Når du bliver gammel
Støttet til stokken, på den måde gjort til en trebenet
herre,
haster jeg mod min grav med behov for at bøje mit hoved.
Den gamle mand
Jeg har fået min straf for mit overmod,
for stokken er blevet min tredje fod,
det er hvad der plager mig mest.
Min ryg er kroget, mit hoved også,
pludselig går jeg mod graven,
det kan jeg jamre over.
Mine hænder ryster, min tale er sløret
fordi jeg nu drikker af alderens skål,
mine øjne begynder at løbe.
Døv er jeg blevet, kan ikke høre,
smerte plager mine lemmer, hvad skal jeg dog gøre?
Nu kan jeg ingen udvej finde.
a5r|Alle ser ned på mig nu,
for jeg har mistet ejendom og penge,
ingen vil kendes ved mig nu.
De folk jeg engang satte højt ved bordet,
siger nu ikke et ord til mig,
det kan pine mit hjerte.
Jeg havde mange sæt tøj at slide,
både korte og meget lange,
og de havde også mange farver.
Mine bukser var brune, min hætte var blå,
nu må jeg gå med stokken og tigge,
gode gerninger har jeg ingen nytte af.
Jeg sprang over høje hegn
da jeg var ung og frisk og stærk,
jeg opførte mig som en tosse.
Min ejendom ødslede jeg bort,
jeg tænkte ikke på denne tid
eller på hvad der ventede mig.
Der er dog meget mere tilbage
som venter mig af verdens nød,
hvis jeg ellers kan vente på det.
Når de firs år måtte komme,
lever jeg ikke til megen nytte,
det kan jeg vide med sikkerhed.
