Beskrivelse af teksten

Kvinders Urtegård

 
 

Thenne viisse man ok ædelige kong kong Salomon blan andre visdoms ord tha taler han in stet besynderlige om then aller edeligste kræatur, som er en døgdelig ok god qwynne, so syendis: Lige som solen met sit skyn po hemelyn er gantske deglig ok fawer ok er verden megit glædelig, so er ok en god qwynne met syn twcth ok faffwer synd gantske|1v deglig ok fawer ok er it got ligginge fææ vdi syn bonnes huss ok er syn hosbonnes daglige glede.

Tisligest alle tieneste folk ok hioon gleder sig viid en god, døgdelig spyserinde. Ok lige som solen er verdens dronnyng, so er ok gode, døgdelige qwynner verdens glæde, ty alle then glæde, i verden er, hwn er aff høffwiske ok tuctige danne qwynner.

Item fremdeliss er en godh qwynne bedre en guldh, sølff, pennynge eller dyre ok bolde klæder eller dyrebar stene vdi en godmantz woldh, som Salomon visse sige Ecclesiastici xxvi: Thet er en naadelig gaffwe offuer alle andre at hafwe en god ok tuctig qwynne, ty nor alt er forkast, ta kan hwn met syn snylhet mere for værffwe.

Ok al|2v then hwswalelsse, som en god man skal haffue, then skal han haffue aff syn tro faste wen, som er hans egen gode qwynne, thi at aldri er hosbonnen so sorfwl eller bedrøffuet, ath hans gode qwynne kan ey fortage ok formynske hans sorg ok qwyde met syne svptilige ok snylde ord.

Item hwad Ouidius, Salo|3rmon ok flere lerde men the sige om gode qwynner, thet er lancth op at regne; men snarlige sagt: Ingen ting aff verdens tingh er so megit verd at lofwe ok prisse en een god, trofast qwynne.

Ther met gud til loff, them til hielp ok trøst haffuer ieg vddraget nogne gode støcke ok merckelige lerdome aff visse mentz bøger, met hwilke the kwnne sigh|3v selffue hielpe ok styrcke i syn lønlige møde ok sot ok sywgdom, at the, som so megit ære rosede ok priste aff lerde men, sculle ey forfaris aff van vittighet her effter, som the offte til forn haffue, ok besynderlige i torres barne seng.

Ther fore acther ieg at giøre en bog, som them alle nøttelig scal wære, at ey flere scal so incke|4rlige myst fares i the mode, som the ey torde viidh, om the viste sig beyre hielp;

thi offte ok ydelige mist faris mangen god qwynne aff en vfornwmstig regement ock tracterelsse skyld, hwilket som sore iemmerligt er at høre.

Item fførst ok fremmerst bedes ieg loff aff alle gode qwynner, ffry eller frelsse, tisligest aff vfri, fatige|4v ok ryge, som thenne bog nogen tiid fonger at see, høre eller læsse, at i icke tage mig nogen vgønstichet til i nogne mode, at ieg scriffuer so groffwelige om eders lønlige sotther ok syugdome.

Men gud skal videt, at ieg giør thet i then beste menyng ok icke til nogen væractighet, thi mig hoffues, at mange gode quinner kan fonge hielp ok trøst aff henne i torres syugdom ok modgong.

Ther fore vil ieg, at thenne bog|5r skal kallis ok hede Quinners vrtegord, thi at som i en god vrtegord stonder mange skøne, døydelige ok merkelige vrther, met hwilke vist folk kan haffue megit goth aff i mange mode, so skal ok fynnes i thenne qwynners vrtegor mange geffue ok gode lærdomme, met huilke gode qwynner kan haffue migen hielp aff altiid, men besynderlighe i dorres barnbyrd, so at the, som ære vane at haffue en tung ok swar barnseng, the|5v kwnne formedelss gud hielp ok thenne vrtegors lærdomme omkryn vende thet til en leet ok glædelig barnseng i alle mode ok vndgo lyfs fare.



Næste kapitel: Indhold