, det maa jeg lide, at De ikke spilder Deres Tid, men strax kommer herop til os. (Halv sagte.) Siig mig, har De maaskee allerede seet min Broderdatter?

Link.

Ja, jeg har.

Gamstrup.

Og talt med hende?

Link.

Jeg kan ikke nægte det.

Gamstrup.

Bravo bravo! Naa, hvad sagde hun da?

Link.

Ja, hvad hun sagde, var just ikke ret mange Ord.

Gamstrup.

Det kan De ikke regne; unge Piger tænke som saa: »Vi Sømænd gjør ei mange Ord.«

Link.

Ja, Hr. Justitsraad, det behøves jo heller ikke at gjøre mange Ord, naar Ordene blot ere tydelige.

Gamstrup.

Meget sandt, Hr. Ven, meget sandt! Og i den Henseende har De vel ikke Noget at klage over?

Link.

Nei, paa ingen Maade.

Gamstrup.

Naa, men saa fortæl da, fortæl! jeg staaer som paa Gløder. Er De allerede enig med hende?

Link.

Ikke saa ganske.

Gamstrup.

Ikke det? hvad svarte hun da?

Link.

Hun svarte »Nei«.

Gamstrup.

Paa Deres Frieri?

Link.

Baade paa det og paa Alt hvad jeg forresten sagde til hende.

Gamstrup.

Hvad er det for Noget? Hvorledes kunde hun svare Nei paa Alting?

Link.

Saaledes er det dog. Hun var saa forhippet paa sit Nei, at hun ikke brugte noget andet Ord; og jeg troer, at om jeg havde sagt, at Hvidt var Sort, saa havde hun ogsaa svart Nei.

Gamstrup.

Ja, det havde da ikke været saa urimeligt.

Link.

Jeg fortalte mig; jeg mener, ifald jeg havde sagt, at Hvidt var ikke Sort .....

Gamstrup.

Ja, saa maatte hun jo ogsaa svare Nei.

Link.

O nei! jeg mener heller ikke saadan; men ifald jeg havde sagt, at Hvidt var Hvidt, eller at Sort var Sort .....

Gamstrup.

Troer De saa, at hun havde svart Nei?

Link.

Jeg tør forbande mig derpaa, siden hun over hundrede Gange svarede det paa Alt hvad jeg sagde, uden Undtagelse.

Gamstrup.

Men hvad er det for Historier? Saa har hun jo gjort Nar af Dem lige op i Deres aabne Øine?

Link.

Det faldt mig ind bagefter.

Gamstrup.

Det er jo uforskammet, saaledes at begegne min gode gamle Ven. Men bi De kun lidt! Lad mig bare faae talt et Ord med hende, den Spidslærke, saa skal De snart see en Forandring.

Link.

Nei, hør nu, Herr Justitsraad! jeg vilde netop bede Dem om ikke at gjøre nogen Ophævelse. Seer De, jeg har taget mit Parti. Naar Pigen ikke synes om mig, saa gjør hun jo vel i at give mig en Kurv. Jeg har allerede begivet det Hele, og vil see at komme tilbage til Grenaa jo før jo hellere. Herr Justitsraaden og jeg kan blive lige gode Venner for det.

Gamstrup.

Nei aldrig i Evighed tillader jeg, at De reiser bort efter en saadan Fornærmelse, uden iforveien at have faaet Opreisning. Hun skal bede baade Dem og mig om Forladelse, hun skal gjøre os formelig Afbigt. Og den Kurv, hun har givet Dem, skal hun tage tilbage; den kan hun beholde selv, eller hun kan give den til en Anden; jeg finder nok Brug for den; jeg har saa allerede en vis Mistanke om at der er en ung Springfyr, som sidder i Baghaanden. Lad mig kun raade! jeg vil strax kalde hende ud.

Link.

Nei nei, Hr. Justitsraad! lad det endelig være! Jeg er meget bange for alle huuslige Scener.

Gamstrup.

Bange? Er De Kujon?

Link.

Aa Kujon, Kujon! Det er jeg ikke, men .....

Gamstrup.

Hør! Vær nu en fornuftig Mand, og tag imod Raison! Vil De lade Dem forbløffe af en ung Piges Luner og Næsviished? De, som regjerer over den store Kirkeklokke i Grenaa By, vil De gaae afveien for en Fruentimmer-Klokke?

Link.

Ja, min høistærede Ven, det vil jeg; thi det er ikke alle Klokker, der høre til mit Fag.

Gamstrup.

Ih! men saa er De jo et sandt Klokkefaar! Og naar De selv har saa lidt Fasthed, saa er det, sandt for Herren, bedst, at jeg tager mig af Dem, og bliver Deres Formynder, ligesom jeg allerede er min Broderdatters. Vil De nu vente et Øieblik, saa skal De see. (Raaber ind ad Døren.) Sophie! kom ud!