Når du bliver syg
Plaget af sygdomme nærmer jeg mig til graven i døden,
efterladende alt der er skønt til de børn jeg forlader.
Den syge
Hvor jeg end vender mig, lider jeg nu,
det føles som alle kan se det.
Hvor er nu verdens ære?
a6r|Hverken råd eller lægemidler kan hjælpe mig.
Ynkelig kom jeg til verden,
nu ligger jeg helt ubevægelig her.
Gigten hærger hænder og fødder,
mit hoved gør ondt, mine tænder falder ud,
podagra sidder i min side
og strækker sig ned i begge ben,
jeg ligger på sengen som en sten,
og kramper trækker bestandig i mig.
Mit hjerte gør ondt og hele min krop
som stod der i den en dragen kniv,
min ryg er helt i stykker.
Nu må jeg forlade både stort og småt,
ak, hvor jeg har handlet slemt,
her finder jeg aldrig lykke.
Mine tanker farer hid og did,
jeg har brugt min tid til ingen nytte,
hvordan får livet ende?
Jeg handlede aldrig ret mod Gud,
jeg skjulte min tiende, helt bevidst,
ville ikke give den til kirken.
Min præst behandlede jeg ofte forkert,
det er næppe til fordel for min sjæl.
Almisser ville jeg ikke give,
kun det som ingen kan bruge,
a6v|det lod jeg fattige mennesker få,
og derpå jog jeg dem væk.
Havde jeg uddelt almisser sådan som Gud befalede mig,
havde han mildnet min sygdom og nød,
det ville jeg ikke bekymre mig om.
Dengang jeg både var frisk og rask,
spiste jeg ganske tidligt på dagen,
mine synder ville jeg ikke sone.
Med faste, med bønner, med kirkegang
syntes jeg tiden blev meget lang
hvor jeg skulle være i kirke.
Er her nu ikke en mand eller kvinde
der kan stænke koldt vand på mig,
opgiver jeg ånden inden længe.
Verden, hvor har du bedraget mig
dengang du lokkede mit sind til dig
for altid at tjene dig.
Nu må jeg råbe ak og ve,
ingen bekymrer sig om mig eller ser mig
– at jeg skulle opleve dette!
