Legendefragmenter

Kulturhistorisk baggrund

Legender, fromme fortællinger om hellige kvinder og mænd, var populære i hele det middelalderlige Europa. På helgenernes festdage, som var fastlagt i kalenderen, blev der holdt særlige gudstjenester, hvor man læste skildringerne af deres levned og de mirakler, de havde udvirket både i levende live og efter døden. I klostrene var legenderne et både opbyggeligt og underholdende indslag i dagligdagen. Mange prædikener blev oplivet af de farverige fortællinger.

Nogle legender gik langt tilbage, til kristendommens tid som forfulgt religion i Romerriget. Andre kom til, når ekstraordinært fromme mennesker ved deres underfulde gerninger vidnede om Guds nærvær. Beretningerne om dem bredtes i mange tilfælde over hele Vesteuropa, men talrige legender fik kun lokal udbredelse, nært knyttet, som de var, til dyrkelsen af et helligt menneske og dets jordiske levninger. Til brug for kirker og klostre anlagdes forskellige legendesamlinger. Antallet af bevarede tekster både på latin og på folkesprogene er meget højt. Også på dansk er der overleveret adskillige legender, både komplette og fragmentariske.

Et af de ældste Harpestrenghåndskrifter fra omkring år 1300, det stockholmske K 48, begynder meget sært, midt i en underberetning. Det, der nu er manuskriptets første læg, har oprindelig været det 16. læg, viser signaturen på bagsiden af blad 6. Hvert læg har otte blade, så det er mange sider, der er væk. Sandsynligvis har de indeholdt en omfattende samling legender, og man har splittet håndskriftet op for at få en bog med rent medicinsk indhold. Det er sket tidligt, for to af de fjernede blade er brugt i bindet omkring en bibel, der blev trykt Venedig i 1519. I dag findes bladene i universitetsbiblioteket i Cambridge, og siden 1897, hvor de blev fundet, har de været kendt under navnet Cambridgefragmentet.

Den legendesamling, der er fragmentarisk overleveret i Cambridgefragmentet og K 48, har en nær slægtning i det noget yngre stockholmske håndskrift K 4. Her begynder samlingen på blad 27 med den opbyggelige fortælling om jomfru Marias forældre, og efter en håndfuld kronologisk ordnede beretninger om nytestamentlige personer følger syv legender om kristne jomfruer, som blev martyrer for deres tro, suppleret med beretningen om en helgeninde, der døde fredeligt. Martyrskildringerne bringes i kalenderorden, og nummer to er den hellige Christina. Af hendes legende rummer Cambridgefragmentet to brudstykker, som ord for ord genfindes i K 4. Det yngre håndskrift slutter abrupt med fortalen til en samling Mariaundere og begyndelsen af det første mirakel. I Cambridgefragmentet findes samme tekster, der her følger umiddelbart efter Christinalegenden. På de første blade af K 48 findes slutningen af et andet Mariaunder, efterfulgt af en komplet mirakelhistorie. Forholdet mellem håndskrifterne tyder på, at vi i Cambridgefragmentet og K 48 har tre brudstykker af den legendesamling, hvis første og største dele er bevaret i K 4.

Legendefragmenterne er tidligere udgivet i Fragmenter af gammeldanske Haandskrifter, ved Paul Diderichsen, København 1931-37, s. 1-22.

Studér Middelalder på Nettet udgiver Cambridgefragmentet, Add.3827, 1, og hele K 48, hvor legendefragmentet findes på de første to blade. I nettets virtuelle virkelighed er det hermed lykkedes at samle de to bevarede dele af et og samme gamle håndskrift, som har været adskilt igennem et halvt årtusind.

Se desuden