»Du, djævel i slangeskikkelse,« sagde Gud,
»du skal bøje dig for alle mennesker,
forbandet skal du også være.
Du havde meget ondt i sinde
da du kom til denne kvinde
og vovede at bedrage hende.
Dit hoved skal blive sønderknust,
du skal krybe på dit bryst,
og du skal æde støv.
Du skal ikke dækkes af klæder eller hår,
alle skal hade dig, hvor du end går,
og du skal være foragtet.
Både små og store skal slå dig,
og alle der bor på jorden, skal hade dig,
det lader jeg dig vide.
En kvinde skal engang slå dig
så al din magt forlader dig.
Vogt dig godt for hende!
Hvor hun end finder dig, må du flygte,
hvad enten du er på land eller i by,
b6v|hun vil ikke finde sig i dig.
Hvor hendes navn nævnes med sikker tro,
kan du hverken opholde dig eller bo,
og det til evig tid.
Ligesom du har bedraget den første kvinde,
skal den anden finde dig hjemme
hun skal volde dig store kvaler,
og hun skal bedrage dig mange gange
og tage al din magt og styrke fra dig,
det skal høres i alle lande.«
Adam kom frem og stod der så bange:
»Jeg beder dig, Herre, du var god imod mig,
vis mig ikke din vrede!
Det jeg gjorde, gjorde jeg af nød
da kvinden gav mig æblet.
Vi blev begge kede af det.
Herre, vi står her og vil begge høre
hvad du vil gøre med os,
sørg for os på den bedste måde.
Giv os straf for vores synd,
vi spiste af den forbudte frugt,
vi vil tage den straf vi kan magte.«