Landegrænse mellem Danmark og Sverige

Indledning

I anslaget til denne tekst berettes at grænsedragningen går tilbage til den gang "ømundær slema uar kunung i opsalum ok suen tiuhuskæg i danmark". Der er næppe tvivl om at denne datering har tjent til at give listen en høj ælde, og dermed autoritet. De to konger var imidlertid ikke samtidige, Svend Tveskæg døde 1014, og Emund den Gamle blev først konge ca. 1050. Og teksten er efter alt at dømme langt yngre.

Resten af teksten udgøres af tre afsnit. Først nævnes 10 mænd (svenske og danske), der foretog grænsedragningen. Dernæst følger selve grænsedragningen i form af en kort opremsning af 6 sten (sat) på navngivne punkter, grænsen mellem Halland, Skåne, Blekinge på den ene side og Sverige på den anden går fra Kattegat til Østersøen. Som indledning til den tredje del nævnes at øen Daneholm ved Götaelven er delt i tre dele: en dansk, en svensk og en norsk. Derefter beskrives en grænse yderst lakonisk:

    Nu begyndes i Daneholm. Fra Daneholm og i "Stamusund", fra "Stamusund" og i "Klifiær" osv.
Denne tredje del, der er tekstens længste, er af en dansk bearbejder blevet misforstået. I den svenske grænsedragningstekst der ligger til grund, drejer det sig om landskabet Västergötlands grænser, ikke som her om grænsen mellem Danmark og Sverige. Misforståelsen viser sig i listens afslutning, der lader græsen ende i Østersøen, den svenske tekst har uætur. Vättern.

I Rimkrønikens digt om Svend Tveskæg beretter denne konge om sin grænsedragning med den svenske konge (fra vers 3138). I modsætning til teksten i Codex Runicus har Rimkrøniken og andre svenske og danske grænsedragningstekster en polemisk pointe der skal vise hvilken konge der har overhøjhed i Norden: I beskrivelsen af i Daneholms tredeling holder to konger underdanigt den hest, den tredje konge sidder på. I de danske tekster er det den danske konge der sidder til hest, i de svenske versioner naturligvis den svenske.

Grænsedragningen og de middelalderlige tekster om den er behandlet af Hanne Regnar i "En hidtil overset kilde til den danske rimkrønike" i Danske Studier 1983 , s. 81-96.