Når du bliver gråhåret
Rejse mig kan jeg ikke, jeg er så tung som en blyklump.
a5v|Kræfterne svigter mig, sådan forgår al
tåbelig storhed. Den affældige
Alderdom plager mig nu mer og mer,
jeg er aldrig glad, jeg ler heller ikke,
jeg kan snart ikke genkende nogen.
Alverdens morskab bryder jeg mig ikke mere om
end det som ingen ser.
Gid Gud snart tager den fra mig.
Nu er min krop så tung som en sten,
jeg kan ikke stå på mine ben
hvis ikke jeg har min stok i hånden
og krykken under den anden arm.
Sidder jeg væk fra ilden, bliver jeg ikke varm.
Hvor verden dog er fuld af plager!
Jeg hoster og spytter uafbrudt,
de folk der er hos mig, kan jeg ikke lide,
jeg hader alle mennesker.
Jeg skal snart forlade stort og småt
og svare for alt hvad jeg har gjort,
for nu vil døden kalde mig til sig.
