Når du er død
Nu jeg er død, må jeg henslumre her lagt frem på en båre.
Også mit leje er fattigt, for det er almindelig praksis.
Den døde
b4v|Livet i verden er ligesom
den der bygger på is
og agter at blive der længe.
Et uvejr kommer, det knuser isen,
den bygning kan ikke længere stå,
og den begynder at skride.
Jeg troede på verden, behøvede det ikke,
se hvordan døden har slået mig ned.
Hvis jeg var i live nu,
ville jeg hellere krybe omkring som en slange
end jeg ville svigte noget menneske,
men her må jeg blive liggende.
Nu ligger jeg her, nu er jeg død,
ak, hvilken legemspine!
Min krop, den ynkelige tåbe,
skal snart bæres ud af huset,
før orme gror frem mellem kød og hud.
I skal tage jer i agt for mig.
Det værste ådsel der findes,
er min krop, der ligger her, blevet;
det tænkte jeg ikke på i tide.
Jeg vaskede den tit og plejede den
da jeg havde store borge og slotte,
og gav den tøj at slide.
Det aftvang jeg den fattige bonde,
b5r|jeg tog hans gods på mange måder
for jeg ville ernære min krop.
Her ligger jeg nu på denne båre,
hvor sjælen skal hen, får jeg nok at vide;
den skal bøde for hvad jeg har gjort.
Herrer og fyrster og fornemme kvinder,
betragt min seng og husk den,
jomfruer, riddere og svende.
Sådan er verdens skæbne og ende
hvor vi end vender os hen i verden;
her ligger jeg nu alene.
