Een og Tyvende Scene.
De Forrige. Rose.
Mel. Valsen af Baccanali di Roma.
Rose.
Jo jo, jeg takker!
De staaer og snakker;
Det hele Telt er fuldt af Fremmede,
Som give Penge,
Og frem sig trænge,
For det vidunderlige Dyr at see.
Viva.
Lad kun Teltet sig fylde!
See hvor Skyerne her
Sig om Kanten forgylde
Over eensomme Træer!
Keiser.
Hør den muntre Støi!
Hist en Krage fløi,
Svang med hæse Skrig sig over Skoven væk.
Over Træers Top
Stiger Gyngen op,
Hvor de hvide Piger skrige høit af Skræk.
Alle Tre.
O salige Lyst, under Støien og Vrimlen
I Eenrum at mødes fortrolig og øm,
At sværme med Zephyr, at kjøles af Himlen,
At drømme med Skyerne Kjærligheds Drøm!
Viva.
Hist i det Fjerne
Glimter et Lys.
Alle Tre.
Det smiler paa Himlen saa høit over Træer.
Keiser.
Kjærligheds Stjerne
Tændte sig nys.
Alle Tre.
Den vinker os fjernt, men dens Glands er os nær.
Rose.
Det maa jeg sige,
Lyksalig Pige
Er den som kjærlig med sin Brudgom gaaer.
Men De kan troe mig,
At jeg skal snoe mig,
Saa jeg mig ogsaa snart en Kjærest faaer.
Viva.
See hvor Aftenen trækker
Hver en Skygge saa lang!
See de Kjørendes Rækker!
Hør den lystige Sang!
Keiser.
Snart vi skal paany
Hist ved Bellevue
Kjøre langsomt med hverandre, glad i Sind,
Gjennem tunge Sand
Med sit Skum paa Strand,
Hvor vi see den svenske Kyst i Maaneskin.
Alle Tre.
O salige Lyst, under Støien og Vrimlen
I Eenrum at mødes fortrolig og øm,
At sværme med Zephyr, at kjøles af Himlen,
At drømme med Skyerne Kjærligheds Drøm!
Viva.
Tæt skal jeg klynge
Mig til din Barm.
Alle Tre.
O kjærlige Længsel som fylder mit Bryst!
Keiser.
Tæt skal jeg slynge
Om Dig min Arm.
Alle Tre.
O mægtige Guddom, jeg lyder Din Røst!
