Håndskriftsbeskrivelse

Håndskriftet K 4 befinder sig på Kungliga Biblioteket i Stockholm. Det er i lille folioformat og består af 14 læg med i alt 162 blade, som er beskrevet på både forsiden (recto-siden, forkortet r) og bagsiden (verso-siden, forkortet v). Indholdet er blandet:

  • Rydårbogen blad 1r-20v
  • Harpestrengs stenbog blad 21r-27r
  • Legendesamling blad 27r-77v
  • Ivan Løveridder blad 78r-162v

Bladene er af papir og måler ca. 27x19,2 cm. De første ni læg er af samme type papir, der er fabrikeret 1468-1480, og den afløses i tiende læg af en lidt yngre sort fra omkring 1480. Rydårbogen fylder to læg, stenbogen og legendesamlingen tilsammen fem, mens ridderromanen, som mangler slutningen, optager de sidste syv læg. De bevarede lægsignaturer viser, at Ivan Løveridder oprindelig har udgjort begyndelsen af ét manuskript, mens Harpestrengs stenbog har været første tekst i et andet. Stenbogen er blevet efterfulgt af først legendesamlingen og derefter Rydårbogen. På et ret tidligt tidspunkt er teksterne blevet omordnet og samlet, og kort efter år 1600 er de blevet indbundet i den nuværende orden.

Skrift og stavning tyder på, at alle dele af K4 er skrevet af den samme person. Ganske vist er teksterne opstillet noget forskelligt, de tre første i to spalter, den sidste i én, men det skyldes rimeligvis, at fortællingen om Ivan Løveridder er på vers, og den enkelte verslinje skulle ikke gerne deles.

Det er en trænet skriver, der har udarbejdet manuskriptet. Skriften er regelmæssig og letlæselig, og for at højre margen kunne blive nogenlunde lige, har han afsluttet en del linjer med et lille ornament, eller han har udvidet det sidste ord med et ekstra bogstav. Mange steder har han med ganske lille skrift angivet, hvad der skulle indføres med rødt blæk, nemlig initialer og overskrifter. Rubrikator, som har skrevet de røde partier, har desuden understreget eller indrammet overskrifter, og han har fremhævet de store bogstaver ved at gennemstrege dem. Også en del små begyndelsesbogstaver er blevet mærket med en rød streg, sandsynligvis en markering af småafsnit i den løbende tekst; denne opmærkning kan være vanskelig at skelne fra de skråstreger, der fungerer som interpunktion. Hvor teksten har stået uskarpt, har rubrikator undertiden tegnet et bogstav op.

Om håndskriftets senere historie ved vi ikke meget. Et par steder står ejernavnet »Per hardbo«link til faksimile af K 4, blad 3v, som desværre ikke kan identificeres. Tilskrifter i marginen viser, at især Rydårbogen er blevet studeret ivrigt. I nyere tid er der indføjet bladtælling og indholdsfortegnelse.

Fra K 4 udgiver Studér Middelalder på Nettet de to første tekster, Rydårbogen og Harpestrengs stenbog. Man kommer ind på det ønskede værk ved klik i menusøjlen til venstre.