prosa
– jeg synes, de fleste er kloge –
ikke saa glade, men kloge og betænksomme –
– han skal gaa med mig i haanden,
– og han skal sige:
jeg ved heller ingenting – forstaar
ingenting,
uden at her er smukt lige her – og der ligger
et væltet træ derhenne –
jeg kender ikke til "hvorfor" – ved ikke,
hvad
noget er, uden at det er morsomt eller
kedeligt –
og han skal sige: jeg synes, der er meget
smukt
og grimt i verden –
– meget andet skal han ikke gøre –
– saadan skal vi gaa –
med hinanden i haanden,
mens vi forsøger at se glade ud,
mens vi viser hinanden det morsomme, grimme,
kedelige
og skønne i verden –