© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne Epistell screff den verdige Apostel Sancte Ip i sit første capittel Oc lyder hwn saa paa wort maall
O Alder keriste brødre i skulle icke alsom eniste hø re gwdz ord men i skwlle oc fuldkomme dem meth ederss gerninger At i ey selffue beswige eder i det at i tro at i al eniste kunde fonge hiemmerige for i høre dem Den som hører gudz ord oc icke fuldkommer dem Han maa ligness den som spegler sig i en spegel. naar han gonger fra hannem da glemmer han strax | huor don han er Hwo som giffuer ret act paa den hellige læst som er gwdz ord Oc holder dem stadilige oc vel i sit hierte Oc icke glemmer dem men leffuer retferdelige effter dem han bliffuer ewindelige salig formedelst sine gode gerninger Hwo som regner sig at were et ret cristet menniske oc icke forwarer sin mund oc twnge fra w blwe ord bagtall løgn oc bespottelse Han swiger sit eget hierte i det ath han men at han er eth reth cristet menniske oc icke er for sin onde twnge skyld Hanss tro hwn er forfengelig Eth reth cristet menniskiss leffnid Er renligt och tacknemmeligt for gud fader i hiemmerige Det er ingen sted besmitted hwerken i hierthet eller met vdwertiss gerninger Hwer skall søge fattige faderløse børn. Oc hwgswale vidwer och encker i deriss sorg och drøffuelse meth ord oc gerninger Och beware sig selff renlige vbesmittet aff verdenss och legemenss forfengelighe begærelser. Oc aff alle forfengelige oc onde gerninger
LEsten som læsiss i dagh paa søndagenss vegne Den scriffuer den verdige apostel Sancte Hanss i sit xvi capittell Och lyder hwn saa paa danske.
UOr herre Ihesus Cristus taledes till sine apostle skeer torssdag at afften oc sagde Sandelige sandelige siger ieg ether At huad som helst i bediss aff min fader i mit naffn deth skall hand giffue eder I haffue en nw her till dagiss inthet bedet i mit naffn Beder och i skulle fonge Ath ederss glæde maa bliffue fuldkommen Dette haffuer iegh nw sagt eder i en effterlignelse Den tiid skall komme ath ieg icke skall tale till eder i effterlignelser Men ieg skall obenbarlige bebwde oc sige eder aff min hemmelske fader Den dag skulle i bede i mit naffn Ieg siger eder icke at ieg skal gøre besynderlig bøn for eder til min fader thi gud fader elsker eder selffuer fordi ath i elste mig Och trode ath ieg kom aff gwd Ieg føddiss aff min fader till ewindelig tiid oc kom hiid til verden Nw vil ieg skylyes fra verden igen oc fare op til min fader Hanss disciple sagde till hannem See dw taler nw obenbarlige oc dw siger ingen effterlignelser Nw vide wii at dw vist al ting Dw taler saa obenbarlige at det gørss icke behoff at nogen spør dig ath hwad dw siger Her meth tro wii fwldkommelige ath dw est kommen aff gud i hiemmelen.
| DEnne hellige læst maa deliss i iiii parter I den Første obenbariss vor herriss store rwndhed Och vor store forsømelighed straffiss der offuer I det at vor herre paa minder oss selff ath wii skulle bede gud fader i hanss naffn oc fonge alt deth wii begære I den Anden part obenbariss at wor herre vil her eff ter tale till sine apostle for vden efftherlignelser ath de skwlle klarlighe forstonde hannem I den Tredie merckiss den store dygd och macth som huert got menniskiss bøn haffuer i sig I den Fierde merckiss at apostlerness vnderstondelse wor mer opløfftet nw till gwd en hwn wor førre thii de sagde wii vide nw ath dw vist all tingh Textus Amen amen dico vobis. Sandelige sandelige siger ieg ether Her offuer siger Nicolaus de lira At wor herre her met hugsualede sine apostle der han loffuede oc suor at huad de baade gwd fader om i hanss naffn det skulle dem videss Han swor der paa i deth han sagde Sandelige sandelige Deth giorde han Ath de ingelediss der paa twile skulde Textus. Usque modo. I haffue icke en nw inthet bedet i mith naffn Nicolaus de lyra siger det giordiss dem icke før behoff ath bede noget i Ihesu cristi naffn thii han vor daglige hoss dem och gaff dem alt det dem behoff giordiss Sanctus Cristostomus siger Hwad skulle de bede om. som hagde alt det som gaat waar hoss dem Textus Petite et accipietis. Bediss oc i skulle fonge At eder glæde skall bliffue fuldkommen Det wor at de skulle bede om den ewindelighe salighed i hiemmerige thii der fwlkommess all glæde som aldrig fonger ende Som Dauid siger Saciabor cum apparuerit gloria tua. Ieg fonger alt det ieg begerer naar iegh seer dig min gwd i den ewige ere och glæde Textus Hec in parabolis Dette haffuer ieg sagt eder i effterlignelser Det skede den tiid wor herre sagde till sine apostle Ieg er eth vintre och i ære mine qwiste Sammelediss den tiid han sagde Naar en qwinde føder sit foster da haffuer hwn stor we och pine Textus. Uenit hora. Den tiid skall komme at ieg skal tale obenbare till eder oc sige eder aff min fader Sanctus Crisostomus siger At det skede effter hanss opstandelse. thii han obenbarede sig offte for dem och lerde dem dybe oc mectighe lerdomme i de feretywe dage han wor paa iorden effther syn opstondelse før han opfor till hiemmelss Nicolaus de Lyra siger At Ihesus Cristus lerde sine apostle klarlige mange honde om hiemmelske ting siden han vor opstonden Oc de vaare da mere bequem me till at dem forstonde dem en de vaare før Han gaff dem oc visdom och sind till ath forstonde scrifften meth Som sanctus Lucas scriffuer i sit siste capittell. textus In illo die. Paa den dag skulle i bede i mith naffn Der met menthe han pingiss dag. thii at siden den helliand waar neder send til dem Da forstode de bedre wor herriss Ihesu Cristi verdighe naffniss krafft oc mact en de giorde førre Fordi baade de siden i ihesu naffn Och er det siden skicked i den hellige kircke offuer all cristendommen ath de gwdelige bøner och collecter som læsiss i hende skwlle endiss met hanss naffn. thii sige wii almindige. Per dominum nostrum Ihesum cristum filium tuum qui tecum viuit et regnat deus.| O gud fader giff oss det wii bede dig om i vor herriss Ihesu Cristi din sønss naffn huilken som leffuer oc regnerer met dig ewindelige amen Textus Ipse enim pater Min fader elsker eder thii giffuer han eder gerne det i begere i mit naffn fordi at i elste mig Oc trode at ieg kom aff min fader ewindelige Ieg kom til verden at anamme mandom Oc skal fare aff verden igen til min fader effter min død oc opstondelse Textus Dicunt discipuli. Disciplerne sagde Nw taler dw obenbarlige Thii vor herre sagde dem nw klarligere hworlediss han kom ned aff gud fader oc tog mandom en han giorde førre De sagde framdeliss wii vide nw ath dw vist all ting Nicolaus de lira siger ath de det sagde Thii at de nw kende hanss guddom aff hanss lerdom oc de store iertegen som han tilforn giort hagde Och han swarede dem tiit paa de ting som de tenckte at spørge hannem at Før en de framsatte samme deriss spørssmaall Textus In hoc credimus Uii tro det fuldkommelige at du komst aff gud fader i hiemmerige
SAnctus Augustinus scriffuer offuer de ord som stonder i lesten saa lydendiss Petite et accipietis Bediss oc i skulle fonge Ath der er trende ting till som mennisken maa bede wor herre om Først maa han bede om karskhed oc swndhed oc daglig føde dog met saadanne faar ord At naar nogen beder da skall han sige O alsommectiste gud vnd mig det om det er din vilge Oc om det kand komme dig til loff oc min siell til salighed Man skal icke formeget bede om verdenss rigdom eller løcksalighed Thii at de komme offte men niskenss siell mer till skade en gaffn Vor herre vid best hwo de ere mest nyttelige Thii skal hwer lade hannem der met selff betemme som han det skicke vil I Anden maade maa huer bede om dygder oc et erligt leffnid thii det kom mer ingen till skade men alle till gaffn till den ewige salighed thii skall hwer inderlighe bede der om I Tredie maade skal hwer bede alder mest om det ewindelige liff oc salighed effter døden.
HEr maatte nogen spørge huor faare vor herre giffuer icke strax eth men niske det han beder om Her till swariss Først Ath gaffue wor herre nogen strax det han begerede da bleffue hanss verdskyld diss mindre Thii han icke da baade igen anden eller tredie gong formedelst huilken bøn hanss verdskyld for øgiss kwnde I Anden maade Thii ath det for acthiss och inthet regniss som nogen fonger met eth føge arbeyde eller wmage I Tredie maade Ath menniskenss begærelsse skall der aff for øgiss Som det skede met den qwinde aff Chananee land som wor herre meth det første icke høre vilde I Fierde maade Ath mennisken skall der offuer ydmygiss Som det skede met den samme qwinde som lignede sig ved en hund aff ydmyghed I Fempte maade Thii ath wor herre vill støndem giffue mennisken i tilbørlig och beqwem tiid det som bedre och nytteligere er till hanss sielss salighed oc legemess gaffn. en det wor som han selff begerde tilforn
ALle menniske skulle bede vor herre for trende honde sag Først thi han er fwld met miskund oc naade Oc barmhertig til at haffue medynck| offuer oss Som dauid siger i psalteren Misericors et miserator dominus Uor herre er mild oc miskundelig oc giffuer alle deriss føde som hannem rædiss Dauid siger en anden sted Misericordia domini plena est terra Al iorden er fwld met vor herris miskundhed Anden sag er Thii han er welwillig till at høre mercke oc at anamme vaare bøner serdeliss naar wii bede om det som komme kand vor siell till salighed Tredie sag er Thii hand er rwnd oc geffue mild Han giffuer alle rwndelige Som sanctus Iacobus scriffuer i sit første capittel saa sigendiss Omnibus dat affluenter et non improperat. Uor herre giffuer alle offuerflødige och han breyder deth ingen Sandelighe er han mild och alsom rwndest Det betegnede hand oss obenbarlighe den tiid han lod sin kæriste søn pine och plaffue for oss till døde som Sancte Pouild scriffuer ad Ro. iiii cap. Proprio filio suo non pepercit Gwd fader sparde icke sin eniste søn Men han gaff hannem i døden for waar skyldh.
HVert cristet menniske skal bede vor herre for sig selff i iiii honde maade Først ydmygelige Som Kong Dauid siger i psalteren Miserere mei deus O du alsommectiste gud miskwnde dig offuer mig formedelst din store barmhertighed Thii iegh troer fuldkommelige paa dig Hwer got menniske høriss snarerre naar han beder gwd fader i hiemmelen for sig selff. en naar han beder for noget andet w verdigt menniske Thii bleff icke samuel Propheta bøn hørd met gud der han bad faar kong sawll Som der stonder i Regum xvi Men den gode Hester hun bleff bøn hørd thil hun bad for sig selff I Anden maade skall hwer bede beskeedelige och hanss bøn skall vere bequemmelig paa det at hun diss bedre skal bliffue hørd Thi skal huer bede som Sanctus Matheus oss lærer i sit andet ca. sigendiss Primum querite regnum dei et iusticiam eius I skulle først om dagen bede om hiemmerigiss rige oc gudz retferdighed Siden skulle i fonge alt det i begere som eder nytteligt er baade til liff oc siel. zebedi sønner Sancte Hanss ewangelista oc Sancte ip de baade icke beskedelige aff gud den tid den ene begerede at side hoss hanss høgre side i hiem merige och den anden hoss hanss venstre side. før en de hagde told nogen pine eller plaffue for gudz naffn skyld. thii suarede ihesus dem oc sagde I vide icke selffue huad i bede Fordi bleffue de icke bøn hørde Tredie maade skall huer bede gudelighe Thii naar nogen beder gudelige da bliffuer hand snarlige bøn hørd Det figureriss oc merckiss klarlige Som der stonder i Regum i At Anna Helcane hustru som vor wfructsommelig hun bad vor herre gudelige met grædende thaare Thii sagde Hely propheta Gack i fred Israelss gud haffuer hørt din bøn oc du skalt fonge det du begærer Siden fick hun barn som hun hagde bedet vor herre om Det stonder oc iiii Regum xx At den tiid kong Ezechias laa suarlige siwg oc skulde haffue dødt som propheten hannem sagt hagde Da vende han sig om til veggen oc græd beskelige bedendiss gudelige at vor herre miskun delige forlenge ville hanss liff thii giorde han oc saa effter hanss bøn Fierde maade skal huer bede idelige. thi naar nogen beder idelige da bliffuer hanss bøn snarlige hørd Fordi raader sancte Pouild oss ad thessalo. i det v ca. saa sigendiss| Sine intermissione orate. Beder stedsse och lader icke aff Sanctus Iacobus taler och her om i sit v capittell saa sigendiss Multum valet deprecacio iusti assidua Eth retferdigt menniskess idelige bøn hwn haffuer stor krafft hoss vor herre Her om taler vor herre selff som Sanctus Lucas scriffuer i sit x capittel saa sigendiss Petite Beder som han vilde sige beskedelighe da skwlle i fonge det i begere aff gud i hiemmerige Querite Spørger at vor herre som han ville sige gwdelige da skulle i finde hannem Pulsate Bancker Som han vilde sige beder idelige Da skal vor herre oplade sine ørn och høre ederss bøn Hwo som beder vor herre ydmygelige beskeedelige gwdelige och idelige han bliffuer bøn hørd met gud for vden alt twil oc fonger det han begærer Sanctus Augustinus siger Vor herre raadde oss icke til at bede vden han vilde giffue oss det wi begærede Thii skulle lade menniske blwess oc skemess som icke ville bede wor herre som er redebon til at giffue dem mere en de selffue begære Han vil helder miskunde sig at hielpe dem En de ere begerendiss at frelssiss aff deriss modgong eller drøffuelse Han vil giffue alle rwndelige ehwad som helst de bede om fordi siger han Beder oc i skulle fonge Thi ville wi alle nw bede hannem ydmygelige om waare synderss affløssning och det ewindelige liff i hiemmerige Det vnde oss alle gud fader søn oc den helliand etc. Nw vil ieg sige eder i iertegen oc der met ende min tale paa denne tiidh
VI finde eth Iertegen i en bog kalliss Uitas patrum At det wor en mand som offuer gaff verden oc gaff sig vd i en vil lende skow oc ørken oc leffuede strengelige i heremite leffnid En anden verdenss persone som før hagde væred hanss stalbroder spwrde at han der wor Thii bar han hannem nogre brød i en sæck til sin føde Oc bad at han ville bede for han nem til gud at han motte fonge naade till at stonde mod sine synder Heremittet suarede at han det gerne gøre vilde oc bad at han skulle komme til hannem igen xv dage der effter Der han kom till hannem igen Da spurde han hannem at om han hagde saa stor vilge till synden som han hagde før Han suarede at han hagde meget mere begering til hende en førre Thii bad heremitet at han skulle komme til hannem igen xv dage der effter Diss emellem fastede heremiteth oc bad gandske gudelige oc idelige for hannem Der han kom til hannem Da spurde han om han hagde en da saa stor vilge til synden som han hagde Han suarede Ia meget større Da kwnde Heremiteth besinde at det vor for hanss egen forsømelse skyld At han icke vilde stonde mod hende oc legemenss onde begærelser Thii fullede Heremitet den sæck fuld met sand som han bar hannem brødet vdi Oc bad at han skulde løffte hannem paa sin axell oc bære hannem Der| han ville løfftet hannem op paa sig saa drog heremitet neden om secken Der han det fornam Da sagde han Ieg kand icke løffte secken paa mig. thii dw holder hannem til bage igen Han suarede løfft secken paa dig igen. ieg vil nw hielpe dig. saa løffte de baade secken paa hanss axel lettelige saa han det neppelighe fand Thii sagde Heremitet till hannem igen Ligerwiss kan iegh icke helder hielpe dig aff synden fordi dw drager til bage igen. som ieg giorde paa secken Oc vilt icke stonde mod henne oc legemenss onde begerelser Thii er det mig ene w mweligt ath ieg dig hielpe kand aff hende met minde en dw vilt hielpe dig selff oc stonde mod onde begærelser oc icke samtycke dem Stat her effther haardelige mod synden Saa skall gud hielpe dig aff hende formedelst hanss store miskwndhed och myn fattighe ydmyghe bøn skyld.