Nar thu æsth dødher
Mortuus effectus feretro dormito reclusus.
Et pauper lectus sic communis petit vsus.
Mortuus
b4v|Uærdzens leeffneth er ligherwijs
som then ther byggher paa en ijs,
och achther ther længhæ ath bidhæ.
Eht wædher kommer, slaer ijsæn smaa,
then bygning kan ther ey længhe staa,
han tagher tha til at sckridhæ.
Jeg trodhæ paa wærdhen, ieg tørffthæ ey wedh,
seer til huar dødhen haffuer slaghet mig nedh.
Om ieg nw waræ i liffuæ,
ieg wildhæ heldher krubæ i oermælighæ
end ieg noghet mænnisckæ wildhæ swighæ,
hær maa ieg ligghendhæ bliffuæ.
Nw liggher ieg hær, er wordhen død,
awij offuer swodan legoms nød.
Myn krop, then wslæ daræ,
snart schal bæres aff hwsedh wd,
eller ormæ the afflæs mellom kiød och hwd,
for mig schullæ I ether waræ.
Then slæmesthæ aes som til kan wæræ,
er wordhen myn krop som liggher hæræ,
thet tænchtæ ieg ey til tidhæ.
Ieg baddhæ hannum tijth och giordhæ hannum gaat
ther ieg hadhæ fæsthæ och storæ slaat
och gaff hannum klædher at slidhæ.
Them sckattedhæ ieg aff then fattughæ bondhæ,
b5r|hanss gotz togh ieg swo manghælondhæ,
for ieg myn krop wildhæ fødhæ.
Hær liggher ieg nw paa thennæ bar,
huart siælen kommer worder ieg wæl war,
mynæ gerningher schal hwn bødhæ.
O hærrer och førsther och godhæ qwindhæ,
beschoder myn sæng och dragher til mindhæ,
iomffrwer och riddher och sweenæ.
Swodan er wærdzens løckæ och ændhæ,
ihuart wij oss i wærdhen wændhæ,
hær liggher ieg nw aleenæ.
