© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne epistell screff den verdige apostell Sancte Pouild till noget folk i greken kalliss galathe oc stonder hwn i det siette capittel Och lyder hwn saa paa danske
KEre brødre haffue wii wort liff aff den helliand da skulle wi oc leffue oc gonge aldeliss effter hanss vilge oc retwisshed Uii skulle icke gøriss gerighe effther verdenss forfengelige priss och velde fortørnendiss hwer| anden met vrede eller kiff for denne forfengelige verdenss ære skyld Uii skwlle ey helder haffue indwertiss awindh till nogen for verdenss rigdom skyld Kere brødre er det saa at nogen i blant eder er behindret met nogen synd encthen aff sin vanwittighed eller aff sit legemiss skrøbelighed Da skulle i som aandeli ge yppermere oc erligere ære i ederss leffnid oc visdom Vnderwise oc lære samme menniske met ydmyghed aff ederss hierte Oc giffue hannem milde bløde oc sagtmodige ord och icke hastige eller haarde ord Ati met gode ord oc lempe kunde omvende hannem til et gaat leffnid Offuer tenck din egen skrøbelighed thi du kant oc falde i fristelser Den ene skal bære byrde met den anden Da gøre i gudz low fullest som er kerlighedz low Thii at hwo som tencker forfengelige om sig selff at han er noget megtig kaastelig eller ypperlig offuer noget andet menniske en dog at det er inthet bewent met hannem han suiger sig selff Huert menniske skal grangibelige ransage sine egne gode gerninger hemmelige met sig selff huorlediss han giorde dem oc huor faare oc lade saa sin egen consciencia oc samwittighed døme der paa Och icke rose sig selff eller begære nogen forfengelig ære encthen met priss eller loff aff andre Hwert menniske skall fonge besynderlig løn for sine gerninger Den som læriss oc vnderuisiss aff en anden han skal idelige omgongiss met sin lære fader oc regere sig aldeliss effter hanss gode lerdom och icke effther hanss gerninger om de ere onde Synder icke fordi ati see ath ederss lære fedre de synde tager icke effterlignelse aff dem i den maade menendiss ati mwe saa gøre fordi ath dhe giorde ilde oc syndede I haffue icke ræth sag der met till at aarsage eder faar den alsommectiste gud Thi han kand icke blindiss eller geckiss aff ederss fund eller treskhed Det som mennisken saar Det skal han høste igen Hwo som saar oc bedriffuer legemenss wbequemmelige gerninger han skal høste den euige fordømelse Men hwo som saar aandelige renlige miskundelige oc dygdelige gerninger han skal høste det ewindelige liff i hiemmerige Uii skulle icke trættiss eller kediss wed at gøre gode gerninger eller at haffue en god leffnid. thi at den tid kommer at wi inthet kediss ved den ærefulde glede oc euige liff som wi der faare anamme skulle. fordi skulle wi nw men wi haffue denne stackede tiid her i verden øffue oss i dygdelige gerninger mod alle menniske dog alder mest mod vor fattige ieffn cristen som er vnder den hellige cristelige tro met oss
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke den scriffuer den hellighe ewangelista Sanctus Mattheus i sit siette capittel Och lyder hwn saa paa vort maall.
UOr herre Ihesus cristus sagde till sine disciple Inthet menniske kand tiene to herrer til lige Han skal encten| hade den ene eller elske den anden eller lyde den ene at eller forsmaa den anden I kwnde icke tiene den hiemmelske gud oc dieffuelenss penninge Thii siger ieg eder ati icke skulle haffue formegen omhw faar eder liffuiss føde eller for huad i æde eller dricke skulle oc ey helder for det i skulle skiwle ederss legeme vdi Er ey sielen mere en maden eller dricked oc legemed mere en kledebonen Seer paa fwlene i wæredh de hwercken saa eller høste och ey helder saffne korn i lader eller hwss alligewell føder eder hiemmelske fader dem Ere i ey yppermere och mere werde en de ære Hwo er saa mectig at han kand forlenge sit legeme paa en alen langt eller gøre sigh selff større en han er Hwor faare haffue i saa stor omhw faar ederss legemiss klæder Seer paa de lylyer som voxe paa agrene huorlediss de gro de hwercken arbeyde eller spinde Ieg siger eder i sandhed ath kong Salomon met all sin kaastelige kledebon vor icke saa deglige iførd som et aff disse blomster ere Kleder den alsommectiste gud disse vrther saa deglige som icke ere dog ippermere creatur En ath de aff slass i dag i morgen ere de vissne oc kastiss i onen ath brende (O i menniske som liden tro haffue) Huor meget ydermere kleder han da eder Uærer icke fordi saa meget omhyggelige faar legemenss føde sigendiss Hwad skwlle wii æde Hwad skwlle wii dricke Eller huad skulle wi klæde oss vdi Her om spørge hedningerne alder mest Eder hiem melske fader ved vell ati saadant behoff haffue Spørger fordi først om gudz rige oc hanss retwished. siden skulle i fonge alle disse ting baade klæde oc føde
DEr vor herre vor xxxi aar gammild Da sagde han sine disciple disse forscreffne ord som stonde i denne hellige læst Textus Nemo potest Ingen kand tiene to herre til lige tacknemmelige Nicolaus de gorra siger ath ingen kand tiene wor herre och dieffuelen til lige som biude atskillelige bud Dog skal hwert menniske haffue en aff de to til sin hossbonde Det beuisiss saa Thii hwert menniske er encthen i gwdz naade eller i dødelig syndh Er han i naaden da er han gwdz tienere Er han i synden da haffuer han dieffuelen till hosbonde Encthen skall han hade den ene som er dieffuelen eller elske den anden som er gud Han skal lyde en aff dem som er dieffuelen thii han haffuer mact offuer alle som synder Eller han skal forsmaa en aff dem som er gud Thii huert menniske forsmaar gud naar han gør dødelig synd Textus Non potestis Ingen kan tiene gud oc dieffuelenss penninge. det er rigdom Nicolaus de lira siger at de som haffue rigdom oc gøre der gud loff oc ære aff oc dele hannem met deriss fattige ieffn cristen oc bruge hannem skellige til deriss egen føde oc klæde. De tiene icke saadan rigdom men han tiener dem. oc de kunde vel tiene gud. men andre nidske oc karige menniske som icke ville gøre gud loff aff deriss rigdom oc icke helder deriss ieffncristentrefold | gaffn och ey helder nende ath haffue der selff nøtte aff de tiene samme rigdom oc de kunde icke da tiene gud Sanctus Ambrosius siger Diuicie sunt impedimenta improbis Ligeruiss som rigdom ere onde menniske stort hinder till deriss salighed Saa ere de gode menniske stor hielp til salighed Oc de kunde tiene gud och dem desligest naar deth sig bør. Textus Ideo dico vobis. Uor herre sagde i skulle icke haffue formegen omhw for ederss føde Her skall hwer mercke at han icke forbiuder nogen at arbeyde thi huert menniske fødiss til ath arbeyde som en fwgell fødiss till ath flyge Men han forbiuder at nogen skall haffue formegen omsorg for sin føde eller gotz oc der offuer forsøme gwdz tieniste oc sin sieliss salighed Thii mange fige saa suarlige effther rigdom at de icke giffue dem stunder til at tiene vor herre en time om dagen eller at høre en messe til ende Textus Nonne anima Er ey sielen fast yppermere en legemet Thii skulle wii fast ydermere haffue omhw for henniss ewindelige føde en for legemenss Er ey legemed yppermere en klederne Som han vilde sighe haffuer gud giffuit eder legemet oc sielen som ere dyrebare Da giffuer han eder och vell ederss føde som minde er verd Giffuer acth paa fwglene som flwge i lwcten de huercken saa eller høste oc ey helder sancke korn i hwss vor herre føder dem alligeuell Rabanus siger her offuer Hwilken er den hosbonde som icke skicker sine tienere mad huilken fader giffuer icke sine børn mad Som han vilde sige saa giffuer oc vor herre eder mad Textus Nonne vos. Ere i ey yppermere en fwglene eller andre diur som han giffuer deriss føde Hwor meget ydermere besørger han da eder ederss føde Ingen kan gøre sigh større eller minde en han er aff sin nature hwercken en alen eller spande long thii giffuer vor herre huer sin føde effter sin storlighed oc nøttørtelighed effter som han ved at behoff gø riss Textus Et de vestimentis Hwor faare haffue i omhw for ederss kledebon Giffuer act paa de deglige blomster som stonde i marken oc haffue atskillelig farwe De arbeyde icke till ath pryde dem met de spinde icke helder till at gøre dem kleder aff. de haffue alligeuel alsom degliste kledebon som offuergon ger alle kongelige kleder met deriss deglige farue oc subtilighed Kong salomon som vor alsom rigest Alder visest Och alsommectist blant andre konger Han hagde icke saa deylyge kledebon i all hanss største maiestat och ære som et aff disse blomster haffuer Nicolaus de gorra siger at det waar thii hanss kleder vaare giorde met konst oc arbeyde Men blomsterne bliffue saa deylige aff deriss egen natwre Engen farwere eller malere paa iorden kand gøre eller male saa deylig farwe som hwn gror i naturlige blomster Sanctus Ieronimus siger Quid rubet vt rosa Quid candet vt lilium Hwad er saa røth som en rosen huad er saa hwit som en lylye Textus Si enim fenum Effter dii ath wor herre kleder de blomster saa deglige som i dag stonde och gro oc i morgen kastiss i onen at brende O i menniske som haffue saa liden tro Huor meget mere skal han da klede eder. thi skulle i icke haffue for stor omhw oc sige huad skulle wi æde huad skulle wi dricke huad skulle wi slide Hedningerne spørge der om thi at de icke tro at gud dem forsyne skal Textus Scit enim Gud fader i hiemmelen| ved vel huad i behoff haffue thi skicker han eder oc alle de som hannem tiene alt det eder er nøtteligt baade til liff oc siel Spørger faardi først om gudz rige oc hanss retferdighed thi sanctus Mattheus scriffuer i sit xxii c. Fulgebunt iusti sicut sol Retferdige menniske skulle skinne i hiemmerige som en sool oc de skulle alle bliffue som konger oc drotninger Hwo er saa wfornymstig at han icke der effter spørge ville Textus Et omnia Siden skulle i fonge alt det eder gørss behoff thi kong Dauid siger Nunquam vidi iustum derelictum Ieg saa aldrig nogen retuiss vere offuergiffuen aff gud oc ey helder nogen aff hanss arffuinge tygge sit brød
VI læse i en bog kalliss vitas patrum At det wor to brødre en vng oc en gammild den vnge tiente wor herre idelige aff alt sit hierte huilked dieffuelen meget fortrød Thii tog han sig en deglig skabning oc gick til hanss broder oc sagde ieg er gudz engild oc haffuer befalning aff hannem ath sige dig noget for huilked ieg sørger gandske suarlige Du skalt vide i sandhed at din broder er ewindelige fordømet Oc all den tieniste han gør gud i hiemmerige hwn hielper hannem inthet til den euige glæde eller salighed Der met gick han bort Siden græd oc suckede den gamble broder saa tiit han den vnge saa Om siger merckte han det Thii sagde han til hannem Kere broder hwi est du saa bedrøffuid naar du mig seer Han obenbarede hannem de ord som den onde engild sagde om hannem Den vnge suarede sørge inthet faar mig Skall iegh frelsiss da skeer det vell Skall ieg fordømiss da skeer det oc Huad gudz vilge er det skeer Ieg setter det altsammen i gudz hender Du skalt dog vide ath iegh icke tiener gud all eniste for hiemmerigiss rige Men faar den store kerlighed oc godhed som han haffuer giort mig i det han skapte mig och løssde mig siden fra dieffuelen met hanss hellige død oc pine Uil han giffue mig hiemmerigiss rige da er han diss megtig Vil han oc fordøme mig da haffuer han oc diss mact Om natten der effter kom gudz engild til denne gamble broder oc sagde hannem at det vor en dieffuild som vor hoss hannem tilforn som løy alt det han sag de om hanss broder Du skalt vide i sandhed sagde han At din broder foruerffuede mere verdskyld oc naade aff gud met sin stadige tro oc hob som han hagde til gud den tiid du sagde at han fordømiss skulde (oc han icke fald i mishoff) En han tilforn fortient hagde alle sine dage met alle de gode gerninger som han nogen tiid giort hagde Thii ville wii oc haffue en stadig tro oc hob till gwd