© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Denne Epistell scriffuer den verdige Apostel oc ewangelista Sancte Hanss i sit første sendinge breff i det tredie capittell Och lyder hwn saa paa danske
O Alder keriste brødre i skulle icke forundre at ver denss menniske hade eder Uii tro oc vide fwldkom melige at wi ere tagne fra døden som er synden oc anam mede till liffuit som er vor herriss naade och miskwndhed Thii at wii elske hwer anden indbyrdiss Oc alle de gode gerninger som gøriss i kerlighed gud til loff oc mennisken till gaffn de ære alle verdskyldelige oc fructsommelige Hwo som icke elsker gud oc sind ieffn cristen han bliffuer ved døden thii han miste den kerlighed som sielen skwlde leffue wedh Hwer som hader sin ieffn cristen Han er mandrabere faare gudh Fordi han dræber først sin egen siell Siden opwecker han den anden siell till at hade sig igen der met bliffue de baade mandrabere Uider visselige ath hwer mandrabere haffuer icke Cristum Ihesum met sig som er det ewindelige liff Uii kwnde klarlighe kende vor herriss Ihesu Cristi kerlighed som han hagde till oss Thi han lod sit liff for vor skyld paa det hellige korss Saa bør oc oss hwor som behoff gøriss ath woghe wort liff for wor ieffn cristenss gaffn och salighedz skyld Hwo som haffuer verdenss rigdom och seer sin ieffn cristen lyde nødh paa legemenss vegne met hunger swlt tørst frost kwld for nøgenhedz skyld oc han icke haffuer meth ynck offuer samme menniske i sit hierte och hielper hannem for gwdz skyldh i sin armod hwor han kand Da kand icke gwdz kerlighed være i det menniske O mine kære børn wii skulle icke elske wor ieffn cristen meth søde ord eller smiger Men met sandingen och gode gerninger.
LEsten som læsis i dagh i den hellighe kircke paa søndagenss vegne den scriffuer den verdige euangelista Sanctus Lucas i sit xiiii capittell Och lyder hwn saa paa vort maall
UOr herre ihesus cristus sagde sine disciple denne effterligning At det wor en mand som redde en stor nadwere oc kaast oc bød mange der till Han vdsende sin tienere der tiid vor at de skulde gonge til bordz Oc lod till sige oc kalde dem som bwdne waare ath de skulde komme thii kaasten wor rede De begynte alle at aarsage dem at de icke komme kwnde Den første sagde Ieg haffuer køpt en by mig ligger stor macth paa at ieg far bort oc beseer hannem Thi beder ieg dig at du gør min aarsage for din herre sigendiss hannem at ieg icke komme kand Den Anden sagde ieg køpte fem par øxen ieg skall nw gonge bort och forsøge om de ere gode Thii beder ieg dig ath dw gør min aarsage faar din herre Den Tredie sagde Ieg haffuer fonget en hwstrw thii kand ieg icke komme Swenden gick till bage igen oc sagde sin hossbonde disse swar Da bleff han wred oc sagde till swenden igen Gack strax vdh paa gaderne och stræderne oc indled alle de fattige folk halte blinde och siwge menniske som dw see kant Noget der effter sagde swenden till hannem Herre det er nw giort som dw mig befalede och her er en nw rwm till flere Herren sagde till swenden igen Gack vdh aff staden paa alfare veye oc ander stediss i vonge oc marck som indlwct er oc nød dem alle till meth macth som dw kant finde at de indgonge i mith hwss ath det kand bliffue opfuldet Men ieg siger i sandhed Ath ingen aff de mend som ieg bad først skulle nogen tiidh smage myn nadwere
AF Denne hellige læst maa hwer mercke trende merckelige artickle I Den Første wor herriss store rwndhed I Den Anden ath alle mwe vell komme till hanss naduere I Den Tredie merckiss deriss forbannede forsømelighed som icke ville komme till samme hanss nadwere Der wor herre vor xxxii aar gammild da sagde han sine disciple denne efftherlignelse som stonder i denne hellige læst Sanctus Lucas scriiffuer i dette samme xiiii ca. ath vor herre sagde samme tiid til en mand som hannem oc hanss disciple hagde indbudet till maaltiid Naar dw gør noget maaltiid eller nadwere da skalt dw icke ind bede dine venner eller nabo der till oc ey helder dem som rige ere Paa det at de ey skulle bede dig till geest igen oc gøre dig fwllest for det dw giorde dem førre Men naar dw gør gestebwdh eller gilde da skalt dw indbede fattighe folk halte blinde och siwghe saa bliffuer dw hellig och salig| thi at de haffue inthet gaat som de dig giffue kunde for dine velgerninger Men du skalt fonge fyllest der faare i hiemmerigiss rige som alle gode gerninger løness Der han dette hagde sagt Da vor der en i blant dem som sagde Hellig er den som æder i hiemmerigiss rige Siden begynte vor herre denne neruerendiss effterlignelse saa sigendiss Textus Homo quidam En mand redde en stor nadwere Cristus Ihesus som er sand gud och mand Han redde en stor nadwere Det vor hiemmerigiss rige som alle gode cristne menniske beside skwlle oc kalliss det en naduere thii mennisken skulle der haffue deriss yderste oc siste vederqwe gelse oc spisning effter døden till ewig tiid Sanctus Gregorius taler her om saa sigendiss Hec cena magna est sacietas Denne naduere er den ewindelighe sødmiss spissning som gud haffuer bereed till oss Han bad mange till hannem. Thii han vilde ath alle menniske skulle bliffue salige som sancte Pouild scriffuer i ad thi. ii Textus. Et misit seruum. Han vdsende sin swend och lod dem kalde som han hagde bedet till nadueren Met denne swend vnderstondiss Huer predicke fader som kalder mennisken til denne ewige nadwere nar han siger oc lerer dem huorlediss de leffue skulle effter gudz budord oc vilge Uor herre kalder oc alle menniske selff till samme naduere Somme met god indskydelse och den helliandz naade Somme met predicken Somme met verdenss modgong oc siugdom oc somme i andre maade Textus. Parata sunt omnia. Swenden bad dem komme thii nadueren vor altingiss rede Thii den tiid vor herre hagde told sin haarde død paa det hellige korss Da bleff hiemmerigiss rige aldeliss obet och rede for alle cristne menniske Men de aarsagede dem alle at de icke komme kunde Nicolaus de lyra siger at det vor for deriss onde gerninger skyld Thii der bliffuer twsinde fordømede modh en bliffuer salig som Sanctus Mattheus siger i sit xx capittell Multi sunt vocati pauci vero electi De ere mange som ere kallede Men de ere faa som vdualde ere Textus Primus dixit ei villam emi. Den første suarede ieg køpte en by Der met vnderstondiss høfferdige men niske som altid ville vere offuer andre som en herre offuer sin by Han bad suenden gøre sin aarsage Sanctus Gregorius siger at hanss ord lydde ydmygelige Men hanss høfferdighed mercktiss i det at han forsmaade at komme Den anden sagde ieg køpte fem par øxen Der met merkiss gerige menniske som formeget fige effter verdenss gotz oc rigdom oc der met behindre deriss fem sind oc inthet andet acthe eller skøde vden verdenss forfengelighed Den Tredie swarede Ieg haffuer fonget en hwstrw thii kand ieg icke komme Der met merckiss alle wkyske menniske som icke komme till denne nadwere for deriss wrenlige leffnidz skyld En dog ath alle dødelighe synder behindre menniskene ath de icke kwnde komme till denne erefulde nadwere Dog behindrer Høfferdighed Gerighed och Ukyskhed dem alder mest der fra Textus Et reuersus seruus Swenden kom till bage igen oc sagde at de icke komme vilde Guilhelmus si-\guilhelmus.| ger Ath der met merckiss gode predicke fedre som komme till wor herre naar de haffue predicked her i verden Somme predicke fedre kalde oc paa gud bedendiss at han vil optende menniskenss forblindede haarde hierter met den helliandz naade thi| de see at de icke ville komme till denne nadwere som er bered til dem Hossbonden bleff wred Oc bad swenden gonge vd oc kalde alle fattige blinde halte oc siughe som han kwnde finde paa gader och stræder Her skall hwer mercke hwor mild oc miskwndelig vor herre er mod fattighe stackarle ath han dem kerlige anamme vill som verden oc høfferdige menniske hade oc forsmaa Textus Et ait seruus Swenden sagde herre det er giort som du mig befalede Oc der er rwm till flere Hosbonden bad hannem gonge vd paa alfare veye vdi marcken oc vange som gerde vaare oc nøde alle de han finde kwnde at komme til hanss nadwere Met dem som han kallede aff gaderne vnderstondiss obenbare syndere met Dem han kallede aff stræderne vnderstondiss lønlige syndere som blwess at see oc omgongiss met obenbare syndere Met dem han kallede aff alfare veyene Understondiss syndige menniske som redebon ere till ath omwende dem fra synden Met dem han kallede aff gerde vonge Vnderstondiss syndige menniske som begynde at sørge faar deriss synder oc tycke dem ilde at vere met anger oc ruelse At han skulde nøde dem ind der met vnderstondiss sorg nød drøuelse oc verdenss modgong met huilke mange nødiss till at komme till hiemmerigiss som Sanctus Gregorius siger Mala que nos hic premunt ad deum nos ire compellunt Det onde wii lide her i verden det nøder oss till at kalle paa wor herre och komme till hiemmerige Guilhelmus siger Nødde ey vor herre Sancte Pouild till at komme till hiemmerige den tiid han slo hannem aff sin hest oc gior\Actuum ix V /de hannem blind som der stonder Actuum ix cap. Nødde ey hwnger den rige mandz søn som ad mask met swin for armod skyld Ath bediss naade aff syn fader som Sanctus Lucas scriffuer i sit xv capittell Sanctus Augustinus siger felix necessitas que compellit ad meliora Salig er den armod som nøder mennisken till det som bedre er Textus Ut impleatur domus mea Ath mit hwss maa bliffue fwlt met dem som forsynede ere at bliffue salige Engen aff dem som sig aarsagede oc icke vilde komme skulle smage min naduere O huilken ynckelig atskylielse er det at mennisken skall vdeløckiss oc skylyess fra den alder mectiste gwdz alder clariste ansict fra iomfrw mariess Alle engliss Och alle gudz helgeness løstelige oc kerlige omgengelse Oc bebindiss til den greselige suare helffuediss pine i huilken han skall nødiss til at æde nadwere met de grwme sorte forbannede dieffle till ewindelig tiidh
MEt denne mand som indbød mange till sin nadwere som han hagde beredt Vnderstondiss Ihesus Cristus gwdz leffuende søn som kom hiid till verden oc anammede mandom aff iomfru maria oc frelste oss alle fra dieffuelen met sin hellighe død oc pine oc indbød alle cristne menniske till sin nadwere deth wor till det ewindelige hiemmerigiss rige och glæde som aldrig fonger ende Her met merckiss wor herriss store rwndhed ath han beredde store nadwere Først sigiss han ath vere stor Thii han biuder konger drotninger herrer oc førster oc alle andre menniske der til Oc krwner dem alle som dit kom me Som kong Dauid siger i psalteren Gloria et honore coronasti eum domine| O gud du kronede mennisken i hiemmerige met ære oc glæde I Anden maade er vor herriss naduere kaastelige stor thii han er till redder met hanss hellige død oc pine Han haffuer saa stor sødme oc løst i sig ath alle de gode menniske som hannem smage de acthe inthet denne verdenss død eller pine thii dem haabess all eniste at de skulle komme till hannem effter døden Her om scriffuer Sancte Pouild till de romerske i sit viii capittel sigendiss Non sunt condigne passiones huius temporis Denne verdenss modgong drøuelse oc pine kan icke ligniss ved den ewindelighe glæde som i skwlle fonge effther døden I Tredie maade sigiss han ath vere stor for de kaastelighe ting som der beredde ere først mange at skillelige dyrebare oc løstelige rætther Alle de ypperste kaasteligste oc dyrebariste rætther som nogen tid berediss her i verden De kunde icke mere ligniss ved de rætther som berediss i denne ewige nadwere En i drobe vand ligniss kand mod alt det vand i haffuit ær thii at de ere ewindelige for vden all ende
OM den deglighed løst oc glæde som er i hiemmerige haffue mange doctores screffuit och sagt dog kunde der aldrig nogen vdtrycke eller besinde den alder minste glæde eller løst som er i hiemmerigiss rige Thi der giffuiss ni dyrebare retther eller gaffuer som den alsommectiste gwd haffuer loffuit alle sine venner som diid kommendiss vorde Hwer aff disse ix forneffnde gaffuer oc rætther er saa offuer maade god oc kaastelig at han gør fullest faar alt deth arbeyde sorg och modgang som nogen kwnde haffue her paa iorden i twsinde aar.
Første gaffue eller ræth er saa dyrebar oc god at alle de menniske i verden ere begere hende Det er ath haffue ewindelig vngdom vden alderdom Her om taler Sanctus Augustinus till alle menniske saa sigendiss Hanc vitam amplecti debuisti Vbi est iuuentus sine senectute Det liff oc leffnid skulle du vduelge oc elske i huilked alle bliffue vnge for vden alderdom Alle menniske skwlle opstonde i den skickelse oc skabning som de kwnde alder deligst bliffue paa deriss naturess vegne naar de waare saa gamble som vor herre vor den tiid han tolde sin hellige død och pine for wor skyld Det er naar de ere xxxiii aar gamble Uaare det saa at nogen vaare saa gammild som adam vaar det er ni hwndrede oc xxx aar gammild Eller han vaare icke vden en dag gammild Da skall han alligeuell vere saa deylig oc stor som han kwnde vere naar han vaare xxxiii Sagen er det thii at mennisken er Da i sin deyligste fuldkommeliste oc sterkiste skickelse som hwn bliffue kand Oc siden skal kroppen oc sielen bliffue til hobe ewindelige encthen i den ewindelige hiemmerigiss glæde Eller i den grwme helwediss pine som aldrig fonger ende Thi skulde alde retferdelige leffue oc tiene gud ydmygelige at de did maatte komme som alle bliffue lige deglige och lige vnge oc aldrig fornemme nogen alderdom
ANden ræt eller gaffue er saa dyrebar oc god at hagde noget menniske twsinde verden met alle de steder slot oc rigdomme som der er vdi Da vilde han helder møste dem alle sammen en samme gaffue Hwn er oc saa dyrebar at mennisken vilde helder icke være till en møste hende Det er den| ewige karskhed oc swndhed for vden all siugdom kranckhed oc skrøbelighed Hagde eth menniske all verden oc vaare stedsse siwg oc kunde icke brwge hende hwadh gaffn hagde han da aff hende Sanctus Thomas siger super iiii senten. di. xliiii At alle menniskiss legeme oc kroppe bliffue for vden all pinactelighed effter den yderste domme dag Saa at vaare alle de suerd oc kniffue til hobe som er i verden oc stunge paa noget legeme som saligt er da kwnde de icke mere skade gøre der paa en paa en soll gissel Der kand huercken ild ver vand frost kwld hwnger tørst sot eller siwgdom skade det legeme som saligt er Her paa skulle de tencke som haffue nogen verdenss modgong met sot sorg ve eller drøuelse oc lyde den tolmodige bedendiss den alsommectiste gud ydmygelige ath han vilde frelsse dem der aff och vnde dem hiemmerigiss rige met sig i hwilked som er all karskhed oc swndhed oc den ewindelige ro lise och salighed for vden ende Sanctus Mattheus siger her om xiii capittel Fulgebunt iusti sicut sol Retferdige menniske de skulle skinne i hiemmerige lige som en soll.
TRedie ræth eller gaffue er mere dyrebar Thii der er rigdom for vden all brøst oc nøttørtighed thii huer fonger der alt det han selff begerendiss er Ingen er saa rig her i verden at han ey haffuer brøst paa nogen ting Der er ey helder nogen ting till her i verden som menniskenss begerelse altingiss fornøge kand Men i hiemmerige fonger hwer det han begerer som der stonder Deutro viii. Her maatte nogen spørge Hwor faare mennisken kand icke fornøgiss meth rigdom ære velde eller anden velløst her i werden Her till suariss at det skeer thii sielen er skapt effter gwdz eget ansict fordi kand hwn aldrig fornøgiss fyr hwn kommer tiil sit rette exempell som hun er skapt effther siden er hun altingiss till fredz i alle maade som Sanctus Bernardus siger Ad imaginem dei facta est anima racionalis etc. Menniskenss siell er skapt effther gwdz ansict Hwn kan behindriss met alle honde ting Men hwn kan icke fornøgiss vden meth gwd all eniste
FIerde ræth eller gaffue er saa nyttelig oc god at alle engle i hiemmerige Helgen oc menniske begære hannem Det er den ewige fred oc rolighed Her om taler Sanctus Augustinus saa sigendiss Sicut nemo est qui gaudere nolit etc. Ligeruiss som der er ingen til som ey vilde glæde sig. saa er der oc ingen till som ey ville haffue fred oc rolighed En dog at mange stride da ville de alligeuell haffue fred naar de haffue offuer vondet deriss fiender Her twert emod haffue de arme fordømede siele i heluediss pine idelig kiff och trætte till sammen oc forbande hwer anden till ewig tiid Sanctus Ambrosius siger Pax est dux ad vitam eternam. Fred er en ledsagere oc veyledere till det ewindelighe liff och salighed
FEmpte ræth eller gaffue Er den søde engle sang met huilken de och alle helgene loffue gud ewindelige Som Kong Dauid siger i psalteren Beati qui habitant in domo tua domine. O herre hellighe ere de som bo i dit hwss De skulle loffue dig ewindelige Effter dii at det er løsteligt her i verden at høre song oc alle honde strenge leg Huor ydermere er det da| løsteligt i hiemmerigiss rige at høre gudz engliss oc helgeness søde sang som loffue gud met alder størst løst oc glæde som aldrig fonger ende Ligeruiss som det er dem løsteligt i hiemmerigiss rige at høre denne deglige engle sang Saa er det de arme siele i helwediss pine greseligt och sørgeligt ath høre de grwme dieffliss ewindelighe skraall vraall oc rob som aldrig fonger ende
SIette ræt eller gaffue Er den verdskyld oc glæde som huer skal haffue i hiemmerige for sin egen verdskyld Sancte Pouild scriffuer till de Romerske i sit andet capittell saa sigendiss Reddet vnicuique iuxta opera sua Uor herre skall giffue hwer i hiemmerige effter sine gode gerninger oc fortieniste Der bliffuer icke all eniste de store gode gerninger lønte men och de alder minste som nogen gør her nogen tiidh paa iorden Deth minste fied eller fodspor som nogen gonger till gudz tieniste eller till siwge eller fattige folk at hugsuale dem Eller taler eller tencker paa gud oc haffuer medynck offuer syn fattige ieffn cristen Eller glæder sig naar han seer andre tiene gud Eller naar det gonger dem vel i hond Der will gud løne hannem faare twsinde folt i hiem merigiss rige till ewigh tiidh.
SIwende ræth eller gaffue er den store vsielige glæde som huer skall fonge aff de vtalige hellige engliss oc helgenss omgengelse som ere i hiemmerige Thii hwer skal fonge stor serdeliss oc atskillig glæde for huer helgen som der er Vaare det saa at nogen kunde idelige tiene den alsommectiste gud i hundrede samfelde aar till lige da kwnde han icke gøre hannem fullest for den glæde han fonger for den minste helgen som er i hiemmerige Hwor ydermere større oc w endelig glæde fonger da huer for alle engliss apostless oc alle andre helgeniss omgengelse som ere vtalighe som Sancte Hanss scriffuer i sit viii capittel sigendiss Vidi turbam magnam quam nemo dinumerare poterat. Iegh saa en gandske stor skare i hiemmelen som ingen telge kwnde At der er saa stor glæde i hiemmelen det er sagen Thii hwer elsker den anden saa meget som sig selff oc den ene regner den andenss gaffue oc verdskyld for sin egen formedelst den store kerlighed som de haffue til huer anden Sanctus Anselmus siger ath huer er der saa glad aff en andenss verdskyld som han er ath sin egen Sancte Peder glædiss aff Sancti Hansiss Iomfrwdom Sancte Hanss glædiss aff Sancte Pederss pinelse igen Saa glædiss framdeliss den ene aff en andenss fortieniste oc verdskyld O huilken stor wbegribelig glæde fonger dw menniske naar Sancte Hanss oc alle Patriarcker oc Propheter dele deriss glæde met dig sancte Peder oc alle apostle dele deriss glæde met dig sancte Laurentz oc alle martiress gøre dessligest Sancte Morthen oc Sancte Nicolaus och alle confessores sammelediss dele deriss glæde met dig Sancte Ioachim och Sancta Anna met alle som retferdige leffuit haffue i ecteskaff dele deriss glæde met dig Sancte Eli zabet met alle viduer gøre desligest Sancta Katherina met alle iomfruer sam melediss Sanctus Gregorius siger Hwo er den som sige kand den vtalighe store glæde som hwer siell fonger i hiemmerige aff alle gudz helgeness omgengelse.
|OTtende ræt eller gaffue er den aller største glede hwer fonger aff iomfru maria Aff hwilken wii alle glædiss skulle mer en aff alle andre helgen som er i hiemmerigiss rige Thii hwn er alle engliss. helgenss. menniskenss. hiemmelenss oc iordenss draatning Ligerwiss som henniss verdskyld offuer gonger alle helgeniss verdskyld Saa er oc henniss glæde och fortieniste større en alle helgeniss ære hwilken hun deler met alle som komme til hiemmerige
NIende ræt eller gaffue er saa dyrebar oc megtig at hun offuer gonger alle disse andre forscreffne gaffuer for vden hwilken de andre ere aldeliss inthet regnendiss Det er at see vor herriss alder clariste ansicth. Det er den alder største glæde som er i hiemmerigiss rige Thii huer fonger alth det han begerer i det han seer hanss skinnende ansict som Sanctus Augustinus siger Ipse deus erit finis desideriorum nostrorum. Den alsommectiste gud er reth endelse paa alle vaare begerelser thii wii see hannem ewindelige oc loffue hannem for vden all møde Oc elske hannem for vden ende Petrus Lumbardus siger ath hwo der seer hellig trefoldighedz alder clariste ansict han seer och alt det i hiemmelen paa iorden oc i helffwede er Sammelediss hwad hanss venner oc slectinghe gøre her paa iorden Her om thaler Sanctus Gregorius saa sigendiss Quid est quod non vident qui videntem omnia vident. Hwad er deth de icke see som hannem seer der alting seer Som han ville sige inthet Dauid siger i psalteren Ath der er saa stor glæde i hiemmerige ath twsinde aar de syness der icke lengre en den dag som fram gick i gaar Om den wsielige store glæde som er i hiemmelen finde wii saadant eth lidet Iertegen som her effther følger
VI læse at det vaar i god gudelig closter mand som offte bad wor herre ath han vilde obenbare hannem noget aff den store glæde som er i hiemmerigiss rige En dag som han laa i sine gudelige bøner da hørde han en liden fwll hart hoss sig som sang gandske sødelige oc løstelige han stod op oc vilde grebet hannem men han fløy sactelige for hannem till skoffuen som vor hart hoss closteret oc sette sig paa et træ closter manden effter fwlde hannem oc hørde paa hanss sang om siger fløy fwlen bort Han gick till bage igen och mente at han icke hagde der vered wden en time Der han kom til closteret da vor porten igen mwret at hwilken han før vdgongen vor Han fand en anden port paa huilken han banckede bedendiss ath de vilde lade hannem ind Porteneren spurde hwor han vor hiemme oc hwad hanss erende wor Han sagde Ieg gick nw i sted her aff closteret oc nw ieg igen kommer finder ieg porten til mwreth at hwilken ieg vdgick oc ath alt closteret er forwent met anden bygning Porteneren gick ind till abbeden oc sagde hannem disse ordh Abbeden gick till| porten oc spwrde hwo han vor oc hweden han kommen vor han swarede ieg er ederss broder her aff clostered oc gick vd i skoffuen en liden stund siden nw ieg igen kommer kender ieg her ingen oc ingen kender helder mig Da spurde abbeden oc de andre gamble brødre hwo abbed wor paa den tiidh han vd gick aff closteret han neffnde hanss naffn Da fwnde de i deriss bøger oc krønicker at samme broder hagde wered aff klosteret i iii hwndrede oc feretiwe aar en dog han menthe at det hagde icke vered vden eth time rwm Det wor en stor vnderlig ting ath han i saa lang tiid for denne lille fwliss løstelige sang som vor en engildz icke fornam hwnger eller tørst frost eller kwld alder eller siwgdom eller nogen anden brøst paa sit legemess eller naturiss vegne i disse mange aar Hwor ydermere større løst oc glæde skulle wi da fonge i hiemmerigiss rige naar wii der høre alle gudz engle som ere i de ni engle kor sywnge oc loffue den alder mectiste gud met alsom sødeste oc løsteligste sang til ewig tiid Den at høre. och samme glæde ath nyde deth vnde oss gwd fader søn oc den helliand som er en sander gwd benedidet for vden endhe.