© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne hellighe Epistell som læsiss i dag paa høgtiidenss vegne den scriffuer den verdighe ewangelista Sanctus Lucas i sit andet ca. vdi en bog kalliss Actus apostolorum Och lyder hwn saa paa danske.
PIngetz dag vaare alle vor herriss apostle och no gre andre renliffuede personer till hobe i det hwss som ihesus od sin naduere met dem skeer torssdag Saa kom en lywd ned aff hiemmelen ligerwiss som en starck storm veder kwle. eller tordwn Oc opfylte alt hwset som de sade vdi Da saage de atskillelige bren dende twnger som ild Oc der sad en aff dem offuer hwer deriss hoffuit Oc de bleffue alle opfylte met den verdige helliand oc begynthe strax at tale atskillelige twngemaall aff den krafftige oc store vissdom som den helliand dem giffuit hagde Der waar paa den tiid i iherusalem mange iøder som gudelige vaare effter moysi low. som diid vaare komne for gudelighedz skyld aff alle land som er i verden Da denne lywd storm oc bwlder hørdiss da saffnediss der megen almwe aff staden oc aff mange andre stæder der om kring oc forwndrede storlige der paa hwad det betyde skwlde De bleffue oc gandske behendelige som waare aff andre fremmede land oc rige Thii hwer aff dem hørde apostlene tale deriss twngemaal oc sprock Thii sagde de til hwer anden Ere wii ey fødde i atskillige land oc rige som ligge langt fra hwer anden spredde om al verden at ingen forstonde kand den andenss tale Hwor gonger det till at wii nw høre disse mend klarlige tale alliss vaare twngemaall som fødde ere her i galilee land och aldrig komme lenger vden riget De loffue och tale om den alsommectiste gwdz store vnderlige gerninger och ordh.
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke paa høgtidenss vegne den scriffuer den verdige Apostell oc ewangelista Sancte Hanss i sit xiiii capittell Oc lyder hwn saa paa vort maall.
UOr herre talede till sine disciple och sagde Hwo som elsker mig Han skall mercke mine ord oc lærdom Oc myn fader skall elske hannem igen Och wii skwlle komme till hannem och haffue vor bolig hoss hannem Hwo som icke elsker mig han skøder inthet helder om mine ord Denne tale som i hørde aff mig Det er icke mine ord Men deth er myn faderss som mig vdsende Iegh taler disse ordh till eder men iegh nw er hoss eder legemelighe Men hwgswaleren den verdighe helliand hwilken myn fader vdsende skall i mit naffn han skall ydermere lære eder alle artickle Oc giffue eder naade til at i hwkomme igen alle mine ord som ieg haffuer| sagt och lært eder før om i nogre aff dem forglemt haffue Ieg lader eder alle i ederss hierte fredsommelighed her i verden effter min opfarelse oc ieg giffuer eder min fred oc rolighed Ieg vill siden giffue eder den ewige fred i hiemmerige Ieg giffuer icke saadan fred som verdenss høffdinge gøre Ederss hierter skall icke bedrøffuiss eller rædiss I hørde at ieg sagde eder tilforn at ieg skall gonge fra eder oc komme til eder igen Elste i mig rættelige oc aandelige da gleddiss i visselige at ieg farer op till min fader Thii min fader er mectigere en ieg paa man dommenss vegne Nw siger iegh eder disse ord Ath naar dette er alt fwltkommed da skulle i tro det stadelige Ieg vill icke nw tale mange ord met eder paa denne tiid verdenss høffding som er dieffuelen kommer nw snarlige met de onde menniske som hannem vnder giffne ere at gribe oc fange mig Han kan dog ingen synd finde paa mig Men deth skall ske ath menniskene sandelige kende och vnderstonde skulle Ath ieg elsker myn fader och iegh gør och fwldkommer de budord som han mig befalet haffuer
DIsse forscreffne ord som stonder i denne hellige læst dem talede vor herre til sine apostle sker torsdag at afften der han odh sin nadwere met dem En dog at de læsiss i dag i den hellige kircke saa vide som cristendommen er En Doctor heder Guilhelmus scriffuer At alle cristne menniske bør i dag at holde stor høgtiid oc øffue dem i gudelige bøner oc dygdelige gerninger och offre gud i hiemmerige deriss offer oc tacke hannem ydmygelige aff alt deriss hierte at han i dag som er den tiende oc feretyuende dag effter hanss ærefulde opstondelse vilde verdiss til ath opfulle alle sine hellige apostler oc andre gudelige personer met den verdige helliand som oplyusde alle deriss hierter oc sind at de forstonde kunde al den hellige scrifft. oc tale alle honde twngemaal Effter dii at den verdige helliand som er gud faderss oc gwd sønss kerlighed vdsendiss i dag Thii læsiss dette ewangelium i dag i den hellige kircke vdi huilket vor herre taler om kerlighed Hwilken han indsender i alle gode menniskiss hierter formedelst den verdighe helliand som han dem sender Textus Si quis diligit me. Hwo som elsker mig meth hw hierte och gerning Han kommer mine ordh i hw och myn fader skall elske hannem Och wii skulle komme till hannem Guilhelmus siger Ath hwer skall dette saa forstonde Ath gwd fader søn oc den helliand ville komme til hannem Oc bliffue hoss hannem i denne neruerendiss verden formedelst sin naade oc i det tilkommendiss hiemmerigiss rige formedelst den ewindelige ære oc glæde Textus Qui non diligit me. Hwo som icke elsker mig Han elsker icke helder mine ordh Oc kommer dem icke i hw Her offuer siger Nicolaus de Lyra Ath han der meth mener verdzenss menniske som inthed andeth acthe eller skøde wden ath de kwnde tilhobe saffne stor rigdom macth eller velde| Sammelediss merckis oc onde offuergiffne oc forherdede menniske her meth som icke ville høre eller acte gwdz ordh som predickiss oc læriss i den hellige kircke Textus Et sermonem Denne tale som i nw hørde hun er icke min al eniste Men hun er oc gud faderss som mig vdsende Ieg siger eder nw dette men ieg omgongiss meth eder legemelighe Den helliand som min fader skal vdsende i mit naffn han skall kende oc lære eder all ting Nicolaus de lira siger her offuer At apostlene vaare meget groffue oc wfornymstige paa den tiid Oc fryctede storlige Thii at vor herre hagde da sagt dem den suare død oc pine han lide skulde Fordi gaffue de icke fuldkommelig acth paa hanss ord och ey helder merckte dem grandgiuelige Thii sagde han dem at den helliand komme skulle oc sige oc vnderwise dem al ting Oc giffue dem serdeliss naade til at i hukom me alt det han dem tilforn sagt hagde Textus Pacem relinquo vobis Nw ieg gonger till min fader da effter lader ieg eder fred oc rolighed i ederss hierter i denne nerwerendiss forfengelige verden Ieg skall siden giffue eder den ewindelige fred i det tilkommendiss hiemmerigiss rige Ieg giffuer eder icke fred som verdenss menniske gøre som er stacked oc forgengelig som Sancte Pouild scriffuer i Ad thessalo. Cum enim dixerint pax et securitas. Naar menniskene sige at det er fred och rolighed Da kommer døden hastelige oc tager dem bort Textus Non turbetur cor vestrum Nicolaus de lyra siger At vor herre sagde till apostlene i skwlle icke vere bedrøuede eller ildhwme ath ieg gonger fra eder formedelst min død oc pine Textus. Neque formidet Ederss hierte skall icke helder rædiss Nicolaus de lira siger at han det sagde dem til styrckelse oc hwgswalelse Thii ath de vaare gandske redde paa den tiid at de och skwlde bleffuit pinthe met hannem til døde Textus Audistis I hørde ath ieg sagde at ieg skal gonge bort oc komme igen til eder Her offuer siger Sanctus thomas Ath han det sagde fordi han vilde gonge faare dem formedelst hanss haarde død oc pine oc rede vegn oc rum for dem Siden skulde han igen komme til dem det vor effter hanss ærefulde opstondelse som Sancte hanss scriffuer i sit xiiii capittell sigendiss aff vor herriss mwnd Si abiero et preparauero vobis locum. Er det saa at ieg far bort oc bereder eder rwm i hiemmerige Da skall ieg igenkomme oc anamme eder til mig oc der som ieg bliffuer der skulle i oc bliffue Textus Si diligeretis me. Uaare det saa ati elste mig fuldkommelige oc stadelige Da glæddiss i ved at ieg ville gonge til gud fader i det ieg er menniske at beside oc haffue den ewige ære och glæde meth hannem Thii han er yppermere en iegh Som han vilde sige paa min mandomss vegne Fordi ath gudz søn er lige mectig met gwd fader paa gwddommenss vegne Textus Et nunc Nw sagde iegh eder ath ieg vilde opfare till hannem formedelst min død Paa det ath naar det skeer da skulle i det fulkommelige tro At ieg er icke alle eniste et pwrt menniske men och den alder veldigste gud thii ieg siger eder nw fuldkommelige oc visselighe de ting som ske skwlle i framtiden hwilked ingen gøre kand vden gwd all eniste Som Esaias prophete merckelige scriffuer i sit tolffste capittel sigendiss. Annunciate nobis que futura sunt et dicemus quod dii estis. Siger| oss de ting som ske skulle Da ville wii tro at i ere gud Textus. Iam non multa Ieg skal icke meget tale met eder her effther Som han ville sige tiden stwnder nw fast til i huilken iøderne mig gribe skulle Thii verdenss høffding dieffuelen kommer snarlige met sine vndersaatte oc tienere at gribe oc drage mig till døden Han skall dog ingen synd finde paa mig oc ey helder nogen sag for huilken han mig døme kand til døde Thii døden kom i verden for syndenss skyld som Sancte Pouild scriffuer ad Romanos v ca. Der hagde aldrig noget menniske døth i verden hagde icke Adam oc Ewe brudet gudz bwd Textus Sed vt cognoscat mundus Men ieg vill veluillige lide død At alle menniske vide oc kende skulde At ieg der met elsker min fader oc er hannem hørig oc lydyg i det ieg lider saadan død oc pine for menniskenss salighedz skyld oc der met fuldkommer hanss vilge oc frelser dem fra den ewindelige død
HVert cristet menniske bør at elske vor herre faar Uii honde sag Først for han er ydmyg i hanss hierte oc velwillig mod alle menniske Som han selff siger Som der stonder Matthei xi. Discite a me quia mitis sum et humilis corde. Lærer aff mig fordi ieg er mild oc ydmyg i mith hierte Sandelige wor han miskwndelig Det bewisess i det at han tog mange syndige men niske till naade oc gaff dem affløssning aff alle deriss synder oc sind til at gøre penitentz for dem her paa iorden Som han giorde met Sancto mattheo som der stonder i hanss ix capittell Sammelediss met Sancta Maria magdalena som der stonder Luce vii ca Met Sancte Peder som hannem iii gonge forsuor Met Sancte Pouild som alle cristne menniske fange oc i hiell sla vilde. meth røffueren paa korsset och meth mange andre som tiden icke nw till recker ath opregne faare edher Aff hwilke hwer klarlighe mercke maa hanss store velwillighed oc milhed mod syndige menniske Han tager alle till naade som tycker deriss synder ilde ath vere oc haffue vilge til ath bedre dem Som Esaias scriffuer i sit lv capittell. Derelinquat impius viam suam etc. Hwert syndigt menniske skal offuer giffue sine synder oc tycke dem ilde at vere da vil gud forbarme sig offuer hannem oc forlade hannem dem thii han er mild oc miskwndelig Her om taler Iohel propheta i sit andet capittell Conuertimini ad dominum Omwender eder till gwd i hiemmerige thii han er mild och barmhertig mod syndige menniske at forlade dem alle deriss synder
ANden maade for han er deylig oc klar Sol oc maane forwndre paa hanss klarhed Aff hwilken de haffue deriss skyn lywss. klarhed och deylighed Dauid siger i psalteren Speciosus forma etc Han er deyligst blant alle de menniske som til er Salomon scriffuer om hannem Sapiencie vii ca. Ipse est candor lucis eterne. Han er det ewindelige lywsiss skyn och en spegell for wden all smytte
TRedie maade for han er geffue mild Och alder rwndest Thii han gaff oss trende ting Først engelen som beware skwlde wor siell och liff fra alt ont Thii ath strax noget menniske fødiss till verden Da| skicker vor herre en engild til som skall beware hanss siell oc liff fra dieffuelen och andet onth Der om taler Kong Dauid i psalteren sigendiss Angelis suis deus mandauit de te. Vor herre haffuer skicket sine engle till som dig beware skulle i alle dine veye det er i all din liffuiss tiid Sanctus Ieronimus siger at strax noget menniske fødiss da haffuer han en engild som er tilskicked aff gud som hanss siel beware skal I Anden maade gaff han oss oc giffuer oss daglige wor legemelige føde oc verdenss gotz oc rigdom hwer effter sin vilge Her om taler sancte Pouild ii corint ix Qui ministrat semen seminanti Uor herre er den som giffuer den som saa skall sæden Oc den som æde skall brødet Her om taler och Dauid i psalteren sigendiss Cantabo domino qui bona tribuit michi Ieg skall loffue oc tacke gud i hiemmerige met sang oc lessning som gaff mig alt det godz ieg haffuer i verden Sancte Hanss siger i sit andet capittell Si bona suscepimus de manu domini. Men wii haffue fonget alt det gode wii haffue i verden aff gud i hiemmerige Hwi skulde wii da icke lide nogen modgong for hanss skyld igen I Tredie maade igen løssde han oss fra dieffuelen met hanss eget legeme oc sware død och pine Der met maa huer mercke hanss alder største rwnhed Her om scriffuer Sancte Hanss i sit v capitell sigendiss Maiorem charitatem nemo habet Ingen kand haffue større kerlighed till en anden En at han woger sit liff for hannem Vor herre kwnde icke beuise oss større rwnhed En at han lod kaarss feste sig for wor salighedz skyld Denne store rwndhed bør inthet menniske at forglemme Men hwer er plictig till at tacke oc loffue hannem der faare saa lenge han leffuer Man elsker sin ven her paa iorden som dødelig er faar han haffuer giort hannem noget til gode Huor yder mere bør oss ath elske gud i hiemmerige som vdødelig er Oc haffuer giffuet oss liff oc siel oc frelst oss met sin død oc pine fra dieffuelen oc giffuet oss engle som oss beware skal oc giffuer oss vor daglige føde oc alt det gode wi haffue po iorden.
FIerde maade skwlle wii elske hannem Thii han elsker dem som han nem elsker Som Salomon scriffuer Prouer. viii ca. Ego diligentes me diligo Iegh elsker dem som mig elsker Vor herre siger selff Hwo som aarle oc idelige atspørge mig de finde mig Sancta Maria magdalena elste wor herre meget deth bewisess i det hwn tode hanss føder meth sine øgne thaare oc tiwrde dem siden met sit haar oc smwrde hanss hoffuit met dyrebar smørgelse Thii elste vor herre henne meget igen oc forlod hende alle sine synder oc lod sine verdige engle daglige bespise hende met engle brød i mange aar før hwn døde oc gaff hende siden den ewindelige glæde i hiemmerige
FEmpte maade skwlle wii elske hannem Thii han beskermer oc frelser dem fra alth onth som hannem elske Som Kong Dauid siger i psalteren Custodit dominus omnes diligentes se Uor herre beskermer alle som hannem elske Der om haffue wii mange wtalige iertegen i den hellighe scrifft som icke nw opregniss kwnde thii tiden er for kort Han frelste Danielem fra de grwmme løffuer i løffue kwlen och den gode qwinde Susannam aff den store løgn som wor sagt paa hende Och de iii iøder aff den| gloende ild som elste oc bekende hanss verdige naffn
SIette maade skulle wii elske hannem Thii han forlader dem alle deriss synder som hannem elske Som Sanctus Lucas scriffuer i sit siwende capittell sigendiss om Sancta maria magdalena Hun elste wor herre meget thii forlod han hende alle sine synder
SIwende maade Thii han loffuer alle som hannem elske den ewindelige krone oc glæde i hiemmerige som Sanctus Iacobus scriffuer i sit første capittel Beatus qui suffert tentacionem Hellig er den som lider nogen fristelse Thii naar han haffuer offuer vondet hende da skall han haffue den ewighe hiemmerigiss krone som gud haffuer loffuit alle som hannem elske Sancte Pouild scriffuer ad corin. ii c. At inthet menniske besinde tencke tale eller sige kand den store glæde som gud haffuer bered til dem i hiemmerige som hannem elske
UOr herre gaff sine hellighe apostle iii gonge den verdighe helliand Først den tiidh han vdsende dem ath predicke oc lære alle menniske den hellige cristelige tro Oc gaff dem macth offuer alle dieffle at vdiege dem aff menniskene Oc ath helbrede gøre alle som siwge vaare Alle disse iertegen skede formedelst den verdige helliand som Sanctus Mattheus scriffuer i sit xii capittell. De gøre icke alle iertegen som haffue den helliandh Sanctus Gregorius siger Miracula hominem non sanctum faciunt. sed ostendunt. Iertegen de gøre icke eth menniske helligt Men de obenbare oc beuise at en er hellig naar han dem gøre kand Anden tiid gaff vor herre dem den helliand effter sin opstondelse den tiid han blessde offuer dem oc sagde Anammer den helliand hwo som helst i forlade sine synder de skulle bliffue dem forladne. met disse ord gaff han dem mact at affløse alle menniske aff deriss synder Thii sywngiss oc nw de samme ord offuer alle som vyess til prester som nw ere i apostleness sted Oc haffue mact at affløse menniskene aff deriss synder Tredie tiid gaff han dem den helliand effter sin opfarelse til hiemmelss paa pingetz dag som i dag er Oc der aff bleffue deriss hierter saa stadfeste i gwdz kerlighed at de inthet reddiss siden for nogen pine sorg we eller verdenss modgong De bleffue alle opfylte i dag met den helliand Der aff vnderstondiss oc merckiss hanss store rwndhed at han gaff dem saadan stor dyrebar gaffue som er gud den helliand sanctus Augustinus siger magna misericordia dei est quod dat donum equale sibi Det er stor miskwndhed aff gud i hiemmerige at han giffuer en gaffue lige met sig selff Gaffue vor herre mennisken en drobe aff den helliandz naade Da vaare deth en større gaffue en han gaffue hannem all verden Huor ydermere større gaffue gaff han nw apostlene som bleffue opfylte i dag met den helliand saa de kwnde strax tale alle twngemaall Som wii siwnge i dag i den hellige kirke Loquebantur variis linguis apostoli. Apostlene talede atskillelige twngemaall Denne gaffue gaff vor herre dem at de skulle omwende alle syndige menniske fra synden Oc tale met dem paa deriss eget maal oc predicke oc lære dem gudz vilge oc budord oc reth vey till hiemmerigiss rige oc salighed.
|DEn verdige helliand gør iiii honde ting aandelige i menniskenss siell Ligerwiss som sielen gør iiii honde ting i kroppen legemelighe Først bewarer sielen legemenss deglighed i syn naturlige och rette skickelse Det kan hwer mercke och kende Thii strax sielen far aff legemet da bliffuer det sort blegt oc vederstyggeligt Saa bliffuer oc menniskenss siell sort bleg och mørck naar hun icke haffuer den helliandz naade aff huilken hun skal haffue alt sit skin oc deglighed. men aff hanss tilkommelse bliffuer hwn klar oc deglig Som Dauid siger i psalteren Emitte spiritum tuum et creabuntur O gud vdsend den helliand till verden At alle menniske mwe optendiss met det ewige lywss Siden føder sielen verme i lægemet Thii saa lenge som sielen er i legemet da haffuer det naturlig verme i sig Strax hun far der aff da bliffuer det kalt Saa giffuer oc den verdige helliand sielen gudz kerlighed saa lenge hun bliffuer hoss hende som Sancte Pouild scriffuer Ad romanos v c. Charitas dei diffusa est in cordibus nostris Gwdz kerlighed er vdspred i waare hierte formedelst den helliand som oss er giffuen aff hiemmelen. I Tredie maade styrcker sielen legemet Thii strax at sielen far aff legemeth da haffuer det ingen styrcke lenger oc kand huercken arbeyde eller gøre nogen gerning paa iorden. saa kand icke helder menniskenss siel stonde mod dieffuelenss fristelser eller beskerme och vende sig fra hannem vden hwn haffuer den helliandz naade der til Her om taler Sancte Pouild ad Romanos viii ca. oc siger Spiritus adiuuat infirmitatem nostram. Den helliand styrcker vor siwgdom oc vansmactelse I Fierde maade kand kroppen hwerken røre eller vende sig for vden sielen Saa kand ey helder sielen røre eller øffue sig i nogre gode gerninger eller dygder for vden den helliandz naade men hun bliffuer aldeliss vansmectig til ath gøre det som hende kunde komme til salighed Ezechiel Profete taler Her om i sit viii capittell oc siger Spiritus eleuauit me. Den helliand opreyssde mig Oc gaff mig styrcke til at tiene sig met huilken som er en sand gwd och regnerer och regerer all ting met gwd fader och søn till ewig tiid Nw vil ieg siger eder eth Iertegen om den helliandz naade hworlediss gwdz ordh optende menniskenss siell och frelsse henne fra den ewindelighe dødh
VI læse at det vor en Riddere som hagde eth gandske onth oc syndigt leffnid Dieffuelen hagde saa forblindet hanss hierte. Oc forhærdet hannem vdi synden ath han aldrig giorde sit scrifftemaall mer en i gong Deth hende sig en Pingetz dagh at han gick til kircke for en sedwane skyld oc for han vilde lade sig der see blant andre Thii han hagde kostelige kleder| paa sig samme dag Dog hagde han ingen kerlighed eller vilge til at tiene eller loffue gud i hiemmerige Han hørde presten predicke oc sige huorlediss den alsommectiste gud vdsender den verdige helliand som renser menniskenss hierter oc aff sletter deriss synder oc optender dem i gudz kerlighed Thii gick han bort i eth hiemmeligt stæd oc bad til gud saa sigendiss O du alder veldigste gud oc herre ieg kendiss mig arme obenbare syndere swarlige ath haffue syndet mod dig i mange honde maade Ieg beder dig ydmygelige at dw formedelst din store milhed oc barmhertighed vilt forbarme dig offuer mig oc sende mig i dag den verdige helliand som kand aff slette alle mine synder oc rense mith hierte aff dem oc oplyuse mig i dyn kerlighed Uor herre hørde strax hanss ydmyge bøn Oc sende hannem den helliand som rensede hanss hierte formedelst reth anger och rwelse som han fick for sine synder oc eth ret scrifftemaall som han giorde for dem Siden bleff den helliand stedsse i hanss hierte oc gaff hannem saadan naade at han aldrig syndede mere dødelige Men han leffuede siden erlige oc retferdelige oc fick eth gaat endeligt. thii ville wii alle bede den alsommectiste gud i dag at han oss sende vill den verdige helliand som aff slette kand alle vaare synder oc giffue oss naade til at forhuerffue hiemmerigiss rige effter dette liff Det vnde oss gud fader søn oc den helliand som er en sander gud benedidet til euig tid