efteraar
det regner – regner –
luften er graa og mælket,
gaderne vaade og kolde,
menneskene blege
og klamme som syge fugle,
jeg gaar og gaar,
|men det bare regner,
haabløst –
himlen staar som en mørk mur
mellem os og solen
og varmen.
i husene
ruller folk gardinerne ned
og tænder lys –
paa gaden
slaar mændene kraven op
og staar stille,
saa at tøjet ikke rører ved kroppen–
det er efteraar.
