Tiende Scene.

Pryssing.

Hvor bliver Du af? Vi skulde jo ud og see os om.

Viva.

Jeg troede, Papa havde Hemmeligheder at forhandle med Herr Trop, og saa gik jeg lidt bort, for ikke at være til Uleilighed.

Trop.

Det kan Jomfruen aldrig være. O hvor De er nydelig idag! jeg har jo endnu ikke havt Tid at hilse paa Dem. Charmant, charmant! De er rigtig nok godt indbunden.

Viva.

Synes Dem det?

Trop.

Hvilket Snit! hvilket Snit!

Viva.

Ha ha ha!

Trop.

Vend Dem om, jeg beder Dem. (hun vender sig.) Nei, den Ryg, den Ryg, den er prægtig. Det er kun Skade at Titelen er gal.

Viva.

Titelen?

Trop.

Ja maa det ikke skjære Een i Hjertet, at see saa deiligt et Bind med en forkeert Titel?

Pryssing.

Hvad mener han med det?

Trop.

Semprififa.

Pryssing.

Aa, begynder han nu med det igjen?

Trop.

Det er hverken Latin eller Italiensk. Paa Latin hedder det Semperviva, og paa Italiensk Sempreviva, men Semprififa det er slet ingen Ting.

Pryssing

Det var ikke mig, det var den jydske Præst som tog feil.

Trop.

Nei Snak! De jydske Præster forstaae nok Latin. I er ikke den første Bogbinder, og bliver heller ikke den sidste, som har spoleret en smuk Ryg med en gal Titel.

Pryssing.

Ah! jeg vil ikke høre hans Finter. Kom, Viva! lad os gaae!

Trop.

Adieu, Jomfrue Semprififa! god Fornøielse!

(Pryssing og Viva gaae.)