Cabutse kaal.

Braßica lacturis, Baßica seßilis, Braßica capitula, Caulis imperialis, Sambusíum, Carnabium. Læss Dioscoridem lib. ij. Capite cxiij.

Huer er vel vitterligt huor til Cabuse kaal tien / sandelige til en hungrig Maffue / er hand god / om hand ellers vel tilred er / oc Suinene deris bolig i hannem haffue / maa oc brugis til Lægedom induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Den sure syltede Kabutse kaal / tien dem best / som haffue en hed Maffue / thi skulle de æde den som idelige suart arbeyde giøre / de som haffue en ond Milt / tien hand oc vel / slycker Tørsten / oc giffuer lyst til Maden.

Vduaartis.

Cabutse kaal køler / oc lesker alle hede Bylder oc heffuelser paa det gantske Legeme / lige som Bede.

|Rød oc blaa Kaal.

Camb{??}e, Braßica satiua. Læss Diosc. lib. ij. Cap. cxiij.

T. Kael.

All rød Kaal oc Brun / tien icke alleniste de rige til Mad oc Lægedom / men er oc god oc nyttelig til de fattige siuge hungrige Mennisker / oc maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaattis.

Vdi blant all Kaal er den røde oc krusede den beste / om Kocken kand hannem ellers vel berede.

Kaalen giør den onde skrøbelige Maffue gaat / hielper fordøffuelsen / lader icke Bugen bliffue haard / giør at pisse / oc vddriffuer sactelige Galden / oc den opfarendis seye vædske / huor aff Øynene mørckis oc dumme giøris.

Om nogen vaare stungen aff en Hugorm / hand skal siude Kaal i Vin / oc den varm dricke / hand bliffuer fe{??}ij for Forgifften. Samme krafft haffuer oc Frøet / i Vin saadet.

Om nogen haffde Maffuens gulhed / hand skal tage Spirerne aff Kaalen / naar hand først vosprungen er / oc lade dem lit opsiude i het Vand / siden støde hannem oc kryste Osen igiennem en Klud / skal saa om Morgenen tage it passeligt Glas fult aff samme Oes varmt til sig oc lade der i saa meget Salt som en ært er stor til / oc saa meget Spisekommen / oc saa faste der paa tre eller fire Timer / denne Drick purgerer vnderlige / siger Cato.

Dioscorides scriffuer oc / at raa Kaals vdkryste oes blandet met Salpeter oc blaa Lilie rod til Puluer støt / at haffue forscreffne dyd.

|Kaal saaden met en gammel Hane / oc Saaddet drucket / stiller Colicam passionem, oc andre Bug vred / er oc en god Mad for Lendernis steen / Sammeledis tien oc vel til dem som haffue en ond Leffuer oc Milt.

Om nogen icke gider drucket forscreffne drick / hand skal æde fastendis tre eller fire Kaalblad met Salt oc Edicke / sammeledis oc effter Maaltid / om hand dette saaledis bruger / skal hand icke den dag bliffue drucken / endog at hand dricker megen Vin.

De som plagis aff Podagel / oc verck i Lemmerne haffue / skulle giøre Stallbrøderskaff met Kaalen / den icke alleniste æde / men den oc der met purgere / som offuen sagt er / om der tagis Rude oc Coriander til / bliffuer samme Lægedom diss sterckere.

Vduaartis.

Kaalblad lagde paa stæder som hede i er / lesker Heden / sacter pinen / læge oc allehaande Skab som eder om sig / serdelis om Osen blandis met Honning / siger Dioscorides.

Kaal blad paa Hoffuedet lagt / lader icke Haaret pdfalde.

Kaal støt oc blandet met Mel aff Fenu Greco, oc Edicke / offuerlagt / stiller Podagels pine.

Det Menniskis piss som nogle dage haffuer ædt Kaal / er oc god til forneffnde breck / læger Fistler / Kreffuet / Vlffuen / Flecter / Ringorme oc Hudens wreenhed.

Cato siger / at spæde Børn skulle thoes met samme Piss / da frelsis de aff mange Siugdommer.