Legemet taler
Jeg har længe besiddet stor magt og ære i verden.
Du, død, gør mig nøgen igen og skænker mig intet.
Legemets ord
I verden var jeg en mægtig mand
alt hvad jeg ville, stod i min magt,
alle bukkede og bøjede sig for mig.
Jeg sad til bords blandt herrer og fyrster
og fik dem i tale,
hvad kan det hjælpe mig nu?
Døden kommer i smug som en tyv,
han har syv kammerater med sig,
b1v|de vil alle besøge mig.
Den første er sorg og hovedpine,
jeg, der var stærk, bliver nu afmægtig,
mit syn forsvinder aldeles.
Jeg kan ikke tale for sygdomssmerter,
jeg skal se Jesus med egne øjne,
og Djævelen står rede.
Mine synder er mange – Gud nåde mig –
så ofte har jeg brudt hans bud
at jeg næppe kan undgå hans vrede.