Harpestrengs skrifter

Kulturhistorisk baggrund

Om Henrik Harpestreng ved vi ikke meget. Han var kannik i Lund og fungerede som læge for Erik Plovpenning. Hans skrifter vidner om et grundigt kendskab til den middelalderlige lægekunst, og det er muligt, at han har studeret i udlandet. Hans fødselsår kender vi ikke, men det vides, at han døde i 1244. Under hans navn er der overleveret en gruppe lægebøger fra middelalderen.

De vigtigste skrifter, der er blevet tillagt Harpestreng, er overleveret på dansk. I håndskrifter fra omkring år 1300 kender vi tre værker:

  • Urtebogen
  • Stenbogen
  • Kogebogen

Urtebogen eller urtebøgerne er langt det største af Harpestrengs skrifter. Hovedemnet er lægeplanter, suppleret med enkelte andre lægemidler. Karakteren og nytten af hvert enkelt middel beskrives i korte kapitler, der også giver anvisninger på den praktiske fremstilling og anvendelse af stoffet. Som overskrifter fungerer lægemidlernes internationale navne, ofte ledsaget af en oversættelse til dansk. Urtebogen er skrevet som en håndbog, en middelalderlig farmakopé. Studér Middelalder på Nettet udgiver værket i to redaktioner, som findes i de to ældste håndskrifter, K 48 på Kungliga Biblioteket i Stockholm og NkS 66,8° på Det Kongelige Bibliotek i København. De stammer begge fra omkring år 1300. I K 48 begynder urtebogen på blad 2v, og efter den følger fra og med blad 43r en samling forskrifter for åreladning. NkS 66,8° har en noget afvigende ordning af kapitlerne og inddeler værket i to bøger. I dette håndskrift findes urtebogen på blad 6r-114v.

Stenbogen behandler forskelligartede uorganiske lægemidler. De får hver sit kapitel, hvor deres udseende, nytte og anvendelsesmåde beskrives. Studér Middelalder på Nettet udgiver stenbogen efter to håndskrifter, NkS 66,8°, der også indeholder urtebogen, og K 4 på Kungliga Biblioteket i Stockholm, som er skrevet i midten af 1400-tallet. I NkS 66,8° begynder stenbogen på blad 114v og slutter på blad 139v. I K 4, hvor ordningen af stoffet er afvigende, står den på blad 21r-27r.

Kogebogen indeholder opskrifter. I middelalderen var man ganske som i dag opmærksom på madens betydning for helbredet, og det er baggrunden for, at Harpestrengs medicinske forfatterskab indbefatter den lille kogebog. Studér Middelalder på Nettet udgiver kogebogen efter NkS 66,8°, hvor den fra blad 140r følger efter stenbogen.

Harpestrengs skrifter er tidligere udgivet under titlen Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, ved Marius Kristensen, København 1908-1920. For hver side i netudgaven henvises der i parentes til sidetallene i Marius Kristensens udgave.

Se desuden