DEnne epistell screff den verdighe Apostell Sancte Pouild till dem som bode i en stad hed ephesis och stonder hwn i det iiii capittell Och lyder saa paa danske
KEre brødre ieg som nw bwnden er her i torned for ihesu cristi oc den hellige cristelige tro skyld Beder eder alle| kerlige oc ydmygelige ati leffue erlige høffuiskelige oc gudelige i den leffnid oc værelse som ieg eder lært haffuer paa vor herriss vegne Leffuer spagferdelighe tolmodige oc samdrectelige i kerlighed och venskaff den ene mod den anden Uerer omhyggelige at beuare oc haffue eth samtycke sind och hw i den cristelige tro met fredsenss bond oc samqwemme I skwlle være som eth legeme oc en vilge i eth hob som i ere kallede vdi til den ewindelige salighed Effter det kald som i ære nw vdi til den hellige cristelige tro Det er en herre En tro En dob Oc en gud som er fader oc skabere offuer alle creatur Och der faare skall ingen ophøffue sig offuer den anden Thii gud er offuer alle menniske Han beuarer all ting Han er i alle sine tro tieneriss hierte Han er benedidet till ewig tiid amen
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke den scriffuer den hellige euangelista Sanctus Lucas i sit fiortende capittel Oc lyder hwn saa paa vort maall.
UOr herre Ihesus Cristus gick en tiid paa en søndag till en mandz hwss at fonge sig mad huilken som vor en høffding offuer det parti som kallediss Phariseer alle som vaare tilstede aff dem de gaffue grandgibelige act paa vor herre hwad han talede oc giorde Der wor en vattersottig man i hwset for hannem Vor herre suarede til disse logkøniss phariseerss falske tancke och sagde Er det sømeligt ath gøre noget siwgt menniske helbrede om søndagen De tagde oc suarede inthet Han tog denne siu ge mand oc giorde hannem karsk och lod hannem gonge Siden suarede wor herre dem igen till deriss tancker och sagde Huilken aff ederss nød der falder i brynden om søndagen drager han det ey strax op igen Her til kwnde de inthet suare hannem siden gaff han act paa dem som budne vaare till samme maaltiid han saa at huer vilde side øwerst til bordz Thi sagde han dem denne effterlignelse Naar du bliffuer bwden till bryllepss Da skalt du icke strax sette dig i høysede Thii det kand hende ath der kommer nogen effther digh som yppermere est en du Och da kommer han som ind bad dig och hannem och siger till dig Fløt dig neder bæder wige och giff denne rwm at side Da begynder dw ath blwess och kommer nederst ath side paa deth siste Men naar dw est bwden Da sæth dig nederst meth det første Paa deth ath naar han kommer som dig oc den anden ind bød siger da til dig Uen sid op bæder Da fonger dw stor heder och ære for alle gesterness asywn Thii at hwer som sig op- trefoldighedz høyer han skall nedertryckiss Och hwo sig ydmyger han skall ophøyess
| DEr vor herre vor xxxii aar gammild da bød en phariseerniss høffding hannem til gæst Nicolaus de gorra siger at vor her re od met hannem oc andre At han vilde lære oc vnderuise dem deriss sieliss salighed Oc han vilde der met lære alle menniske at leffue i fuldkommelig kerlighed Det er at elske deriss w venner som Sanctus Lucas scriffuer i sit vi ca. Diligite inimicos vestros Elsker ederss wuenner Nicolaus de lyra siger At denne høffding ind bad vor herre for han hannem friste ville oc icke for kerlighedz skyld Thii stonder her i læsten Textus Et ipsi obseruabant ipsum. De toge vare paa hanss ord oc gerninger men de finge mad at de kwnde fonget nogen orsage til at kære paa hannem Der wor en vatersottig mand Cyrillus siger at samme mand bad icke wor herre ath han skulle gøre hannem helbrede thii han torde icke for iøderne oc for de phariseer Men han stod faar hannem paa det at han hannem see skulde och forbarme sig offuer hannem och gøre hannem helbrede Naar han hannem saage Textus. Et respondens Vor herre swarede pha riseerne til deriss tancker Beda siger Ath han der met obenbarede ath han vor sand gud thii ingen ved menniskenss tancker vden gud all eniste Han spurde om nogen motthe gøre nogen helbrede om søndagen Nicolaus de gorra siger At han spurde der met om det vor sømeligt at gøre miskundelige gerninger om søndagen som er ath helbrede gøre siwge och hugsuale bedrøwede Som han vilde sige hwi tage i vare paa mine gerninger ati mig straffe ville men deth er icke synd Siden lagde han sin hond paa denne vattersottighe siger Nicolaus de lyra och han bleff strax swnd Textus. Et respondens. Han sagdhe naar ederss qweg falder i nogen pwdz eller dynde om søndagen da opdrage i det strax och gøre ingen synd der meth Nicolaus de gorra siger Hwor meget minde synd er det da ath hielpe mennisken som er det alder edelste creatwr som til er De kwnde inthet suare vor herre Thi han offuer vant dem met sine ord Her maa hwer mercke de obenbare skalckiss och phariseerss store ondskaff Thii at de hwlde det for minde synd ath hielpe deriss qweg om søndagen en deriss egen ieffn cristen Her aff kan hwer vide ath de mere elste samme qweg en mennisken Saa gør oc mange prelater oc prester en nw som haffue mer omhu for verdenss gotz en for menniskeniss siele som de skulde gøre helbrede formedelst predicken oc god lerdom som Crisostomus siger Cadit asina et est qui subleuet. perit anima et non est qui recogitet. en aseninde falder om kwld der kom mer strax nogen som henne opreyser Menniskenss siel forfariss oc der er ingen som tencker der paa. nicolaus de lyra siger at vor herre vilde siden straffe dem faar deriss høfferdighed Oc store begering som de hagde til at de vilde syness at vere bedre en andre hwor de komme Thii sagde han dem denne effterligning som stonder i læsten Textus Cum inuitatus fueris. naar du biwdiss till bryllep Cyrillus siger at han der met mente hiemmerigiss ewige glæde oc salighed som wii biwdiss til met predicken oc god lerdom Om huilked Sancte hanss scriffuer Apocalip. Beati qui ad cenam agni nupciarum vocati sunt. Hellige| ere de som kallede ære til gudz sønss bryllep Det er til den ewige salighed Textus Non discumbes Du skalt Icke sette dig i høgsæde det er du skalt icke høfferde dig i dit hierte offuer andre som den phariseus giorde i templen sigendiss Ieg tacker dig gud at ieg icke er som andre menniske Eller som lucifer giorde i hiem melen sigendiss som der stonder Esaie xiiii ca. Ero similis altissimo Ieg skal bliffue lige mectig met gud i hiemmerige At du icke siden skalt neder sættiss till enden aff bordet met blwsell Det er at du icke skalt neder tryckiss met skendzell til heluediss euige fordømelse Men du skalt ydmyge dig som Sancte Pouild giorde sigendiss. ego sum minimus apostolorum Ieg er den alder minste oc w verdigste blant alle apostlene Det er blant alle syndige menniske At naar han kommer som dig oc hannem indbad at han da siger Uen sid op bæder Det er met den helliandz naade som han dig giffuer her i verden oc siden den euige glæde i hiem merige Da fonger du ære aff alle som sider hoss dig Det er aff alle gudz helgene oc engle i den euige salighed Textus Quia omnis Thii at huer som sig ophøffuer met høfferdighed Han skal nedertryckiss her i verden met skendzell oc blysel. eller i heluediss pine met euig fordømelse. oc hwo sig ydmyger Han skal ophøffuiss her met verdenss ære oc verdighed. eller i hiemmerigiss rige i den ewindelige glede och salighed Den vnde oss alle den alsommectiste gwd som er benedidet till ewigh tiidh AMEN
VI læse at det vor to skomagere Den ene hagde mange børn oc sin gode biering Han hørde daglige messe oc holt sin søn dag hellig och andre hellighe dage Den anden hagde ingen børn oc han arbeyde daglige baade helligt oc søgnt och gaff sig icke stwnder till ath høre en messe till ende Dog kwnde han neppelige føde sig oc sin fattige hustrw. thii sagde han til den anden Hwor gonger det till ath du haffuer din gode biering oc mange børn Och ieg arbeyder fast mere en du baade nat oc dag dog kand ieg nep pelige føde mig al eniste oc min fattige hustru Sig mig huorlediss dw fonger din rigdom Den anden suarede gack met mig i morgen aarle da vill ieg vise dig huor ieg hannem finder Om morgenen ledde han hannem till kircken met sig Der messen vor wde da bad han hannem gonge hiem oc skøde sit arbeyde Anden dagen giorde han oc saa Och tredie dagen dess ligest Fierde dag kom han oc ville hafft hannem till kircke met sig da sagde han Uilde ieg gonge til kircke da viste ieg vel selff vegn did Ieg bad dig ath du vilde lede mig diid som du finge din rigdom at ieg motte oc nogen fonge Den anden suarede Ingen anden sted haffuer ieg at søge min legemelige føde vdi Oc ey helder min sieliss salighed en i den hellige kircke Haffuer du icke hørt ath vor herre sagde| selff i den hellige læst som Sanctus Mattheus scriffuer i sit vi capittell Primum querite regnum dei Spørger først effter gudz rige siden skulle i fonge alt det eder er nytteligt baade till liff oc siell Der han dette hørde da tyckte hannem ilde at vere ath han tilforn fortørnede gwd meth sit idelige arbeyde siden holt han hellige dage oc hørde daglige messe Der effter fick han rigdom nock oc det gick hannem vel baade till liff oc siell AMEN