Sjette Scene.

De Forrige. Pryssing. Viva.

Mel. Themaet af Carnavalet i Venedig.

Pryssing.

Ja vi skal os fornøie

Ved Kilden excellent;

Dog først jeg holder Øie

Her med min Recensent.

Trop.

Ih see god Dag! velkommen hid!

Pryssing.

Hvad skriver han, Herr Trop?

Trop.

Jeg sidder her i kritisk Slid

Til begge Øren op.

(Pryssing tager Papirerne og læser; Keiser springer op og iler hen til Viva, som staaer noget bag ved de Gamle.)

Keiser.

Velkommen ud i Skoven!

Viva.

Min Ven! tag Dig iagt!

Trop

(trækker Keiser i Kjolen.)

Vær ikke saa forvoven!

Pryssing

(læsende.)

Ja det er rigtig sagt.

Det er et Mesterstykke,

Som han har skrevet her.

Jeg strax det lader trykke,

Saasnart det færdigt er.

Trop.

Men læs kun, læs kun længer frem,

Saa skal De bare see.

Paa Bunden skal jeg sige Dem,

Der er Rosinerne.

Pryssing.

Sin Dont han veed at passe,

Hans Recension er stor.

Trop.

Jeg har hver Lirekasse

Og Trommernes Major.

Hans Piano, hans Crescendo

Er alt i min Journal;

Castigat non ridendo

Vor Smag og vor Moral.

Keiser og Viva.

I Skovens Taushed, hvilken Lyst

At see sin Hjertens Ven!

Her synger hver en Fuglerøst:

I sees, I sees igjen.

Keiser og Viva.

Nu hurtig, inden Fatter

Seer bort fra sin Journal!

Om lidt vi samles atter

I Kirstens Kildedal.

Pryssing

(givende Trop Papirerne.)

Hav Tak, min Herr Forfatter!

Jo det er en Journal!

Trop

(afsides.)

Han mærker ei sin Datter,

Ja han er kritisk gal.

(Keiser sætter sig paa sin forrige Plads, tager en Bog op af Lommen og læser. Viva nærmer sig de andre.)

Pryssing

(til Trop.)

Kjender han det Menneske, som sidder der og lader som han læser?

Trop.

Lader? Jeg troer, han læser virkelig.

Pryssing.

Det troer jeg neppe. Kjender han ham ikke?

Trop.

Nei, jeg gjør saamæn ikke.

Pryssing.

Det er en Student, som hedder Keiser.

Trop.

Saa? Ja det er meget muligt. Jeg er ikke pligtig at kjende alle Studentere.

Pryssing.

Det er en Laps, en Vindbeutel.

Trop.

Ja han seer ud til allehaande.

Pryssing.

Viva! - Naa, er Du der? Gaae ikke for langt bort, mit Barn! hold Dig her i Nærheden.

Trop

(afsides til Viva.)

Bryd sig om ingen Ting, Jomfrue; jeg skal nok holde den Gamle med Snak.

(Viva giver Keiser et Tegn, og gaaer ud igjennem Teltet til Promenaden. Han følger efter.)