Henrik Smiths lægebog

Kulturhistorisk baggrund

Skåningen Henrik Smith (ca. 1495-1563) er en af de betydeligste folkeoplysere i 1500-tallets første halvdel med et stort forfatterskab på modersmålet. En tidlig del af hans litterære arbejde bestod i reviderede udgaver af Christiern Pedersens katolske skrifter, men ligesom Pedersen gjorde Smith reformationen med og fulgte Christian II i landflygtighed. Her og hjemme igen virkede han som fortaler for den nye lære bl.a. med en katekismus (1537). Hans medicinske forfatterskab, der i høj grad er kompilationer af udenlandske værker, fik et langt efterliv.

Henrik Smiths seks lægebøger udgives her efter den samlede, posthume udgave 1577, der regnes for mere udførlig end de foregående enkelt bøger om forskellige emner. Af praktiske grunde er teksten imidlertid opdelt i bøger. De enkelte bøger er:

Til grund for udgaven ligger digitale optagelser af originalen, der er blevet afskrevet og bearbejdet i samarbejde med Kompetenzzentrum für elektronische Erschließungs- und Publikations­ver­fahren in den Geistes­wissenschaften ved Universitetet i Trier og deres kinesiske samarbejdspartnere. Redaktionen har ikke påtaget sig at supplere teksten med redaktionelle, tekstkritiske kommentarer.