previous next

Når du bliver født

Ganske nøgen kommer jeg ud fra moderens mave,
under fødslen gør jeg min mor betydelig skade.

Ved fødslen

Løft dit hoved og se dig om
hvor legemet kom til verden,
tænk på det til hver en tid.
Gud har skabt dig som menneske med et ord,
afmægtig og nøgen kom du til verden
for at kæmpe mod legemets lyster.
Din mor har for din skyld udholdt store plager,
det var et under at hun ikke døde
af pine og hjertens trængsler.
At du blev født som menneske,
gør hende både hæder og ære,
gå hende til hånde efter evne.
a3r|Gør hende ikke ondt i ord eller gerning,
glæd hende med gaver, tag hende ved armen,
hjælp hende alt hvad du magter,
ikke kun mens hun lever, men også efter hendes død.
Lad hende ikke udstå skærsildens plager for længe,
om du så rider med hundrede heste.