Dødhæn han sigher
Thettæ sagdhæ ieg tig baadhæ arlig och sildhæ
at ieg tig en tijd gæsthæ wildhæ,
huar mwnæ teg hærom tyckæ?
Huar er thin stadt, thin wærdzens æræ?
Slaghen esthw nedher och liggher hæræ,
tith hiarthæ brøth al i styckæ.
Nar thw mig ickæ wænther at kommæ,
til tig kommer ieg meth lidhen frommæ
b4r|om thu wilt thettæ sckiødhæ.
Hærrer och førster och godhæ qwindhæ,
troer mig, ieg wil them hiemæ findhæ,
altijd wil ieg them hødhæ.
Frwær och møer ihuar I staa,
for sandt I mwghæ alt meth mig gaa,
ligffolck, hoffmænd tillighæ.
Bondhen som gangher meth syn plow,
hannum tagher ieg tijth paa marck och sckow,
then fattughæ meth then righæ.
Ieg tagher och bondhens leyædrængh
nar han er drucken och gaar i sængh
och wænther sig inghen waadhæ.
Hanss pighæ som plægher at gøræ hanss gaffn,
hennæ tagher ieg meth i samæ naffn,
the mwghæ alt fylghæ mig baadhæ.
Leghæ och lærdhæ, ihuar the æræ,
the schullæ alt mynæ fangher wæræ,
fuld ynckælighæ æræ mynæ foordhæ.
Unghæ och gamblæ offuer wærdhen wijd
tagher ieg i theres bæsthæ tijd,
om ieg swo sighæ toordhæ.
