Håndskriftet K 47 i Kungliga biblioteket i Stockholm stammer fra lige omkring år 1500. Det består af 256 blade, som er beskrevet på både forsiden (recto-siden, forkortet r) og bagsiden (verso-siden, forkortet v). Indholdet er seks danske ridderromaner:
Bladene måler ca. 196x130 mm, og der er brugt flere forskellige papirtyper, som er samlet i 21 læg. Teksterne er skrevet ind af tre forskellige personer, der har arbejdet på nogenlunde samme tid; den første har skrevet forfra til midt i femte linje på bl. 49v (vers 2717), den anden resten, bortset fra ét vers på bl. 80v (vers 4393), som den tredje har ansvaret for. Det er et beskedent håndskrift, hvor kun få bogstaver er særligt udsmykket, og der er ingen illustrationer. Om håndskriftets historie ved vi ikke meget. De senere tilføjelser viser dog, at det har været læst gennem en lang periode, og nogle af ejerne har skrevet deres navn i bogen.
Flere oplysninger om manuskriptet findes i den udførlige håndskriftbeskrivelse.