previous next

Thomas Laub

Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn,
på dammen fjærne vogter går
og lover Herrens navn.
Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord,–
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som der bor.
Slut fred, o hjærte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår!
se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.
Som du han er en fremmed her;
til himlen står hans hu;
dog i det stille stjærneskær
han dvæler her som du.
O lær af ham din aftensang:
fred med hver sjæl på jord!
til samme himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.