© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DIsse ord scriffuer den verdighe apostell Sancte Peder i sit første sendinge breff i det andet capittell Och lyde de saa paa danske
O Alder keriste brødre Ieg beder eder ligerwiss som vdledninge oc pillegrime der langt ære fra deriss rette fæderne land At i holde eder aff legemenss vbequem melige begerelser som altiid stride mod sielen Haffuer en god renlig høffuisk och bequemmelig omgengelse blant | andre menniske gud til ere oc ederss ieffn cristen till god lerdom Mange sige oc holde dem faar cristne menniske dog leffue de som hedninge met deriss gerninger. En dog at de fortale dicte oc lyuge paa eder oc holde eder for vdediske oc onde menniske Da skulle de alligeuell obenbarlige kende oc besinde ederss gode dygdelige gerninger Naar de komme for gudz strenge dom Oc da loffue oc ære den alder mectiste gud der faare Thii skwlle i vere ydmyge och vnder giffne alle menniske paa iorden for gudz skyld som haffue nogen mact paa verdenss vegne Huad helder det er kongen eller nogen anden første Hertwg Greffue Riddere eller andre som vdsende oc til skickede ere aff hannem at heffne och reffse offuer onde vdediske menniske Oc at frede oc ære gode retwise oc dygdelige menniske Thii det er gudz vilge ati skulde løcke oc aff tøste wfornymstige menniskess vanwittige mwnde met eder gode gerninger I ære wor herriss frii børn men i skulle icke bruge eller nyde ederss frihed forfengelige til synden eller ondskab Men i skulle vere som gwdz ydmyge tienere Hedrer alle menniske huer effter sin stat Elsker oc deler brøderskaff indbyrdiss met huer anden aff alt ederss hierte Frycter den alsommectiste gwd och hedrer ederss konge paa verdenss vegne I som tiene nogen verer ederss herrer oc hossbonder hørige oc lydige met tilbørlig redssle Icke alsom eniste dem som gode oc dygdelige ere Men oc dem som van wittige oc vstadige ere At ederss leffnid bliffuer tacknemmelig for gud fader for huilken han vil giffue eder sin naade i ihesu cristo sin eniste søn
LEsten som læsiss i dag i den hellige kircke den scriffuer den verdige apostell oc ewangelista Sancte Hanss i sit xvi capittell Och lyder hwn saa paa danske
UOr herre Ihesus Cristus sagde till sine apostle Her stwnder nw en stacked tiid til at i icke skulle see mig Oc siden skulle i atther se mig igen en liden stwnd Fordi at ieg gonger op till min fader Disciplene begynthe at for wndre oc sagde inbyrdiss til huer anden Hwad betyder det han siger til oss Her stunder en stacked tid til at i icke skulle see mig Oc siden skulle i se mig igen en liden stwnd Vii vide icke huad han siger Ihesus viste at de vilde spørge hannem at huad det betyde Thii sagde han till dem I spørge her om mellem eder indwertiss Huad deth mercker Her stunder i stacked tid til at i skulle icke see mig Oc siden skulle i atther se mig i liden stund Sandelige sandelige siger ieg eder Ath i skulle græde swcke och bedrøffuiss Men verdenss menniske och iøderne de skwlle glædiss och i skwlle | sørge Men ederss sorg oc drøuelse skall omwendiss till stor glæde En qwinde haffuer stor sorg oc pine naar hun føde skall Thii henniss tiid er kommen som hwn skall føde paa Naar hwn haffuer fød sit foster oc barn da glemmer hwn all den sorg oc ve hwn hagde for den store glede hwn fonger ath hwn haffuer fød eth menniske till verden Saa skulle oc i nw haffue bedrøuelse till en tiid Siden skall ieg atther komme igen till eder Da skall ederss hierte glædiss Och ingen skall tage ederss glæde fra eder
VOr herre sagde till syne apostle skær torssdag at afften Ath de icke skulde se hannem paa en føge stund Her offuer scriffuer Sanctus Crisostomus At han der met menthe den tid som forløbe skulle fra han døde paa det hellige kaarss oc iordediss oc till han opstode igen aff døde som vor paa tredie da gen der effther diss emellem saage de hannem icke Vor herre sagde framdeliss Siden skulle i atther see mig igen en stacked stund Der met menthe han den tiid som sig forløbe skulle fraa hanss ærefulde opstondelse och til hanss verdige opfarelse til hiemmelss paa huilken tid han lerde oc sagde dem mange dybe oc hiemmelige ting som er i hiemmelen som der stonder Actuum i Textus Quia vado ad patrem Thii ieg skal opfare til min hiemmelske fader Oc da see i mig icke siden daglige eller tale meth mig idelighe som i nw gøre før paa den yderste dommedag at ieg skal igen komme at døme leffuendiss och døde hwer effter sine gerninger. thii sagde disciplene mellem dem selffue Huad skal dette betyde han siger I skulle icke see mig paa en stacked stund Oc siden skulle i see mig igen paa en stacked stund De forstode icke huad han menthe der met thii dem tøcthe at de ene ord waare twert emod de andre Och de kwnde icke besinde den atskillelige tiid oc stwnd som han mente der met Ihesus saa deriss hiertiss mening at de hannem der at spørge vilde (fordi han ved alle men niskess tancker oc acth textus Et ideo dixit eis) thi sagde han till dem før de spurde hannem der at Paa det at de vide skulle at han viste deriss hierterss mening Sandelige sandelige siger ieg ether I skulle sørge oc bedrøffuiss induertiss i ederss hierter oc græde vdwertiss met ederss øgen for min suare død oc pine som ieg lide skal Men iøderne oc deriss høffdinge oc prester som elske ver den de skulle glediss aff min død Det skede oc saa Der de hagde pint hannem til døde Da vaare de alle glade oc mente at de hagde da plat vd slwct hanss verdige naffn at ingen skulle mer talet om hannem Oc at han icke skwlle opstondet igen aff døde. textus Vos autem contrista. I skulle bliffue sorgfulde oc bedrøffuede Det skede der han pintiss til døde Men eder sorg skall omwendiss til stor glæde Det skede der han opstod igen aff døde oc obenbarede sig for dem inden lwcte dørre oc talede till dem textus. Mulier En qwinde haffuer stor | sorg naar hun føder for den suare ve oc pine som hwn haffuer der offuer Som gud selff sagde til Eue der hun hagde brwdet hanss bwd Dw skalt føde dine børn i sorg oc we som der stonder Genesis iii Den plawe gonger en nw offuer alle quinder for henniss wlydighedz skyld Naar henniss barn er fød da glemmer hun den sorg oc we hun hagde for den store glæde hun fonger ath hun haffuer fød eth menniske till verden I fonge oc stor sorg nw i min pine oc død Men naar ieg opstonder igen da fonge i stor glæde naar i mig see oc ieg taler met eder Da skal ederss hierte glædiss oc ingen skal tage ederss glæde fra eder Her offuer siger Nicolaus de gorra At cristus vor apostleness rette glæde oc han opstod nw igen aff døde oc skal leffue til ewig tiid oc glæde dem oc alle sine venner i hiemmerige ewindelige. Thii motte han vel sige at ingen skulle tage deriss glæde fra dem
UOr herre sagde til sine apostle i skulle sørge Offuer disse ord scriffue doctores Ath inthet menniske kan lenge leffue paa iorden vden sorg oc drøuelse Som den hellige mand Iob scriffuer i sit xiiii capittel Homo natus de muliere etc. Mennisken som fødiss aff qwinde leffuer en stacked stwnd Oc haffuer stor sorg oc modgong Her motte nogen spørge for huad sag vor herre det saa skicked haffuer Her suariss til ath det er giort for fem honde sag Først At wii skwlle vide at wii ere icke vden vdlendinge oc pillegrime saa lenge som wi ere her i verden Oc at wi haffue ingen sta delige verelse hær men wii ære i denne gredelige dall som inthet andet er en eth middel sted mellem hiemmelen i huilken den ewindelige glæde oc løst er. oc heluede i huilken den euige pine sorg oc drøuelse er Anden sag er At huert men niske skal paa mindiss met sorg oc denne verdenss modgong ath leffue effther gudz vilge oc budord at han kand vndfly den euige sorg oc fonge hiemmerigiss glæde effter døden Tredie sag er at wii skulle twingiss her med saadan modgong oc sorg for vaare synder Ath wii icke piness oc plawess skulle for dem i skerss ild effter døden Fierde sag er at wii der met vndfly skulle helwede som alle piner oc plawer ære alder største oc grwmeste Fempte sag er ath wi der met diss mere foruerffue skulle aff den ewindelige glæde i hiemmerigiss rige som aldrig fonger ende Thii der stonder Actuum xiiii. ca. Per multas tribulaciones oportet nos intrare in regnum celorum Uii skulle ind gonge i hiemmerigiss rige formedelst verdenss store och mangfoldelige sorg och drøuelse Her om scriffuer Sanctus Augustinus saa sigendiss Multi res aduersas timent prospera non timent Mange frycte for verdenss modgong oc genwordighed. men de frycte inthet for stor løcksalighed en dog ath hwn er meget mere farlig faar sielen en genwordighed Som der stonder Prouerbiorum i cap. Prosperitas stultorum perdet illos. Uanwittige menniskiss lycksalighed fordømer dem. men Kong Dauid hagde stor genwordighed och drøuelse aff Kong Sawll da leffuede han retferdige och gwdfryctelige. men siden han fick konge riget effter hannem oc verdenss lycksalighed och velde da syndede han och giorde hord met bersabee Saa falde en nw mange menniske i store synder faar de ere løcksalige her i verden oc haffue stor rigdom.
| MEt denne qwinde som vor herre sagde sine apostele denne effterlignelse om som haffuer stor sorg oc ve i sin fødzell vnderston diss huert menniskiss siell for fem honde sag skyld Først for lydighedz skyld Thii huer quinde bør at vere sin brudgomme hørig och lydig i all den ting som hwn maa gøre for vden synd Som sancte Pouild siger ad Colo. iii c. Mulieres subdite estote viris vestris. O i qwinder verer eder hossbonder hørige och lydige Sancte Peder scriffuer och her om saa sigendiss Mulieres subdite sint viris suis Quinder skulle vere deriss mend vndergiffne Saa skal oc en cristen men niskiss siell som er gudz brwd vere sin brudgom gud i hiemmerige hørig oc vnder giffuen i alle maade som Dauid siger i psalteren Verumtamen subiecta esto anima mea O min siel du skalt vere gud vnder giffuen Thi sancte Peder siger som der stonder Actuum v Magis oportet obedire deo quam hominibus Huer bør mere at vere gud i hiemmerige hørig oc lydig en mennisken Den siell er gud hørig som holder hanss hellige budord
ANden maade for troskaff skyld Thii hwer qwinde bør ath vere sin brwdgomme tro oc hwld oc icke forkomme hanss gotz vnyttelige eller w fornymstelige forthære det met løss actige eller onde personer Hun skal oc vere sin brudgom tro paa sit eget legemess vegne At hun skall icke beware sig met nogen anden mand paa iorden saa lenge henniss leffuer Saa skal oc men niskenss siel som er gudz brud vere hannem huld oc tro oc gandske vel oc grandgibelige forware det gotz som han hende antuordet haffuer baade paa naturenss oc verdenss vegne Paa naturenss vegne skall hwn forware sine fem sind. syn skaffned oc deglighed. sin mact oc styrcke oc andre gaffuer som han hende giffuit haffuer Ath hun ey bruger dem til nogen synd eller løss actighed Sammelediss paa verdenss vegne skal hun beuare det timelige gotz som han hende befalet haffuer at hun icke forthærer det vnyttelige til wkyskhed offuer flødighed eller til nogen anden dødelig synd Men hun skal gøre som Kong dauid siger i psalteren Cantabo domino qui bona tribuit michi Ieg skal syunge oc loffue gud i hiemmerige som gaff mig alt det gode ieg haffuer i verden Hun skal oc vere tro at beware sig selff til døden Da vil vor herre giffue hende den euige liffuiss krone i hiemmerige Som sancte Pouild siger Esto fidelis vsque ad mortem et dabo tibi coronam vite Ver tro til døden da skal ieg giffue dig den ewindelige krone
TRedie maade for henniss deglige oc rene kledebon skyld Huer quinde skal holde sig erlige oc deglige baade met sin kledebon oc et renligt leffned at henniss brudgom ey fonger aarsage til for henniss forsømelse skyld at elske nogen anden quinde vbequemmelige Hun skal dog icke klede eller pryde sig for nogen høfferdighedz skyld men al eniste at hun der met kan vere sin brudgom behagelig oc holde hannem i en god leffnid det maa hun gøre for vden synd. som den erlige quinde Iudit hun giorde Hun førde sig i kaastelige oc deglige kleder men hun giorde det icke til høfferdighed. men til dygdelighed oc erlighed Her om taler sancte pouild oc siger Uolo mulieres esse in habitu ornato cum verecundia Ieg vil vel at quinder | mwe haffue degligh kledebon dog till lempelig met blyactelighed och ydmyghed Icke met krwsede haar store span eller dyrebare kleder Men met maadelighed i all ting som det sømer erlige qwindfolk at haffue dem Saa skall oc menniskenss siel som er gudz brwd pryde oc holde sig deglige oc erlige met dygdelige gerninger at hun der met behage kand sin brwdgom som er cristus ihe sus gudz søn Hwn skall føre sig i kaastelige oc deglige kleder Det er i kyskhed ydmyghed eddrwhed milhed och dygdelighed Thii ingen qwinde er syn hossbonde behagelig naar hun før sig i w rene skidne och slemme kleder eller om hwn er wrenlig i andre honde maade Saa er icke helder sielen syn brudgom cristo behagelig naar hwn er besmittet met nogen dødelig synd thi hwn er da verstyggelig for hannem oc lwcther ilde i hanss asyn
FIerde maade for den store kerlighed hwn haffuer till syn brwdgom Thii hwer brwd bør at elske sin brwdgom for alle andre mend som i verden er thi at han offuer giffuer baade fader oc moder for hendiss skyld Som der stonder Genesis ii Relinquet homo patrem et matrem En mand skall offuer giffue baade fader oc moder oc bliffue hoss sin hustrw Saa ska oc menniskenss siel som er gudz brwd elske hannem offuer alle creatur oc al den ting paa iorden er Ligerwiss som Santa Maria magdalena elste hannem Om hwilken Sanctus Lucas scriffuer i sit vii ca. Mulier erat in ciuitate peccatrix Der wor en syndig qwinde i staden Hwn elste vor herre meget thi forlod han hende alle sine synder At hwn elste hannem meget der om scriffuer Sancte Hanss i sit xx capit. At den tiid hun kom til hanss graff da stod hun der lenge oc græd Om siger kom vor herre til hende oc sagde Quinde hwi grader du hwem leder du effter Hun mente det hagde væred en vrte gaardz mestere oc kende hannem icke thii sagde hwn Herre togst du hannem bort da sig mig hwor dw lagde hannem at ieg kan bere hannem bort igen Det sagde hwn aff ret kerlighed thii det er icke vel troligt at hun ene kunde bere hannem Saa skal vor siell elske hannem met reth brendene kerlighed thii han frelste hende for den brendene kerlighed han hagde till henne.
FEmpte maade for hwn er idelig i sin gerning Thii at en god erlig qwinde skal aldrig vere aarkeløss Der om screff Salomon Prouer. vltimo. Panem suum non commedit ociosa En fornymstig quinde eder icke sit brød aarkeløss Det er hun øffuer sig altiid i nogre gode gerninger Men en vanwittig oc løss actig quinde hun er gerne aarkeløss oc vil altid vaske squaldre oc fortale andre Om en god quinde scriffuer Salomon Eccle. xxv. saa sigendiss Beatus qui habitat cum muliere sensata Hellig er den som haffuer en god fornymstig qwinde Saa skall icke eth cristet menniskiss siell som er gwdz brwd helder vere nogen tid aarkeløss At dieffuelen ey beswiger hende som sanctus Ieronimus siger Semper aliquid boni operis facito Du skalt altid gøre nogen god gerning at dieffuelen icke finder dig aarkeløss Salomon scriffuer oc Eccle. ii Multa mala fecit ociositas Aarkeløsshed giorde mange onde honde ting Der stonder oc Eze. xvi ca. Hec fuit iniquitas sodome Dee suare grwme oc whørige synder | som de bedreffue i sodeme stad for huilke han sanck i helwediss aff grwnd de begyntiss aff aarkeløsshed oc offuerflødighed Thi skal gudz brud menniskenss siel ingen tiid vere aarkeløss men altiid øffue sig i dyglige oc erlige gerninger at hun formedelst dem maa bliffue sin brudgom tacknemmelig oc nyde den euige glæde i hiemmerigiss rige met hannem Den vnde oss alle gwd fader søn etc.
VIncencius scriffuer i en bog kalliss Speculum historiale At i Rom wor en fribaaren mand oc en fribaaren qwinde som i lang tid leffuede erlige till sammen i ectheskaff for vden foster Thii offrede de deriss offer fastede oc baade deriss gwdelige bøner til gud at han dem vnde ville eth foster til hobe Uor herre hørde deriss idelige bøn och hun fødde et swend barn Siden leffuede de kyskelige oc erlige til hobe Nogen stwnd der effter for Han til hellighe steder pillegrimss reysse och døde paa vegn Hwn fødde dette barn gandske kreselige oc kellige op oc lagde det i sengen met sig selff til det bleff vel stort De finge wskelleg kerlighid till huer anden saa at han giorde hende met eth barn Hun tiente vor herre alligeuel meget gudelige oc angrede sin synd aff alt sit hierte som hun bedreffuit hagde oc fastede bad oc giorde mange miskundelige gerninger mod fattige folk Hun skiulde oc beuoctede sig det beste hun kunde at ingen fornemme skulde at hun vor siuglig Der hendiss tiid kom ath hun føde skulde Da fødde hun samme foster hemmelige met alder suariste pine oc sorg Siden fryctede hun ath det skulle bliffue obenbarligt ath hun der faare beskemiss skulde aff huer mand Thi myrde hun samme foster oc kaste det neder i eth hemelighed Der dieffuelen saa ath hwn dette grwme oc vmilde mord bedreffuit hagde mod sit arme wskyldige norn oc forkast baade liffuit oc sielen der paa Da vilde han beskeme hende Thi skaffte han sig til en scriffuere som plegde at merke scriffue oc handtere sager oc domme oc gik ind i Rom oc sagde at han vor en notarius oc scriffuere meget forfaren i atskillige konster visdomme oc sager oc at han sige oc vise kunde huor guld oc penninge begraffne vaare i iorden oc vise oc obenbare dem som noget staalet hagde fra andre oc andre mange hemmelige konster huilked han oc bewissde met gerninger saa huer man saa ath han der met sagde sandingen Thii dieffuelen ved de ting oc synder som giorde oc bedreffne ere som icke ere scrifftede herrer oc førster hwlle meget aff hannem for hanss store konst oc visdom skyld En gong kom han for keyseren som alt det Romerske raad oc herrer til hobe vaare Oc sagde Det er stort vnder at romer stad icke er lenge siden swncken vnder iorden for en greselig oc grwm synd som en frwe bedreffuit haffuer her i staden Alle for vndrede oc grwede for disse hanss ord. saa sagde han dem at hun hagde affled et foster met sin egen søn oc myrd det. siden neffnede han obenbarlige henniss naffn for huer mand Der vor mange herrer som hende | kende de sagde till hannem strax dw liwger obenbarlige paa hende Thii det er saa erligh en qwinde och frwe som hwn kan nogen sted vere Hwn er eth spegell och exempell till eth erligt och dygdeligt leffnid for alle qwindfolk i romer stad Dieffuelen swarede Ieg viste vell ath i icke skulde tro mig Lader kalde hende hiid for raadet och hører hende offuer Bliffuer hwn ey offuer wonden da brender mig Hwn bleff strax kalled oc kom. keyseren oc de andre herrer anam mede hende erlige thii hwn vor aff ypperligt slecte oc hwn hagde alle dage erlige leffuit tilforn Siden sagde han til hende Her er kommen en ny Prophete oc mectig viss mand Han haffuer sagt en whørlig gerning om eder huilken wii ingelediss tro kwnde Gører ederss aarsage for hende Eller verer hende bekende Hwn suarede Salomon den vise konge siger at all ting bør at skee met vise oc gode raad Thii begærer ieg tiid och frist ath ieg mig oplede oc wduelge kand en talss mand som min sag forhandle kand thii ieg er en qwinde Keyseren gaff hende dag Thii gick hwn til Pauen som hed linus oc scrifftede sine synder met stor anger oc rwelse oc bad han vilde sette hende den alder swariste plict oc bod som hannem selff tøcthe at lige vaare for dem Pawen hwg swalede hende i henniss store sorg oc graad Oc sagde hende at Sancte Peder forswor vor herre oc ath Sancta Maria magdalena vor en obenbare synderinde sammelediss om røffueren paa korsset At vor herre gaff dem alle naade oc affløssning aff deriss synder Ath hwn fordi engelediss skwlde falde i misshoff Men hwn skulde kalde paa iomfru marie som ingen forsmaar At hun vilde finde gode raad at hielpe oc frelse hende aff henniss nød Saa sette han hende en Pater noster oc en Aue maria till plict oc bod for alle sine synder Der dagen kom ath de møde skwlde da kom hwn for keyseren oc hanss raad Dieffuelen i scriffuerenss lignelse vor kalden at han paa hende kere skulde Der han hende saa da sagde han det er icke denne som myrde sit barn ieg kender hende inthet Keyseren swarede sandelighe er det den som dw kerde paa Scriffueren sagde Ieg ved inthet ont met hende Hworlediss skulde ieg dierffuiss till at tale noget ont om hende Thii ieg seer at Iomfrw maria gudz moder stonder hoss hende oc beskermer hende Dem gruede alle ved disse ord oc giorde korse for dem saa forswand dieffuelen strax Keyseren oc de andre herrer ærede samme frwe Oc tackede oc loffuede gud i hiemmerige oc hanss benedide moder mariam som hielper oc beskermer alle som hobiss oc kalde paa hende i deriss nød Thi ville wii alle fly till hende ath hwn vill foruerffue oss naade och affløssning aff waare synder och hiemmerigiss rige effter døden det vnde oss alle henniss verdige søn Ihesus cristus som er benedidet for vden endhe Amen