det er liv,
hvor iskolde byger pisker jorden ren
og fri for snavs,
hvor lynene spreder de lyssky taager,
der dækker den gamle lort, i de mørke stuer–
det er liv,
naar de usunde, blege padder,
der lurer med røde øjne,
skrumper ind og revner
i solens brændende, ærlige lys –
vi hader et liv i lavendelduft
med sladrespejl og tre par skørter –
noble herrer med luder om natten
og hestehov i gamacher –
vi vil gennemskinnelig klarhed,
vi vil se, hvad der er,
for vi ved,
at esprit og etik og jomfrufødsel
er pikanteri for kastrater –
vi ved, at eet rum er nok til to,
petroleumsovn og fedtebrød,
og en seng, hvis de elsker hinanden –
vi ved, hvordan eros er,
og hvordan hun ser ud under tøjet –
vi ved, at de gamle og hengemte lig
stinker værre
end de, der har tørret i solen –
kom frem,
kom ud fra den lunkne og sure luft,
der er mættet med osen fra stjaalne kødben
og drivende tung
af spyttet fra hviskende læber
eller bliv derinde
og kvæl jer selv
i jeres egen giftige aande –
vi vil bruge jer,
| vi strør jer ud paa vor magre jord
for at gøde de svage planter –
og naar engang vore frugter modnes,
er luften ren. –
