Attende Scene.

DE FORRIGE. PRYSSING (kommer fra Teltet.)

Pryssing.

Naa, er Du der, Viva? Hvor i al Verden var Du bleven af?

Viva.

Jeg kom fra Dem i Trængselen, Papa, og kunde slet ikke finde Dem igjen.

Pryssing.

Ih Snak! Jeg stod jo og hørte paa Bondemandens Fiol. (til Trop.) Veed han hvad? En Kritik derover vilde være paa sit rette Sted i Bladet.

Trop.

Tys! tal ikke om Bladet! Her er Spioner ude.

(peger paa Ledermann og Klatterup).

Pryssing

(seer dem.)

Naa, saa gid da .....

(Vil gaae; Klatterup og Ledermann stoppe ham, og tage hver sin Obligation op af Lommen og præsentere ham den.)

Mel. Fryd Dig ved Livet.

Klatterup.

Vil De betale?

Eller vil De ikke? Hvad?

De har at befale,

Jeg er lige glad.

Ledermann.

Imo-morges var jeg alt ho-hos Dem,

Og ve-ve-ve-vented, men De ko-ko-ko kom ei hjem.

Nu træ-træffer jeg Dem her til-til-tilsidst,

Og gi-gi-giver Dem ei Fr-Fr-Frist.

Pryssing.

Tie De kun stille!

Jeg nok gjøre skal min Pligt.

Men ved Kirstens Kilde

Er ei Sted til sligt.

Klatterup.

Jo Dyrehaven passe kan

Til Børs for slig en Handelsmand,

Slig Criticus, dramatisk Nar,

Som ingen Penge har.

Pryssing.

Bliv mig fra Livet

Med den Vexel-Obligation!

Klatterup.

Ja naar De har givet

Sikkerhed.

Ledermann.

Og Ca-Ca-Caution.

Pryssing.

Ifald jeg Dem ei bliver qvit,

Erklærer jeg mig strax Fallit.

Klatterup.

Ja vær saa god, geneer Dem ei!

Ledermann.

Just derpaa lu-lu-lu-lurer jeg!

Pryssing.

Tag Dem ivare!

Jeg faaer Moratorium.

Klatterup.

Det har ingen Fare,

Man er ei saa dum.

Pryssing.

Halvtredsindstyve smaa Procent,

Kan De vel dermed være tjent?

Meer giver intet Handelshuus;

Forresten ei en Snuus.

Tænk nu paa Tingen,

Og om De mig drille tør.

Gaaer De mig paa Klingen,

Veed jeg hvad jeg gjør.

Klatterup og Ledermann

(den sidste stammende.)

Ja det er Tingen!

Mon jeg vel ham drille tør?

Gaaer jeg ham paa Klingen,

Veed jeg hvad han gjør.

Pryssing.

Ja, som sagt, dersom man tvinger mig til Fallit just i dette Øieblik, da min Handel er i Opkomst, og jeg har grundet Haab om at betale enhver Sit inden kort Tid, saa er det ikke andet end Malice af mine Creditorer, og saa skal Fanden tage mig om jeg ikke .....

Klatterup.

Er Deres Handel i Opkomst? Hvad mener De med det?

Pryssing.

Jeg mener, at jeg har begyndt paa et Ugeblad, det første Nummer er allerede under Pressen; naar det kommer ud, saa skal De bare see.

Ledermann.

Hvad-hvad-hvad er det?

Klatterup

(høit.)

Han vil give et Ugeblad ud.

Ledermann.

Nu skal han just gjø-gjøre Fa-Fa-Fallit.

Pryssing.

Ja, ja! Dersom I to Pralhanse tvinger mig dertil, saa accorderer jeg, og dersom jeg giver saameget som et Sandskorn mere, saa maae I .....

Klatterup.

Det vil vise sig.

Pryssing.

Ja Gu' skal det vise sig, troe mig nu! Ikke blot I, men enhver anden af mine Creditorer skal ikke faae en Skilling meer end de 50 pCt.

Trop.

Hvad var det De sagde, Herr Pryssing?

Pryssing.

Har han ikke hørt det?

Trop.

Aa Gud hjelpe mig! Jeg som har Penge tilgode hos Dem! Saa faaer jeg jo kuns tre Mark om Ugen istedenfor en Rigsdaler.

Klatterup.

Det skader Dem ikke noget.

Pryssing.

Ja ikke blot det, men selv af Menneskeslægtens Ødelæggelse faaer han ikke meer end efter Accorden.

Trop.

Herr Pryssing! De tager Livet af mig.

Pryssing.

Ja det er mig det samme. Nu er jeg desperat.

(Trop river sig i Haaret.)

Keiser

(nærmende sig.)

Maa jeg sige et Ord?

Pryssing.

Hvad vil De?

Keiser.

Forebygge, om muligt, en Fallit, som truer med at drage saa mange gamle Huse ned i Afgrunden.

Klatterup.

Hvem er De?

Keiser.

Ingen Kapitalist.

Pryssing.

Uden Kapitaler er her intet at udrette.

Keiser.

Tør jeg spørge, hvor stor Summen er?

Klatterup.

Herr Literatussens Obligation er 15 Rigsdaler 2 Mark, og min beløber sig til 23 Rigsdaler 8 Skilling, ialt 38 Rigsdaler 2 Mark 8 Skilling.

Keiser.

Det gjør mig ondt; thi denne Sum overstiger mine Evner. Jeg havde haabet med en fem, sex Rigsdaler at kunne jevne det Hele.

Klatterup.

Hvad skal det sige?

Pryssing.

Vil De gjøre Nar af mig?

Keiser.

Det er jeg saa langt fra, at jeg tvertimod vil skaffe Sikkerhed for Herr Pryssings Gjæld.

Pryssing.

Hvorledes?

Klatterup.

Er det Alvor?

Trop.

O Gud velsigne Dem!

Keiser.

Men maa jeg først tale et Ord med Dem, Herr Pryssing?

Pryssing.

Hjertelig gjerne. (De gaae lidt afsides.)

Keiser.

Herr Pryssing, De har behandlet mig haardt. Dersom jeg nu saa ganske uegennyttig redder Dem ud af Deres Forlegenhed, hvad Sikkerhed har jeg saa for, at De ikke siden vil sætte Dem imod mit og Deres Datters Ønske?

Pryssing.

O intet andet! Det skal vi nok blive enige om. De er jo et vakkert ungt Menneske, Student, kan faae et Embede. Hør, giv mig Deres Haand; har jeg fornærmet Dem, saa har jeg, min Sjæl, ikke meent noget ondt med det.

Keiser.

Altsaa Viva er min?

Pryssing.

Ja, naar De hjelper mig ud af min Knibe.

Keiser.

Top! Lad mig nu tale et Ord med Deres Recensent.

Trop.

Med mig?

Keiser.

Ja med Dem. (afsides til Trop.) Hør, De kan ikke være tjent med Pryssings Fallit.

Trop.

Nei, det veed Gud.

Keiser.

Det staaer til Dem at redde ham.

Trop.

Til mig?

Keiser.

Overlad ham det Dyr, som De vil fremvise.

Trop.

Dyret?

Keiser.

Ja Dyret. De betænker Dem? O kjære Collega! skulde jeg have taget feil af Deres Characteer? Er en dyrisk Tilbøielighed stærkere hos Dem, end den Drift at hjelpe et Medmenneske? Betænk hvor høit Mennesket staaer over Dyret.

Trop.

De har Ret, De har Ret! - Ja, jacta est alea. Dyret er hans.

Keiser.

Ædle Mand! (trykker hans Haand.) Herr Pryssing!

Pryssing

(kommer hen til dem.)

Naa da?

Keiser.

De er reddet. Denne sjældne Mand afstaaer Dem sit sjældne Dyr til fri Afbenyttelse.

Trop

(giver ham Skiltet.)

Det er Deres.

Pryssing.

O Himlen lønne ham, jeg kan ikke! (omfavner ham. Til Klatterup og Ledermann) See her! Dette skal nu i Øieblikket skaffe Dem Deres Penge, og mig en lille Skilling tilovers. Lad os strax slaae det op. - Rose!