Døden taler
Jeg har sagt dig i tide og utide
at jeg en dag ville komme til dig,
hvad mener du om det?
Hvor er din pragt, din verdslige ære?
Du er slået ned og ligger her,
dit hjerte gik helt i stykker.
Når du ikke venter at jeg skal komme
kommer jeg til dig, men ikke til megen glæde,
b4r|hvis du forstår hvad jeg mener.
Herrer og fyrster og fornemme kvinder,
tro mig, jeg vil finde dem hjemme,
jeg vil altid true dem.
Fruer og jomfruer, hvor I end er,
I må alle gå med mig,
lægfolk og hofmænd også.
Bonden der går bag sin plov,
tager jeg tit på mark og i skov,
den fattige som den rige.
Jeg tager også bondens tjenestekarl
når han er fuld og går i seng
og ingen fare venter.
Hans pige, som plejer at hjælpe ham,
hende tager jeg i samme omgang,
de må begge to følge med mig.
Lægfolk og lærde, hvor de end er,
alle skal blive mine fanger,
min fremfærd er ganske voldsom.
Unge og gamle i hele verden
tager jeg i deres bedste år,
hvis jeg tør sige sådan.
