saltvand
vi leved' i dage
blandt dyngvaade, piskende sejl–
og sorte nætter
i mørke og væltende vand –
vi sled vore hænder til knogler
paa stenhaardt bidende tovværk–
og musklerne sloges fortvivlet
med armtykke, staalkolde kæder–
saa laa vi en time i dvale
| som drivvaade, sitrende klude,
der drømte om kvinder og solskin
og skove og fredfyldt idyl –
saa blev vi slængt ud af de næste
til vandet og mørket igen –
