Tekstkritik

Tekstkritik er en filologisk metode til at fastlægge en tekst så nær den oprindelige som muligt. Forskellige læsemåder i den ældre litteraturs håndskrifter og tidlige tryk repræsenterer overleveringen, mens de i nyere litteratur ofte repræsenterer tilblivelsen, enten ved forholdet mellem manuskript og førstetryk eller mellem disse og senere tryk fra forfatterens egen hånd.

I udgaverne på Tekstnet findes en række tekstkritiske tegn:

Runde parenteser ( ) anvendes i tekstkritisk øjemed til at afmærke udfyldte formler, som i forlægget optræder i forkortet form. Således gengiver teksten:

forlæggets forkortede tekst:

Firkantede parenteser [ ] afmærker afvigelser i form af beskadigelser. Hvis teksten kendes (fx fra andre forlæg), indsættes den i parenteserne. Hvis teksten ikke kendes, markeres dette – såfremt antallet af bogstaver/tegn ellers kan estimeres – med et tilsvarende antal prikker: […]. Når antallet af manglende bogstaver/tegn ikke kan estimeres, markeres dette [- - -].

Spidse parenteser < > omgiver bogstaver, ord eller passager, som tilføjes som følge af udgivers konjektur eller fra en parallel tekst.

I nedenstående passage supplerer udgiver med <que> hvor teksten forlæg repræsenteret ved siglen Aa læser uel:

Dette gengives med noten

Abbreviaturer er symboler der erstatter flere tegn i håndskrift og tidlige bogtryk. I tidlige danske tekster hvor vokaliseringen er mindre konstant end i fx latin, opløses abbreviaturer med tegn i kursiv, mens dette fx i Diplomatarium Danicum undlades i latinske tekster.

Tekstkritiske noter består af to dele:

1. Lemma gengiver udgavens læsemåde fulgt af lemmategnet ]
2. Grundtekstens læsemåde og sigel

Et eksempel:

Forklaring: Skønt grundteksten, gengivet ved siglen A, læser hyorpaa, gengives i udgaven det af udgiver skønnede korrekte hvorpaa. Udgivers tekst i noten sættes i kursiv.