Jyske Lov

Kulturhistorisk baggrund

I marts 1241 var rigets bedste mænd forsamlet på Vordingborg slot i en vigtig anledning: Valdemar Sejr gav Jyske Lov. Dermed fik det jyske retsområde, det vil sige Jylland og Fyn med omliggende øer, en autoritativ, officiel lovbog. For rigets øvrige retsområder, Sjælland og Skåne, gjaldt andre love, som var samlet i private retsbøger, altså ikke givet af kongen. Efter middelalderens slutning fik Jyske Lov gyldighed for hele riget. I 1590 udkom en revideret udgave af loven, og den suppleredes løbende med tillæg af forskellig art, men først med Christian V's Danske Lov fra 1683 ophævedes Jyske Lov for kongeriget. I Sønderjylland bevarede den sin gyldighed indtil år 1900, da tysk lovgivning trådte i stedet.

Jyske Lov var og forblev meget længe en vigtig tekst, og det afspejler sig i den store mængde håndskrifter, der er bevaret. På dansk, lovens originalsprog, kender vi omkring 160 manuskripter, de ældste fra omkring år 1300. Det formentlig allerældste er tilgængeligt på nettet (C37 på Det Kongelige Bibliotek i København). I 1300-tallet blev teksten oversat til latin og nedertysk, senere også højtysk, og vi kender ca. 70 håndskrifter med de tyske gengivelser. Da bogtrykkerkunsten kom til riget, var Jyske Lov en af de tekster, der tidligt blev trykt.

Jyske Lov indledes af en fortale, der opridser nogle grundlæggende juridiske principper. Der er lagt megen omhu i formuleringen, og flere passager har fået ordsprogskarakter, fx de berømte begyndelsesord "Med lov skal land bygges". Selve loven er inddelt i tre hovedafsnit eller bøger, og hver af dem i talrige kapitler med korte, men dækkende overskrifter. Det var vigtigt at kunne finde rundt i lovens mange bestemmelser, som virker meget konkrete for en moderne betragtning. Netop detaljerigdommen giver den moderne læser et levende indblik i middelalderens dagligdag med dens forviklinger og problemer. Sproget er et ualmindelig klart og enkelt dansk, uden omsvøb, men i al sin saglighed ikke uden skønhed.

Studér Middelalder på Nettet udgiver Jyske Lov efter NkS 295,8°. Håndskriftet hører ikke til de allerældste tekstvidner, idet det stammer fra ca. 1325. Ikke desto mindre regner man almindeligvis med, at den form, loven har i dette manuskript, er meget pålidelig og ligger tæt op ad teksten fra 1241. Desværre mangler begyndelsen af loven, nemlig den berømte fortale og halvdelen af første kapitel.

Jyske Lov er tidligere udgivet i storværket Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene I-VIII, ved Johs. Brøndum-Nielsen, Svend Aakjær, Erik Kroman, Peter Skautrup m.fl., 1933-1961. Her er bind II-IV med tillæg helliget denne lov, og Peter Skautrup har stået for udgivelsen af NkS 295,8° i bind II. Jyske Lov er gengivet på nudansk i Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, 1945-1948.

Se desuden