Lactuke.

Lactuca satiua, Lactuca ceßilis, den som knytter sig tilsammen kaldis Lactuca ex caulis. Læss Diosc. lib. ij. Cap. cxxix.

T. Lactuke.

Alle Lactuker vilde oc tamme / ere aff kaald oc vaadactig Substantie / maa brugis i Lægedommen oc i Maden baade induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Den bløde oc krusede Lactuke i Mad bruget / er god til den hede Maffue / siger Serapius. Capite ccxxxix.

Kaal aff Lactuke giort / er en god føde til det skrøbelige Legeme som vdsotet er / giør oc at soffue / blødgiør Bugen / forøger Melcken / stiller pinen. Men Lactuke ideligen bruget i Mad / giør Øynene dumme / suare Drømme / oc fordriffue wkyskhed. Thi skulle alle som kyskhed haffue loffuet / intet andet æde oc bruge / end Lactuke oc Rude.

Alt hues som her offuenfaare sagt er om Lactuca / skal oc forstaaes om det brendte Vand / oc om Frøet.

|Vduaartis.

Alle Hoffuedens / Leffuerens oc Maffuens hede Siugdommer kunde nedtryckis oc tilbage driffuis met Lactuke / oc met det brendte Vand / sammeledis met Ose / Linklude der vdi vaadgiordte oc paalagde.