»Thu Dieffuel,« sagdhæ Gud, »i ormælighæ,
for allæ mennisckæ scalt thu wighæ,
1.
forbandhet scalt thu och wordhæ.
Thu haffdhæ møghet ondt vti thinæ sindhæ
then tijd thu komst til thennæ qwindhæ
och hennæ swighæ tordhæ.
Thit hoffuet scal bliffuæ sønderkryst,
2.
thu scalt och krybæ paa thit bryst,
3.
iordhen scalt thu forthæræ.
4.
Tig scal ey sckiwlæ klæder eller haar,
5.
allæ scullæ hadæ tig huar thu gaar,
forsmaadt scalt thu och wæræ.
Tig scal och sla baadhæ lidhen och stoer,
6.
och hadhæ tig allæ paa iordhen boer,
thet giffuer ieg tig tilkænnæ.
En qwindhæ scal en tijd tig swo slaa
7.
at al thin macht scal fran tig gaa,
wachthæ tig fuldwæl for hænnæ!
Huar hwn tig finder, thu maath alt fly,
huad hælder thu æsth paa marck eller by,
b6v|hwn wil tig ickæ lidhæ.
Huar hennes naffn næffnes med stadig troo,
ther maath thu huercken bidhæ eller boo,
thet warer til ewighæ tidhæ.
Som thu haffuer swighet then førsthæ qwindhæ,
then andhen sckal tig hiemæ findhæ,
hwn scal gøræ tig stoer wandhæ
och scal tig swichthæ manghæfold,
bethaghæ thin macht och alt thit wold,
thet spørs offuer allæ landhæ.«
Adam gick fram swo ræd han stod,
»ieg bedher tig, Herræ, thu war mig god,
giff mig ey thinæ vredhæ!
Thet ieg haffuer giort, giordhæ ieg aff nød,
then tijd mig qwindhen æbled bød,
wij bleffuæ tha baadhæ ledhæ.
Herræ, huad thu wilt aff oss gøræ,
wij staa hær baadhæ och willæ thet høræ,
forsee oss med thet bæsthæ.
Giff oss nw plicht for wor vtucht,
wij odhæ aff then forbaadenæ frucht,
wij bødhæ thet wij kwndhæ læsthæ.«
