Når hjertet brister
Hjertet går nu itu, og al min lidelse vokser.
Livets behagelighed går til som følge af døden.
Hjertet brister
Ak, ak, nu bliver det sådan
at døden nedbryder min kraft.
Mine sener trækkes af led,
mit blod forvandles, mine årer dunker,
mit hjerte brister og går i stå
over legemets pinsler og plager.
b3r|Mod himlen rækker jeg nu min hånd:
O, herre Jesus, bevar min ånd,
lad mig ikke forgå
skønt jeg har gjort mange forkerte ting
siden jeg blev skabt som menneske
og kunne leve på jorden.
Lad din pine, din plage, din hårde død,
i dag frelse mig fra Helvedes nød,
tag mig til Himmerigs nåde.
At du vil tilgive mig min skyld
nu hvor jeg skal gå i døden,
det er hvad jeg beder om.
Jeg har ofte syndet af svaghed,
min Gud ved det ganske bestemt,
og også af legemets vellyst.
Djævelen hjalp til alt hvad han kunne,
så jeg syndede tit og på mange måder,
jeg har grund til at sukke og græde.
Nu er den evige ild tændt op,
jeg havde vendt mig bort fra min skaber
dengang jeg var i live.
Hans retfærdighed må jeg nu gengælde.
Skønt jeg havde magt og vælde i verden,
må jeg blive i pinen
til jeg har gjort bod for både småt og stort
b3v|for alle de onde handlinger jeg har begået
med hensigt, tanke og tale.
En kort stund er mig som tusind år.
Ak, ak, hvad der end venter mig,
vil jeg betro mig til Gud.
Af aske og jord har du skabt mig,
o Herre, lad mig ikke blive fortabt,
hvad andet kunne du gøre?
Du gav mig forstand og sund fornuft
at tjene dig med, det vidste jeg godt,
men jeg ville ikke høre.
Mit hjerte brister i samme nu,
gid Gud må fri mig fra Helvede.
Gå bort, alle I der står heromkring
og tænk på hvad der skal overgå mig,
i hjertets dyb, både store og små
– hvor besk er dog dødens pine!
