© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEtte er den første epistell och sendinge breff som Sancte Pouild screff til dem som vaare i en stad hed Corinthus och stonder hun i hanss v ca. Oc lyder saa paa vort maall
KEre brødre oc søster renser oc gører ederss samwittighed klar och ren fra dødelige synder ath ederss siele bliffue icke som eth vbageth brød som forderffuit er aff swrdeyen Men ati mwe opfyldiss mangfoldelighe met gwdz naade som hwit och pwrt hwede meell naar deth vædiss met klart vand Ati maa bliffue saa renlige fra synden som i vaare den tiid i hagde anammed dob och cristendom Cristus Ihesus som er waart paaske lom han er offred for oss paa det hellige korss legemelige sammelediss och paa altered i det hellige sacramente Der faare skulle wi gladelige æde och ydmygelighe anamme dette hiemmelske brød till oss som er vor herriss Ihesu Cristi sande legeme dog saa ath wii ære for wden dødelighe synder baade modh oss selffue och wor ieffn cristen Oc leffue i stor renlighed for den alsommectiste gwd i sandhed for vden alt swig mod vor ieffn cristen
LEsten som i dagh læsiss i den hellighe kircke paa wor herriss Ihesu Cristi ærefwlde opstandelsiss vegne Den scriffuer den hellige ewangelista Sanctus Marcus i sit xvi capittel Oc lyder hwn saa paa danske.
Der iøderness paaske dag wor forleden Da købte Maria magdalena Maria iacobi oc Maria salome smørelse at smørge ihesu legeme met Strax om morgenen betiden mod solenss oprindelse ginge de aff iherusalem til vor herriss graff oc komme till hende ret som solen vor oprwnden oc sagde til | hwer anden Hwo skall løffte oss stenen aff graffuen der de saage beder till da saage de ath den store sware steen wor aff løfften Da ginge de ind i graffuen der saage de en deglig vng dreng sidende met en klar oc hwid klædebon som vor gwdz engild da bleffue de forfærede han talede till dem oc sagde I skwlle icke rædiss eller frycte I lede effter Ihesum nazarenum som korss fester vor Han er opstonden oc ær hær icke Seer her steden som de lagde hannem i Gonger till bage igen oc siger hanss disciple oc Sancte Peder met. at Ihesus gick for eder till galilee land der skulle i see hannem som han sagde eder tilforn
UDi denne hellige læst er trende merkelige artickle I den første merckiss de hellige iii qwinderss kerlige och inderlige atspørgelse om wor herre I den Anden merkiss vor herriss ærefulde opstondelse I den Tredie det glædelige swar de finge aff engelen at de skwlde finde hannem for dem i galilee land Der Iødernis paaske dag vor forleden dæt wor om deriss paaske dag at afften da ginge disse iii marier bort at købe dyrebar smørelse (thii der motthe ingen købe noget om dagen men deriss høgtiid varede i templen) De købte henne om afftenen at de aarle om morgenen skulle gonge der met til vor herriss graff oc smørge hanss verdige legeme Thii ginge de aarle om morgenen paaske dag som wor den første dag i vgen De holde altiid samme deriss paaske høgtiid vii samfelde dage Men paa den første dag och den sywende holde de mest fest oc høgtiid De andre dage der emellom motte de købe huad dem giordiss behoff
Textus Orto iam sole. De komme till graffuen strax solen vor oprwnden aarle om morgenen Oc sagde till hwer anden paa vegn Hwo skall løffte denne store twnge sten aff graffuen for oss Der de saage bedre till da saage de at stenen vor aff løfften Gwdz engild hagde løfftet hannem aff graffuen at obenbare oc sige dem vor herriss sandelige opstondelse
Textus Et introeuntes De ginge ind i graffuen der saage de en engild side i en vnger drengiss lignelse som kledder vor met en deglig hwid oc klar klædebon da bleffue de forfærede Han bad at de icke skulle rædiss eller forfedre dem thii han viste at de lette effter ihesum nazarenum Han er opstonden oc gik til galilee land for eder der skwlle i se hannem som han før loffuede eder siger hanss disciple det oc Sancte peder met Han neffnede sancte Peder serdeliss oc bad dem sige hannem det thii Sancte Peder hagde icke ellerss dierffuediss til eller toret kommet for vor herriss ansict thii han hagde før iii gonge forsworet hannem Sanctus Lucas scriffuer i sit xxiiii ca. At samme iii marier saage ii engle i graffuen som kledde vaare i deglige klare oc skinnende kledebone som skaffte waare i deglige mendz lignelser Thi siger Sanctus Augustinus At der vaare sede iii engle en engild vor| vden for graffuen dog inden samme graffuiss lyckelse de andre ii vaare inden i graffuen den ene sad der som hoffuedet ligget hagde oc den anden som benene laage som Sancte Hanss siger i sit xx capittell.
SAnctus Bonauentura scriffuer om denne vor herriss ærefulde opstondelse oc siger At der han hagde vdtaget oc frelst vaare første foreldre Adam oc Ewe oc de andre hellige patriarcker oc profeter oc andre retuise menniske aff heluediss forborg Da kom han paaske dag betimelige om morgenen met en gandske stor engle skare oc anammede sit alder helligste legeme aff grafuen met sin egen gwddommelige mact saa at samme graff bleff alligeuell lwct oc besegld som hun vor førre Den samme time Da begynte Sancta maria magdalena maria iacobi oc maria salome at gonge till graffuen met den dyrebare smørelse som de hagde køpt at smørge vor herriss legeme met Iomfrw maria bleff i staden igen Oc bad till gud fader saa sigendiss O du alsommectiste gud fader min søn er død oc korss fester mellem to røffuere som dig vel viderligt er Oc ieg iordede hannem met mine egne hender. men du est megtig til at giffue mig hannem igen karsker oc swnd Thi beder ieg dig ydmygelige at du formedelst din alder veldigste maiestat oc mectighed at dw vilt vnde mig han nem igen Huor er hand men hand tøffuer saa lenge at komme till mig Lad han nem komme til mig igen thii min siel oc hierte fonger ingen rolighed før ieg seer hannem Siden sagde hun O myn alder keriste søn hwor er det fat met dig huad gør du men du tøffuer saa lenge Ieg beder dig ydmygelige at du ey lenger nw bliffuer fra mig Du sagde tilforn Ieg skall opstonde igen tredie dag. Kere søn er det ey i dag den tredie dag effter din alder suariste død oc pine der solen møste sit skin oc din alder clariste siell skyldiss fra dit hellige legeme. thi er det i dag den tredie dag alder keriste søn paa hwilken dw skulde opstonde Opstat fordi min ewindelige ære oc glæde oc kom till mig thii ieg begærer at se dig offuer all den ting som till er Lad din tilkommelse hwgsuale mig Ligeruiss som din frawerelse haffuer bedrøffuit mig Kom fordi alder keriste søn du mildeste Ihesu som er mit eniste hob oc trøst Der iomfru maria saa bad met grædende thaare Da kom ihesus cristus i en deglig huid kledebon. met et alderklariste oc skynnende ansict och sagde gladelige Hill vere dw alder helligste moder Hwn vende sig om till hannem oc fald paa knæ och sagde Uelsigned were dw och. myn alder keriste søn Ihesu Criste Han bøyde sine knæ mod hende igen oc sagde. myn alder kæriste moder Ieg er opstonden aff døde oc er nw her hoss dig Hwn stod op oc tog hannem kerlige i syn fagn oc køste hannem De satte dem ned oc talede till sammen Da saa Iomfrw maria gandske inderlighe paa hanss clare ansicth Och hellighe fem vnder och de andre hanss saar och spwrde om han forwondet hagde syn ve och pine Han suarede Alder erligste moder Iegh haffuer offuer wondet døden Och all sorg. nødh drøuelse. pine. ve. Och all anden modgang Och ieg skall aldrig mere Her effther fornemme nogeth aff dem Hwn swarede Uelsigned were Gwd fader| i hiemmerige som vnthe mig dig igen saa ærefuld oc ophøffuit offuer all ting Benedidet vere hanss naffn ewindelige Siden sagde han hende huorlediss han vdtog adam oc ewe oc de andre hellige forfedre aff helwediss forborg oc andre vnderlige ting som han giorde i disse iii dage
MEn de saa talede til sammen Da ginge Sancta maria magdalena Maria iacobi oc maria salome Aff staden mod wor herriss graff der de komme vden porten Da betenckede de oc droge till minde vor herriss alder suariste pine Oc fulde paa kne oc kyste iorden oc hanss benedide fodspord paa alle de steder som han fald paa met korsset oc der som iøderne sloge oc droge hannem førre eller giorde hannem nogen serdeliss pine oc forsmedelse De swckede oc graade sigendiss til huer anden her styrte hand vnder korsset aff sin piness vansmectelse thii blodet hagde saa forløbet hannem i hanss hustrugelse oc kronelse at han sig inthet formotte Siden sagde de Her møtte hand sin benedide moder oc hun bleff saa gaat som halff død aff stor sorg oc drøuelse der hun saa hannem i saadan ynckelig maade Her talede hand til quinderne Her lagde hand korsset aff sig der han wor saa vansmectig at han icke kunde bæred Her laa han op till denne sten paa sine knæ oc albwe oc hwilte sig Her reyssde de hannem op igen oc lagde korsset paa hannem oc sloge oc støtte hannem suarlige ath han diss fastere gonge skulde Her bespøtte de hannem i hanss benedide ansict Her førde de hannem aff sine kleder Her sloge de hannem till korsset met de stompede iern naffle Saa fulde de paa knæ oc græde suarlige oc køste hanss hellighe korss som blodigt wor en da aff hanss vskyldige rene blod Siden ginge de der fra till graffuen och sagde paa vegn till hwer anden Hwo skall løffte oss den suare sten aff graffuen Der de komme nermer da saage de at stenen vor aff løfftet oc gwdz engild sad paa hannem oc sagde till dem rædiss inthet thii vor herre er opstonden han er her icke Der de icke fwnde hanss legeme da bleffue de forfærede oc bedrøuede ath de aff ret sorg gaffue ingen act paa engelenss ord Men de ginge till bage igen til apostlene at vnderuise dem ath Vor herriss legeme er bort taget Da løb Sancte Hanss och Sancte Pæder till graffuen oc Sancta Maria magdalena oc de andre to marier met At lede oc spørge effter deriss herre thii det vor alle deriss hiertiss begærelse oc største attraa at de hannem finde kunde Der de komme till graffuen oc lette i hende da fwnde de icke hanss legeme Men de fwnde de lagen som det wor swøbt i oc den suede dwg som laa paa hanss hellige ansict Thii gick Sancte Hanss oc Sancte Pæder gredendiss till bage igen Men disse iii marier bleffue der till stede Siden saage de i graffuen igen Da saage de to engle der sidendiss i deglig hwid skynnende kledebon de sagde Hwem lede i effter Ihesus nazarenus stod op han er her icke han leffuer oc er hoss de hellige forfedre som han frelste De gaffue ingen act paa deriss ord oc finge der ingen hwgswalelse aff thii de lette icke effter englene. men effter Ihesum cristum verdenss frelsere som er herre offuer alle engle oc alle creatur Maria Iacobi och Maria Salome| de ginge lidet bort fra graffuen Men Sancta Maria magdalena hwn stod vden for graffuen oc græd gandske beskelige thii hwn mente at hwn ingelediss leffue kunde for vden sin Herre oc mestere Siden saa hun ind i graffuen igen oc hobediss at hun hanss legeme der see skulde som det vor iordet Da saa hwn to skinnende engle der side de sagde till hende Qwinde hwi greder dw Hwem leder du effter Hun suarede De toge min herre bort oc ieg ved icke huor de lagde hannem Her maa hwer mercke henniss offuer maade store kerlighed som hwn hagde till wor herre Hwn hagde tilforn hørt aff en engild ath han vor opstonden oc siden aff de andre to engle at han leffuede Dog kwnde hwn icke det besinde eller komme det i hw thii henniss hierte oc sind wor altiid hoss vor herre Hwn kunde ingen ting tencke tale eller høre vden om hannem al eniste saa stor brendende kerlighed hagde hun til hannem Der hun saa suarlige græd oc inthet actede engelenss ord Da vilde wor herre ey lenger lade hende bliffue i den suare sorg Thii sagde han till sin velsignede moder Iomfru marie Ieg vil gonge bort oc hugsuale mariam magdalenam min tienerinde Hwn suarede der gør du vel vdi thii hun elsker dig gandske inderlige aff alt sit hierte Hun haffuer hagt stor sorg oc drøuelse for din pine oc død Saa køste hwn hannem oc bad at han skulde i hukomme hende oc komme snarlige til bage igen till hende
DEr solen vor opgongen paaske dag at morgen Da kom wor herre till graffuen och sagde till Sancte Marie magdalene Qwinde hwi græder du Hun kende hannem icke thii suarede hun Herre togst dw hannem bort da sig mig det Vor herre sagde Maria I det han neffnde henniss naffn da kende hun hanss røst Oc sagde met alder største glede Mestere oc herre det est du ieg leder effter hwi skywlte du dig saa lenge faare mig Saa bøyde hun sig ned till iorden oc vilde køst hanss føder Vor herre ville opløffte henniss hierte till de hiemmelske ting at besinde Thii sagde han till hende tag icke paa mig Ieg for icke en nw op till min fader Men sig mine apostle oc brødre at ieg skall opfare till min fader oc ederss fader till min gud oc ederss gud Sagde ieg ey dig tilforn at ieg skulle opstonde den tredie dag Hui leder du nw effter mig i graffuen Hun swarede kere mestere ieg hagde saa swar sorg oc drøuelse i mit hierte aff din suare pine oc død at ieg det forglemde alt sammen Oc kom inthet andet i hw en dit verdige legeme som ieg halp her at begraffue Thi kom ieg nw met denne smørelse ath ieg dine hellige saar smørge vilde Velsigned vere dyn høgmegtighed som vilde verdiss till at opstonde oc igen komme till oss Hwn talede lenge met hannem saa och beskwdde gandske grangiuelige hanss clare ansigt och hellige legeme och spwrde hannem om mange honde ting paa huilke han gaff hende gladelige suar Sanctus Bonauentura siger Alligewell ath wor herre forbød hende meth det første ath tage paa sig Dog tror ieg siger hand ath han dog till stedde ath hwn køste hanss hellighe føder och hender før de ath skildiss Sanctus Bernardus siger och ath det er well troligt ath han tillod det hwn begerede thii hwn elste hannem offuer all den| ting som till er oc han kom at hwgsuale henne Oc icke at han hende fortørne vilde Siden sagde vor herre at han vilde gonge bort oc hugsuale flere aff sine serdeliss venner Hun suarede lige som hun aldrig ville haffue skildz ved hannem Herre mig tyckiss ati icke mere ville omgongiss meth oss som i giorde tilforn Thii beder ieg ydmygelige ati icke forglemme mig kommer i hw de store velgerninger som i tilforn haffue giort mod mig och deler her effter sammelediss eder naade och miskundhed met mig Uor herre suarede Rædiss inthet men tro stadelige at Ieg altiid skall vere hoss dig Saa gaff han hende velsignelse och gick bort Hun gik til de andre to marier oc sagde dem at vor herre vor opston den oc at hun hagde talet met hannem De bleffue glade at han vor opstonden Men de bleffue suarlige sorgfulde at de icke saage hannem met hende.
DEr disse iii marier ginge mod iherusalem til bage igen Da møtte vor herre dem paa vegn oc hilsede dem De bleffue offuer maade glade och fulde ned till iorden oc hwlle hanss føder och køssede dem Uor herre sagde siger mine brødre apostlene at dhe gonge til galilee land der skulle de se mig som ieg loffuede dem førre Her maa hwer mercke hanss store ydmygelighed oc dygdelighed i det han kallede dem sine brødre Siden obenbarede wor herre sig for den retferdige iosep som hannem iordede i sin egen graff som vdhuggen vor i en heel sten Iøderne hagde grebet hannem oc sat hannem i fengsell som beseglt vor for wor herriss skild ath de vilde pint hannem i hiell effther deriss paaske høgtiid Uor herre strøg hanss ansict oc hwgsualede hannem oc tog han nem siden aff samme fengzell saa indseglene bleffue hele oc dørrene bleffue lucte oc førde hannem hiem till sit eget hwss Siden obenbarede wor herre sigh for Sancte Ip den mindre som loffuit hagde ath han aldrig æde skulde før han saage at han vor opstonden igen Thii sagde han till hannem oc de andre som hoss hannem vaare reder bordet oc breder dwg Saa tog han brød och giorde der velsignelse offuer oc gaff dem sigendiss Edher mine kere brødre thi at men niskenss søn er opstonden aff døde sanctus Ieronimus siger at han saa sagde.
SAncta Maria magdalena oc de andre ii marier komme igen til apostlene oc sagde dem at vor herre vor opstonden Da bleff Sancte Peder bedrøffuit at han icke hagde set hannem och gick strax fra de andre bort til graffuen all ene thii han viste ingen anden sted som han hannem finde kwnde Som han gick paa vegn da obenbarede wor herre sig for hannem oc sagde Simon Fred være met dig Sancte Pæder fald strax neder til iorden oc slog sig for sit bryst oc græd beskelige sigendiss Herre ieg kendiss mig swarlige at haffue syndet mod dig Thi ieg offuergaff dig oc forswor dig offte saa køste hand hanss føder Uor herre opreyssde hannem igen oc køste hannem oc sagde Fred vere meth dig Rædiss inthet Alle dine synder ere dig forladne Ieg viste vel at saa skulde ske thii sagde ieg dig det tilforn Gack fordi och hwgswale dine brødre oc tro stadelige ath ieg haffuer offuer vondet døden och alle mine fiender sancte Pæder saa inderlige paa hannem oc merckte stadelige det| han hannem sagde Der han hagde anammet velsignelse aff hannem da gick han till Iomfrw Maria oc de andre apostle oc sagde dem alt det hannem vederfared vor paa vegn Her skall huer mercke at der taless inthet om i det hellige ewangelio eller lest ath wor herre obenbarede sig for sin velsignede moder Dog stonder det i legenden som scriffuiss om hanss ærefulde opstondelse
FOrscreffne tre Marier hagde trende honde smørgelse meth dem Som de vilde smwrt vor herriss legeme met Saa skal oc huert menniske haffue trende honde smørgelse ath smørge ihesum cristum sin herre oc skabere met Den Første skall vere anger och rwelse som han skall haffue faare sine synder oc den skall han gøre i det ath han optencker alle de synder han nogen tiid bedreffuit haffuer fra sin barndom oc tycke dem fuldkommelige ilde at vere aff alt sit hierte oc græde for dem om det er hannem mweligt Denne smørelse maa ligniss ved den som Sancta Maria magdalena hagde Thii hwn græd beskelige faare sine synder och tode vor herriss føder met sine øgne thaare och tywrde dem met sit haar Som Sanctus Lucas scriffuer i sit vii capittel Hwn græd oc paaske morgen suarlige vid graffuen som sancte Hanss scriffuer i sit xx ca. At englene sagde till hende Qwinde hwi greder du Hwn suarede thii ath de toge min herre bort Den anden smørgelse skall være reth scrifftemaall oc eth fredsommeligt hierte Thii met reth scrifftemaall da bliffuer der fredsommelighed mellem menniskenss hierte hanss samwittighed oc hanss siel Sammelediss mellem wor herre oc mennisken Eth sant scrifftemaall som nogen gør met anger oc rwelse det er oc eth vist tegen till at hanss siell er forligt met gwd i hiemmerige Denne smørgelse maa ligniss ved den som Maria Salome hagde thii hendiss naffn i sin vdtydning mercker fredsommelighed Sanctus Lucas scriffuer i sit xv ca. Om den rige mandz søn som fortærede alt sit gotz met wkyskhed oc andre slemme synder oc od siden mask met swin aff ret hwnger oc armod Der han kom till sin fader igen oc sagde fader ieg haffuer syndet mod gud i hiemmerige och dig ieg er icke verdig til ath kaldiss din søn Da tog faderen hannem i fagn oc køste hannem der mercktiss ath de vaare strax forligte thii han kende sig ath vere skyldig Den tredie smørgelse er ath han skal twinge sit eget legeme met faste oc øffue sig i gode gerninger oc vere miskwndelig mod fattige folk oc tiene vor herre met sine gudelige bøner Naar et menniske saa strider emod sit legeme da vdsløcker han de onde begerelser som han før pleyde at haffue til synden Som Sancte Pouild scriffuer oc collo. iii Mortificate membra vestra Twinger ederss lemmer oc legeme oc strider mod hord och all anden vkyskhed Denne smørelse maa ligniss ved den som gøriss aff mirre træ met huilken man pleger at smørge døde legeme at de icke raadne skulle Thii at naar man twinger sit legeme met faste och dydelige gerninger oc holder det renlige i gudz fryctelse oc tieniste da raadner det icke paa sielenss vegne oc lucther icke helder ilde i gudz asywn som vkyske menniske gøre
| DEnne alder helligste paaske dag han offuer gonger alle andre høgtidelighe dage meth sin store høgtidelighed oc glede Thii syungiss der daglige all denne vge i gennem i den hellige kirke offuer all cristendommen Hec est dies quam fecit dominus Dette er den dag som vor herre skaffte ui skulle glæde oss oc frøyde oss i hannem En dog at wor herre haffuer skapt alle dage Dog haffuer han giort denne werdig oc gledefwld met hanss erefwlde opstondelse Thii siger Sanctus Augustinus Ligerwiss som Iomfrw Maria er alder ypperst blant alle hellige iomfruer Saa er oc denne verdige paaske dag alder ypperst oc høgtydeligst blant alle andre hellige dage Sanctus Ambrosius siger supra Mattheum Resurrectio cristi defunctis est vita Vor herriss opstondelse er alle døde det ewige liff oc salighed De som haffue anger oc rwelse for deriss synder dem er hwn den sande milhed naade oc miskundelighed Hun er hanss verdige helgen den ewindelige ære oc glæde Uii skwlle alle glæde oss i dag Thii alle gudz engle glædde dem i dag at mennisken vor frelst fra dieffuelen at alle engle kor motte opfyldiss igen aff huilke de andre engle neder ful de til heluede for deriss høfferdighed Her om scriffuer Sanctus Gregorius oc siger At vor herriss opstondelse bør at vere alliss vor største høgtiid oc fest thi Hun ledde oss igen til det ewindelige liff Hwn er oc engleniss alder største feest thi vor herre opfyllede deriss tall igen Der han kallede oss till at beside hiemmerige met sig Item de hellige forfedre som waare i limbo som er helwediss forborg de glæde dem thii de vaare førre i stor angest oc sorg oc i den alder nederste sted Som væred skulde i hiemmelen de waare oc i alder største mørck som vered skulde i den skinnende salighed De gledde dem i dag der han wor opstonden oc ned kom till dem at frelse dem Thii swnge de gladelige som i dag siwngiss i den hellige kircke Aduenisti desiderabilis O vor frelsere du komst nw at tage oss wd aff dette mørck i huilked wii lenge haffue byet effter dig Sanctus augustinus siger At den tiid wor herre brød helwediss forborg Oc de hellige forfedre oc gode retwise menniske som der inde vaare saage hannem Da fwlde de alle paa knæ oc swnge saa met grædelig røst aff ret glæde Dw komst nw at frelse oss som daglige bidde effter dig i dette sware mørck thii Profeterne spaade oc loffuede oss tilforn at du komme skulle oc tage oss her vd De glædde dem alle thii han obenbarede dem den euindelige glæde som de skulde haffue met hannem i hiemmerigiss rige for vden ende
ALle menniske skulle oc glædiss i dag for trende honde sag Først thii vor broder cristus ihesus som død vor for wor skild tog sit liff igen till sig oc opstod aff døde Her om scriffuer Sanctus Lucas i sit xv ca.sigendiss aff Gwd faderss mwnd till alle cristne menniske Kære søn dig bør at glæde dig thi at din broder cristus som død vor opstod igen i dag aff døde At wi ere alle gudz sønss brødre paa mandommenss vegne Det bewisess i den hellige læst som sancte Hanss scriffuer i sit xx capittell sigendiss At den tiid vor herre vor| opstonden Da sagde han till Sanctam mariam magdalenam Gack oc sig mine brødre At ieg skall opfare till min fader oc ederss fader till min gwd oc ederss gwd I Anden maade skulle wii glæde oss at han haffuer nw forladet oss vaare synder formedelst denne wor faste penitentz oc scrifftemaall som wii nw giort haffue for dem I Tredie maade skwlle wii alle glæde oss at han i dag haffuer giffuet oss sit verdige legeme oc hellige blod til vor euige salighed oc glæde Sancte Pouild raader alle menniske at de i dag skulle glæde dem sigendiss Glæder eder i gwd i hiemmerige Ieg siger eder igen glæder ether alle Thi at alle creatur giffue oss aarsage til at glæde oss i dag Først Solen thi en Doctor heder maximus siger Ieg troer at solen er klarerre oc mer skynnende i dag en hun er paa nogen anden dag om aaret Thi hende bør at glæde sig i dag aff hanss hellige opstondelse ligeruiss som hun sørgede oc miste sit skin longe fredag der han døde paa det hellige korss Alle andre elemente bør oc at glæde dem i dag først iorden som beuede oc skeluede der vor herre døde Hun giffuer nw gledelige tegen aff sig thii hun begyndiss nw at blomstress oc giffue græss aff sig Alle fugle glede dem Thii de begynde nw at syunge oc qwidre till tegen at de dem glæde ville Uæred glæder sig oc thii det begynder nw at vermiss oc bliffue løsteligt Alle elemente giffue oss aarsage till at glæde oss Denne wor herriss ærefulde opstondelse hun er et tegen oc exempell til at wii alle paa den yderste domme dag skulle opstonde igen aff døde met krop oc skind kød oc blod huld oc haar ligeruiss som wii nw haffue her i verden Her om scriffuer Sancte Pouild i ad corin.v cap. sigendiss Omnes quidem resurgemus. Uii skulle alle visselige opstonde paa den yderste domme dag Her gørss et spørssmaall Huor gamble wii syness skulle naar wi opstonde aff døde Her til suare doctores oc sige at wi skulle syness store som nogen er naar han er xxx aar gammild thii at paa den alder da er mennisken i sin beste oc degliste skickelse paa legemenss vegne Døde nogen før en han komme till saadan alder da skal han alligeuell bliffue saa stor som han leffuit hagde til saadan tiid oc aldrig hagde hafft nogen brøst eller sywge paa sit legeme Uii skulle icke helder alle vere lige store paa den tiidh thii ath en er nw større her i verden en i anden hwer effter sin nature Saa skulle de oc da bliffue Huer skall bliffue saa stor som han bliffue kunde effter sin egen nature naar han vaare trediuge aar gammild Men alle de vanskelser som nogen haffuer hagt paa sin krop i det han haffuer vered. krog rygget. halter. blinder krog fødet. krog hendet. skabbet eller skwrffuit. eller hafft flere fingre eller tæer en menig naturenss løb er. eller om nogen hagde nogen anden brøst aff saar lemmelestelser ehuad som helst maade det vere kwnde Da skulle alle saadanne vanck inthet kende thii de skwlle da aff slettiss aff gwdz besynderlige naade oc forsyn Her om taler Sanctus Ambrosius oc siger At i den yderste opstondelse da skall ingen lemmelse eller ar kendiss paa noget legeme hwercken aff saar bwlde eller anden brøst Sanctus Augustinus siger oc At alle legeme skulle da opstonde for wden all lemelestelsse oc all anden vanskabelse Men de skulle haffue atskillighed paa deriss klarhed ligeruiss som en | stierne skin clarere en i anden De som bliffue da ærefulde oc hellige met gwd de skynne da klare hwer effter syn verdskyld effter som han før haffuer leffuit strengelige oc gwdelige her i verden Her skall hwer mercke at alle menniske skulle da opstonde baade onde oc gode met krop oc siell som de nw ere her i verden Men der bliffuer stor atskillelighed mellem dem paa legemenss klarhedz vegne Thii at gode oc vdualde menniske de skulle da skinne ligeruiss som en soll Oc onde menniske skulle da bliffue sorte som kwll Her om taler Sanctus Mattheus oc siger Tunc fulgebunt iusti sicut sol Da skulde retferdige men niske skinne som en soll gør Thi ville wii alle leffue retferdelige at vii da mwe bliffue skinnende oc komme till den euige glæde Den vnde oss alle vor gud och skabere som opstod i dag aff døde Som er benedidet for vden ende Amen.
VI læse et iertegen at der wor en borgeriss daatther i en køpsted som hagde stor vilge til dantz oc anden løssactighed først om fasten der andre ginge till scriffte Da bad hendiss moder hende at hun oc skulle gøre sit scrifftemaall oc berede sig till met penitentz oc bod for sine synder at hun maatte bliffue verdig til at anamme gudz legeme paaske dag Hun swarede syn moder at hun hagde tiid nock at scriffte thii fasten vor long nock Nogen stund der effter bad hende moder hende igen gonge till scriffte Hun swarede at hwn hagde en tiid nock Hart mod paasken da straffede hendiss moder hende haardelige oc bad hende gonge til scriffte Oc sagde Huorlediss vilt du bliffue verdig til at anamme gudz legeme. men du icke vilt scriffte dig oc gøre plict oc bod for dine synder Hun suarede ieg vil icke gonge til scriffte oc ey helder anamme gwdz legeme paa denne tiid Thii min scriffte fader motte forbiwde mig ath dantze oc gøre mig glad i disse hellige dage Moderen kunde ingen anden raad fonge met hende paaske dag effter maaltid tog hun nogre andre vnge piger til sig som icke berette vaare for deriss vngdom skyld Oc begynte at dantze. springe oc qwede for dem Saa styrte hun strax ned til iorden oc bleff død for vden alt skeell oc scrifftemaall Saadan obenbarlig heffn kom offuer hende for hun ey scriffte oc anamme ville gudz verdige legeme som alle cristne menniske nw plictige ere at anamme paa denne tiid Om de ellers ære komne till deriss lage oc beqwemmelige alder