Eriks Lov

Kulturhistorisk baggrund

"hær bʉriæs ræt siælænzk logh a danskæ" – 'her begyndes den rette sjællandske lov på dansk' – står der som overskrift før selve lovtekstens begyndelse. Overskriften er muligvis overtaget fra et forlæg, men det kan undre at den står så langt inde i håndskriftet (bl. 86v), for, kan man spørge, hvad så med de foregående lovbestemmelser, Valdemars Lov og Sjællandske Kirkelov, det er vel også "ræt siælænzk logh". Og hvordan skal den additive opstilling af disse love i samme håndskrift egentlig forstås? Valdemars Lov opfattes traditionelt som den ældre, og placeringen af dén først i håndskriftet kan retfærdiggøre den opfattelse at Eriks Lov er tænkt som et slags supplement til den ældre lov. Eriks Lov omfatter tre dele eller bøger med hver deres tema. Første handler om arveret, anden om strafferet og den tredje er en slags supplement til de to første med forskellige bestemmelser, der navnlig rummer bestemmelser om kongen og hans stedlige embedsmand ("ombudsmand"). I det hele gælder det at loven afspejler det middelalderlige landbrugssamfund, og tekstens hovedpersoner er de frie, mandlige, landejere.

Det siger noget om jordens betydning for dette samfund, at kun ved landsforrædderi kan en bonde miste sin jord, det fremgår af 2. bogs kapitel 27

    Det skal man også vide, at sin egen jord kan en mand på ingen måde forgøre, med mindre han farer udenlands og farer med udenlandsk hær ind i sit eget rige og hærger det. Da har han forgjort hver penning som han ejer i riget, både jord og andre sager, til kongen, for det kalder man avighskjold ført mod riget.

Bliver en mand derimod erklæret fredløs vil det være hans arvinger der overtager jorden.

Jorden har været samfundets væsentligste aktiv, og det har været centralt at formulere regler for arvegangen for at sikre jordens forblivelse i slægten. Af samme grund er reglerne for salg af jord særligt regulerede. Det kan være værd at fremhæve en bestemmelse om børns mulighed for at sælge arvet jord som den kommer til udtryk i 3. bogs kapitel 11: I tilfælde af hungersnød er det bedre at børnene sælger jorden, end de sulter, for som det hedder: "hwat dughær them iorthæn um the dø syæluæ fra", 'hvad nytter jorden dem, hvis de selv dør fra den?'. Argumenter for retspraksis er ikke almindelige i landskabslovene, men når de forekommer, udtrykker de som her en sund fornuft, en almenmenneskelig tilgang, ikke juridiske spidsfindigheder. Lovene har på dette punkt affinitet til ordsprogene, og der er da også rent tekstlige forbindelseslinjer mellem de to genrer. Berømt er "Med lov skal man land bygge", der både indleder Jyske Lovs fortale og Peder Låles ordsprogssamling, fra Skånske Lov stammer det prægnante udtryk "Uapnum sinum skal man uarþæ" ' sine våben skal man passe på'. I Eriks Lov hedder det mindre fyndigt: "for thy at man a sit wapn at warthæ" (3. bog, kap. 13).

Eriks Lov er tidligere udgivet i storværket Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene I-VIII, ved Johs. Brøndum-Nielsen, Svend Aakjær, Erik Kroman, Peter Skautrup m.fl., 1933-1961. Femte bind indeholder en udgave af Eriks Lov ved Peter Skautrup efter håndskriftet AM 455 12mo. Det er det samme håndskrift der ligger til grund for denne digitale udgave. Eriks Lov er desuden oversat til nudansk i Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, 1945-1948.