1843-1900, skuespiller ved Folketeatret, 1879-82 ved Casino, fra 1884 direktør for Folketeatret med svingende økonomisk udbytte; hans dødsbo erklæredes fallit
ca. 1182-1263, (it. Francesco Accorso) italiensk retslærd og glossator. Udarbejdede Glossa Ordinaria; en kommentar til Justinians Corpus Iuris Civilis med næsten 100.000 bemærkninger.
Adler, Viggo
1849-1921, redaktionssekretær ved dagbladet Politiken 1885-97
858-929, (Abu Abdullah Muhammad ibn Jabir al-Battani, lat. Albategnius) arabisk astronom, hvis værker blev oversat til latin i 1100-tallet. Bl.a. hovedværket De motu stellarum (Om stjernernes bevægelser) med tabeller og et fiksstjernekatalog nød stor udbredelse i Europa i middelalderen.
ca. 1200-1280, (Albert den Store), tysk filosof og teolog. Biskop i Regensburg 1260-1262. Havde også interesse for biologi, zoologi og alkymi.
Albinovanus Pedo, (Gaius?)
1. årh. e.Kr., Romersk digter, som man i renæssancen tilskrev digtene In Obitum Maecenatis, De Verbis Maecenatis moribundi og Consolatio ad Liviam
Albinus, Nicolaus
-1598-, Niels Hvid? Student.
Albrecht
1559-1621, Ærkehertug af Østrig. Søn af Maximillian 2. Regent i de spanske Nederlande.
Alemann, Caspar
1550-1610, Borgmester i Magdeburg.
Alexander
356-323, Konge af Makedonien 336-323 f.v.t., farao over Egypten 332-323 f.v.t., konge af Asien 331-323 f.v.t. og konge af Persien 330-323 f.v.t.
Alfonso
1221-1284, ”den Vise”. Konge af Castilien fra 1252; Under Alfonsos personlige overvågning udarbejdede et team af astronomer de såkaldte Alfonsinske Tavler, et astronomisk tabelværk til beregning af Solens, Månens og planeternes placering på himlen.
ca. 800-870, (Abū al-ʿAbbās Aḥmad ibn Muḥammad ibn Kathīr al-Farghānī) Arabisk astronom, som skrev om astrolabiet og solure. Skrev en sammenfatning af Ptolemaios’ værker.
Alhazen
965-1040, (Abu-Ali al-Hasan ibn al-Haytham) irakisk astronom, fysiker og matematiker. Han er især kendt for sine opdagelser indenfor optik.
Ali ibn Ridwan
988-1061, (Abu’l Hassan Ali ibn Ridwan al-Misri; i europæsik tradition: Hali) ægyptisk læge, astronom og astrolog.
ca. 610-540, Græsk filosof fra Milet, elev af Thales. Argumenterede for at alting var skabt af et uforanderligt urstof, kaldet apeiron. Udarbejdede også et verdenskort.
Anders
-1598-1600-, Tjener eller medarbejder hos Tycho Brahe. Ikke yderligere identificeret.
Andersen, Theodor
1835-1909, skuespiller, 1869-84 direktør for teatret Casino (i Amaliegade, København), 1884-87 direktør for Dagmarteatret (i Jernbanegade, København)
ca. 1360-før 1427, (Jacob Engelin aus Ulm) tysk læge, forfatter til et værk om kometer (1382).
Angelus, Johannes
1463-1512, Tysk læge, astronom og astrolog, elev af Regiomontanus. Professor i Ingolstadt. Forfatter til Astrolabium planum cum aequationibus domorum coeli (1494). Udgav og kommenterede også andre værker, heriblandt Jean de Savilles latinske oversættelse af Abu Ma’shar al-Balkhis værk, De Magnis Coniunctionibus.
Anna
1574-1619, Dronning af Skotland og England. Datter af Frederik 2. og dronning Sofie, søster til Christian 4. Gift med Jacob d. 6. af Skotland og 1. af England i 1589.
Anna Cathrine
1575-1612, Dansk dronning. Datter af kurfyrste og markgreve Joachim Friedrich af Brandenburg. Gift med Christian 4. i 1597.
Anna Maria
1567-1626, Tysk prinsesse og grevinde. Datter af landgreve Wilhelm IV af Hessen-Kassel og Sabine af Württemberg. Gift med Ludwig 2. af Nassau-Weilburg i 1589.
Antoninus Pius
86-161, Romersk kejser i årene 138-161.
Apian, Peter
1495-1552, Tysk matematiker, astronom og kartograf. Professor i matematik i Ingolstadt. Forfatter til bl.a. Instrument Buch (1533) , Astronomicum Caesareum (1540) og et skrift om observation af (Halleys) komet i 1531.
ca. 262- ca. 190 f.Kr., Græsk matematiker, mest kendt for sit arbejde om keglesnit.
Aquinas, Thomas
ca. 1225-1274, Italiensk skolastisk filosof og teolog.
Aratos
ca. 300 f.Kr., Græsk digter, forfatter til læredigtet Phainomena om stjernehimlen og vejret.
Archimedes
ca. 287-212 f.Kr., Græsk astronom, matematiker, fysiker, ingeniør etc. Kendt for opfindelsen af den hydrauliske skrue og Archimedes’ lov om statisk opdrift.
ca. 310-230 f.Kr., Græsk matematiker og astronom, som var den første til at opstille et heliocentrisk verdensbillede. Desuden forsøgte han at måle jordens afstand til solen, samt at bestemme jordens radius.
Aristippos
ca. 435-366 f.Kr., Græsk filosof, elev af Sokrates. Grundlægger af den kyrenæiske skole i moralfilosofien, som hævder at livets mål er at opnå øjeblikkelig legemlig lystfølelse.
Aristophanes
ca. 450-385 f.Kr., Græsk komediedigter, repræsentant for den ældre attiske komedie. 11 af hans 44 komedier er bevaret.
Aristoteles
384-322, Græsk filosof med afgørende indflydelse på eftertidens filosofi og naturvidenskab. Det aristoteliske verdensbillede var stort set enerådende frem til 1500-tallet. Uddannet på Platons akademi, og var selv lærer for Alexander den Store.
1240-1311, Spansk læge, religiøs reformator og alkymist. Han havde stor succes som læge, og var den første som brugte alkohol til at desinficere. Han blev fængslet i 1299 for at sige, at verden ville ende i 1378, og at Antikrist ville rejse sig. Han blev løsladt med hjælp fra pave Bonifacius 8, men allerede i 1304 blev han fængslet igen under pave Benedict 11. Efterfølgende blev han læge for Benedict 11.s efterfølger, pave Clement 5.
Arrivabene, Lelio
-1601-, Hertugen af Mantuas ambassadør ved kejserhoffet.
Arsenius, Gualterus
ca. 1530-1580, Flamsk producent af videnskabelige instrumenter. Nevø af Gerardus Mercator (1515-94).
Aslaksson, Cort
1564-1624, Norsk teolog, astronom og filosof. Assistent hos Tycho Brahe 1591-93. Professor v. Københavns Universitet fra 1600, fra 1607 i teologi. (Christianson 2008, 270-71)
Asrael
, Uidentificeret.
Astrup, Ida Marie
født ca. 1845, jordemoder, enke og enlig mor til to døtre (Louise, født ca. 1874, og Ida, født ca. 1877). Ida Marie Astrup var i 1881-83 udlejer og husbestyrerinde for Herman Bang, Frederiksborggade 28, 1.sal, København
1580-1639, Dansk prinsesse, hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp. Datter af Frederik 2. og dronning Sofie og søster til Christian 4. Gift med hertug Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp i 1596.
Augustin
354-430, (lat. Aurelius Augustinus) Den mest betydende af de latinske kirkefædre. Biskop af Hippo Regius. Forfatter til. bl.a. Confessiones (Bekendelser) og De civitate Dei (Om guds stad).
Augustus
63-14, Romersk kejser fra 31 f.v.t til 14 e.v.t.
Autolykos
ca. 360-290, Græsk astronom, som skrev værkerne Om den Bevægelige Kugle og Om Op- og Nedgang.
Bachendor, Uidentificeret studiekammerat til Tage Thott.
Bacmeister, Johann
1563-1631, Tysk læge. Professor i medicin ved universitetet i Rostock 1593-1631. Søn af Lucas Bacmeister d. Ältere.
Bacmeister, Lucas
1530-1608, Tysk teolog, som flyttede til Danmark i 1552, i et forsøg på at slippe væk fra pesten. I Danmark fik han arbejde som tutor for kong Christian 3.s børn. I 1555 flyttede han til Wittenberg, hvor han blev adjunkt i filosofi i 1557, og derefter teologi. 1559-62 hofprædikant hos enkedronning Dorothea i Kolding. Fra 1562 superintendent og professor i teologi i Rostock. Gift 3 gange, første gang i 1560 med en datter af Jacob Bording (1511-60), professor i medicin i København.
1570-1638, Tysk teolog. Professor i teologi ved universitetet i Rostock fra 1599. Superintendent i Rostock fra 1604. Superintendent i Güstrow fra 1612. Søn af Lucas Bacmeister d. Ältere.
Bacon, Roger
ca. 1215-1295, Engelsk filosof og teolog, franciskanermunk. Han forsøgte at skabe én samlet teori for alle videnskaber, som beskrevet i hovedværket Opus maius (1267). Hans teorier mødte stor skepsis i kirken.
1864-1941, erhvervsmand, 1903-20 meddirektør i Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, bror til Julie Hegel. I 1927 blev han svigerfar til Esther Nansen, datter af Peter og Betty Nansen
1553-1617, Italiensk matematiker. Skrev en biografi om Nicolaus Copernicus (1588), og en oversigt over næsten 200 matematikeres liv, som dog ikke blev færdig.
Banér, Erik
-1600-, Fejl for Sten Banér, svensk rigsråd. Støttede kong Sigismund over for hertug Karl. Henrettet under Linköpings blodbad.
Banér, Gustav
1547-1600, svensk hofmarskal og rigsråd. Støttede kong Sigismund over for hertug Karl. Henrettet under Linköpings blodbad.
Banér, Sten
1546-1600, svensk rigsråd. Støttede kong Sigismund over for hertug Karl. Henrettet under Linköpings blodbad.
Bang, August
1844-1920, fra 1875 indehaver og leder af en stor bog- og papirhandel på Vesterbrogade i København. Han var ikke i slægt med Herman Bang
1859-1903, egl. Frederik Gutzon Bang, yngre bror til Nini Holst og Herman Bang. Han var udvandret til USA, og hans død i 1903 blev af Herman Bang tolket som selvmord
ca. 1530-1607, Dansk adelsmand, lensmand. 1590-1605 landsdommer på Sjælland.
Behrens, Carl
1867-1946, journalist og forfatter, 1888-89 redaktør af tidsskriftet Ny Jord, 1889-92 journalistisk medarbejder ved avisen København og omtrent samtidig knyttet til ledelsen af Studentersamfundets fri Theater, København
1530-1590, Italiensk matematiker fra Venezia, som også beskæftigede sig med fysik, mekanik og musikvidenskab. Bl.a. forfatter til Diversarum speculationum mathematicarum et physicarum liber (1585).
1868-1946, født Nyholm, enke efter Albert Berendsen (1860-1897), der i 1884 havde overtaget sin fars firma, stål- og glasagenturet Sophus Berendsen. Albert Berendsen havde alsidige kulturelle interesser og var blandt andet medstifter i 1884 af Alliance Française i København. Senere, i 1901, blev Gustava Berendsen gift med journalisten Christian Gulmann (1869-1934), der var knyttet til _Nationaltidende_s redaktion
1551-1606, Ærkebiskop i Prag 1593-1606. Studerede på Krakow universitet. Doktor i teologi fra Ingolstadt universitet. Præst i Prag fra 1574. Ærkebiskop 1593. Modtog i 1603 titlen som prins af det Hellige Tysk-romerske Rige af kejser Rudolf 2. Skulle have været udnævnt til kardinal i 1606, men døde før det skete.
1585-1661, Person i tjeneste hos Tycho Brahe. (Christianson 2008, 272)
Berossus
ca. 340, Babylonsk forfatter, Bel Marduk-præst og astronom. Aktiv i begyndelsen af det 3. århundrede f.v.t., og skrev blandt andet om Babylons historie.
Bertelsen, Morten
-1596-, Nordmand i tjeneste ved Halsnøy Kloster
Bertie, Peregrine
1555-1601, Engelsk adelsmand, diplomat og soldat. Ledede i 1582 i en diplomatisk mission der skulle tildele Frederik 2. hosebåndsordenen, og besøgte i den forbindelse Uraniborg.
1553-1622, Dansk adelsmand. Lensmand fra 1586-1589 til Bergenhus, fra 1591-1595 på Gulland og fra 1595-1597 på Laholm. Han var den sidste mand i Bild-slægten.
1574-1647, Dansk adelsmand. Søn af Steen Bille og Kirsten Lindenov. Fætter til Tycho Brahe.
Bille, Eske
1552-1619, Dansk adelsmand. Hofsinde 1594-1600. Lensmand. Nær ven af Tycho Brahe, der under eksilet ofte anvendte ham som sin fuldmægtig i forretningssager.
d. 1656, Dansk adelsdame. Datter af Steen Bille (1527-86), kusine til Tycho Brahe. 1602 gift med Sivert Beck (1566-1623).
Bille, Maren
1537-1607, Dansk adelsdame. Datter af Claus Bille og Lisbeth Ulfstand, og søster til Beate Bille. Moster til Tycho Brahe. Gift med Laurids Skram i 1557.
Bille, Oluf
1555-1602, Dansk adelsmand og lensmand. Gift med Margrethe Rosenkrantz i 1586. Fætter til Eske Bille (1652-1619)
Bille, Steen
1527-1586, Dansk adelsmand. Søn af Claus Bille og Lisbeth Ulfstand, og bror til Beate Bille. Gift med Kirsten Lindenov i 1557. Lensmand, bl.a. på Herrevad kloster. Onkel til Tycho Brahe, som han ydede betydningsfuld støtte i dennes ungdom.
1565-1629, Dansk adelsmand, kancellisekretær (1588-95) og diplomat. En lærd mand, der havde gennemført omfattende studierejser, blandt meget andet til Basel (1583). Fætter til Tycho Brahe.
Bing, Herman
1845-1896, politiker, i 1884 medstifter af og forretningsfører for dagbladet Politiken, medlem af Folketinget 1890-92, valgt i Bælumkredsen
1571-1638, Hollandsk kartograf og atlas-producent. Oplært hos Tycho Brahe ved et seks-måneders ophold på Hven i 1595-96. Hans atlas, der i sin endelige udgave i 11 bind blev udgivet af hans søn Joan Blaeu (Atlas Maior 1662-65), indeholdt i bd. 1 en detaljeret beskrivelse af Hven og Uraniborg. Med sine himmelglober var han en vigtigt formidler af Tycho Brahes resultater. (Christianson 2008, 272-274)
Bloch, William
1845-1926, fra 1881 sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater; gift 1887 med skuespillerinden Anna Bloch (1868-1953), født Lindemann
1533-1608, Hollandsk lærd, kejserlig bibliotekar i Wien 1575-1608. Ungdomsbekendt med Tycho Brahe fra sin studietid i Basel (1568-69). (Christianson 2008, 274)
1535-1605, (Jean Böckel, Johan Böykel) nederlandsk læge. Professor i Helmstedt (1575-91), derefter læge i Hamborg.
Boesen, Fritz
1877-1931, skuespiller, elev og nær ven af Herman Bang; skuespiller ved Folketeatret 1898-1900, i Norge 1903-04 med eget selskab, fik ca. 1905 egen teaterbevilling for danske stationsbyer. Om Herman Bangs ugengældte kærlighed til ham, se: Breve til Fritz, 1951
1836-????, cand.jur., i 1880’erne dansk korrespondent for avisen Hamburger Nachrichten og fra 1886 assistent i Finansministeriets Statsbogholderikontor i København; hans fornavne var Heinrich Wilhelm; yderligere biografiske data savnes
1881-1917, tysk forlægger, Berlin; søn af den østrigske forretningsmand Otto Bondy (1844-1928), industrimagnat i Wien, og hans hustru Julie (1860-1914), født Cassirer
-1600-, Tysk adelsmand. Diplomat for landgreven af Hessen.
Borchsenius, Betty
1850-1890, født Guldbrandsen, skuespillerinde; hun optrådte sidste gang i 1884 og gled derefter langsomt ind i en psykisk sygdom; gift 1873-79 med journalisten Otto Borchsenius
1844-1925, forfatter og journalist, 1885-92 redaktør af avisen Morgenbladet, 1892-1910 af avisen Dannebrog, titulær professor 1900; 1905-24 censor og dramatisk konsulent for Det Kongelige Teater; gift 1873-79 med skuespillerinden Betty Borchsenius
1547-1616, Tysk jurist, professor ved universitetet i Rostock (1574) og kansler for hertugen af Mecklenburg (1586). Han var rådgiver for kong Frederik 2. af Danmark og hans efterfølger, Christian 4. Hans far, Jacob Bording d. æ. (1511-60) var fra professor i medicin, fra 1550 i Rostock og fra 1557 ved Københavns universitet.
1579-1613, Dansk adelsdame, datter af Tycho Brahe og Kirsten Barbara Jørgensdatter. Gift med den nederlandsk-tyske adelsmand Frans Tengnagel i 1601.
Brahe, Else
d. 1619, Dansk adelskvinde, datter af Henrik Brahe og Lene Thott, gift med Henrik Ramel.
Brahe, Erik
1580-1631, Dansk adelsmand, søn af Steen Brahe og Birgitte Rosenkrantz. Nevø til Tycho Brahe. 1599-1603 på studierejse sammen med sin bror Jørgen og sin fætter, Axel Brahes søn Falk.
1581-1625, Dansk adelsmand, søn af Tycho Brahes bror Axel (1550-1516). Nevø til Tycho Brahe. 1599-1603 på studierejse sammen med sine fætre Steen Brahes sønner Erik og Jørgen.
Brahe, Henrik
d. 1587, Dansk adelsmand, rigsråd og lensmand, gift 1573 med Lene Tagesdatter Thott (d. 1599).
Brahe, Jørgen
1515-1565, Dansk adelsmand, lensmand. Bror til Otte Brahe. Gift med Inger Oxe. Onkel til Tycho Brahe, der som barn boede hos Jørgen Brahe og Inger Oxe. De sørgede ligeledes for Tychos uddannelse.
Brahe, Jørgen
1554-1601, Dansk adelsmand og lensmand. Søn af Otte Brahe og Beate Bille, bror til Tycho Brahe.
Brahe, Jørgen
1585-1661, Dansk adelmand, rigsråd. Søn af Steen Brahe og Birgitte Rosenkrantz. Nevø til Tycho Brahe. 1599-1603 på studierejse sammen med sin bror Erik og sin fætter, Axel Brahes søn Falk.
Brahe, Knud
1555-1615, Dansk adelsmand og lensmand. Søn af Otte Brahe og Beate Bille. Gift med Margrethe Lange i 1584.
Brahe, Lave
1500-1567, Dansk ridder, rigsråd, krigskommisær og lensmand. Fætter til Tycho Brahes far. Gift med Gørvel Fadersdatter Sparre, der overlevede ham i næsten 40 år.
Brahe, Magdalene
1574-1614, Dansk adelsdame, datter af Tycho Brahe og Kirsten Barbara Jørgensdatter.
1551-1614, Dansk adelsdame, datter af Otte Brahe og Beate Bille. Gift med Christen Skeel i 1570.
Brahe, Otte
1518-1571, Dansk adelsmand, rigsråd og lensmand. Gift med Beate Bille i 1544. Far til Tycho Brahe.
Brahe, Otte
1578-1651, Dansk adelsmand og storgodsejer. Søn af Steen Brahe og Birgitte Rosenkrantz, nevø til Tycho Brahe foretog i 1593-99 en omfattende studierejse med Cort Aslaksen som præceptor. Gift med Margrethe Krafse i 1603, Karen Rud i 1618 og Anne Bild i 1619.
1550-1621, Dansk adelsdame, søster til Peder Brahe (d. 1610).
Brahe, Sophie
1556 el. 1559-1643, Dansk adelsdame. Datter af Otte Brahe og Beate Bille, søster til Tycho Brahe, hvis interesse for astronomi og kemi hun delte, ligesom hun beskæftigede sig med havekunst. Gift med Otte Thott i 1579. Mor til Tage Thott. I 1602 gift 2. gang med Erik Lange.
1578-1646, Dansk adelsdame. Datter af Axel Brahe og Mette Gøye. I 1598 blev hun gift med Holger Rosenkrantz.
Brahe, Steen
1547-1620, Dansk adelsmand, rigsråd. Søn af Otte Brahe og Beate Bille. Bror til Tycho Brahe. Gift med Birgitte Rosenkrantz i 1575, Kirstine Holck i 1590 og Sophie Rostrup i 1602.
1847-1931, dr.phil., forfatter, dramatiker, journalist og teaterkritiker; folketingspolitiker (Venstre) fra 1880, medstifter 1884 af og redaktør for dagbladet Politiken, medstifter 1905 af partiet Det Radikale Venstre; bror til Georg Brandes
1541-1622, (lat. Braunius) Tysk gejstlig, forfatter og udgiver. Kannik og dekan ved St. Maria ad Gradus i Köln. Udgav sammen med Frans Hogenberg Civitates Orbis Terrarum med 546 beskrivelser og kobberstik af verdens byer.
Bressius, Mauritius
1546-1617, (fr. Bressieu) Fransk matematiker, filosof og humanist, professor ved Collège royal. Fra 1586 fransk gesandt i Rom, hvor han blev intendant ved Vatikanbiblioteket. forfatter til Metrices Astronomicae, Paris 1581
Brock, Eske
1560-1625, Dansk adelsmand, lensmand og fra 1596 rigsråd. Storgodsejer og central person i dabsk udenrigspolitik under Chrsitian 4. Kendt for sine oplysende dagbogsnotater. Søn af Lave Brock og Margrethe Bille, gift med Christence Viffert.
Brock, Louise
1864-1900, skuespillerinde, debut 1880 hos August Rasmussen i Odense, fra 1884 tilknyttet Casino i København; gift 1887 med forfatteren Peter Nansen (1861-1918), samliv ophørt 1891, skilsmisse 14.3.1896
ca. 1570-1634, Dansk adelsmand, kancellisekretær og lensmand. Opholdt sig på Hven i tre perioder i 1590-91 og kaldte sig derefter, if. Tycho Brahe, for hans elev. (Christianson 2008, 283-84)
Brucaeus, Heinrich
1530-1593, (Brock) flamsk læge, matematiker og astronom. Fra 1567 professor i medicin og astronomi ved universitetet i Rostock. Udgav i 1585 det astronomiske værk De motu primo libri tres.
1565-1594, Datter af borgmester i Bremen Daniel von Büren (1512-93).
Butingerus
-1600-, Ikke identificeret.
Butterus
-1590-, Læge hos landgrev Wilhelm af Hessen.
Büren, Daniel von
1512-1593, Borgmester i Bremen (1544-91).
Bürgi, Jost
1552-1632, Schweizisk urmager, instrumentbygger og matematiker. Ansat hos landgrev Wilhelm 4. af Hessen ved hoffet i Kassel 1579. Ved kejserhoffet i Prag fra 1604.
Bølle, Birgitte
1530-1595, Dansk adelskvinde. Gift med Christoffer Gøye (d. 1584). Halvsøster til Tycho Brahes far, idet hendes var gift 1. gang med Tyge Axelsen Brahe. (DAA 1890, 151)
Calandrinus, Caesar
f. 1550, (Cesare Calandrini) Borger i Nürnberg.
Calvin, Jean
1509-1564, Fransk teolog og reformator som i Genève (fra 1541) lagde grunden for den reformerte kirke.
Camerarius, Heinrich
1547-1601, Tysk jurist, professor ved universitetet i Rostock. Rådgiver for hertug Ulrich af Mecklenburg og hertugerne Bugislav 13. og Philipp af Pommern. Ofte anvendt som diplomat.
Caminaeus, Balthasar
d- 1613, Tysk jurist. Professor i logik, senere historie og poesi ved universitetet i Frankfurt an der Oder.
1852-1935, født Nielsen, journalist; gift 1887 med journalisten Carl Carstensen (1837-1922), redaktør af avisen Dagens Nyheder og fra 1896 medredaktør af Nationaltidende
1871-19??, skuespillerinde, datter af en franskfødt far; hun var 1903-10 tilknyttet Aarhus Teater, derefter bosat i København, hvor hun i 1911 medvirkede i stumfilmen Nøddebo Præstegaard. Yderligere biografiske data om hende savnes
1577-1648, Konge af Danmark og Norge fra 1588, indtil kroningen i 1597 dog under en formynderregering. Gift med Anna Cathrine af Brandenburg i 1597 (d. 1612), og Kirsten Munk i 1615.
-1597-, Præfectus (forvalter el. lign.) hos Henrik Rantzau.
Christmann, Jakob
1554-1613, Tysk orientalist og astronom. Fra 1584 professor ved universitetet i Heidelberg.
Christoph von Tiefenbach
-1575-, Østrigsk friherre, diplomat og feltmarskal. Af sønnerne Rudolf, Siegmund og Friedrich blev førstnævnte (1582-1653) en betydningsfuld feltherre i Trediveårskrigen.
Christophersen, Gerda
1870-1947, skuespillerinde, fra 1902 tilknyttet teatret Casino, København
1543-1598, Tysk humanist og latindigter. Professor ved universitetet i Rostock 1564-93. Fra 1593 rektor ve latinskolen i Bremen. Udgav i 1594 indskriftsamlingen Variorum in Europa itinerum deliciæ, der bl.a. omfatter indskrifterne på Tycho Brahes Uraniborg. Bror til David Chytraeus.
Ciaperenius, Raphael
-1600-, Ansat hos den florentiske ambassadør ved kejserhoffet Cosimo Concini.
106-43 f.Kr., Romersk politiker, retoriker og filosof. Konsul i 63 f.v.t. Hans omfattende forfatterskab har været normgivende for eftertidens latinske sprog og litteratur.
Claricus, Johannes
-1576-, (John Clark?) Skotsk officer i Danmark.
Clavius, Christopher
1538-1612, Tysk jesuit, matematiker og astronom. Fra 1565 professor ved Collegio Romano i Rom. Hovedmedarbejder ved den gregorianske kalenderreform. Tilhænger af det geocentriske verdensbillede.
Cling, Bartholomaeus
1535-1610, Tysk jurist. Fra 1559 professor ved universitetet i Rostock. Ofte anvendt som diplomat.
d. 1593, Dansk akademiker. Betroet assistent for Tycho Brahe på Hven 1588-90. 1593 rektor for latinskolen i sin hjemby Kolding. (Christianson 2008, 285)
Concini, Cosimo
ca. 1570-1604, Florentinsk ambassadør ved kejserhoffet i Prag 1595-1601, derefter ambassadør i Spanien.
1443-1490, (ung. Hunyadi Mátyás) Konge af Ungarn. Gift med Beatrix af Aragonien. Matthias var en stor mæcen for litteratur og videnskab, som bl.a. kaldte astronomen Johannes Regiomontanus til Buda.
Craig, John
d. 1620, Skotsk læge. Livlæge for kong James 6. af Skotland. Angreb Tycho Brahes astronomi ud fra et ortodokst aristotelisk synspunkt.
1568-1637, Tysk teolog. Præceptor for Holger Rosenkrantz under dennes universitetsstudier 1590-92. 1592 professor i Wittenberg. 1594 ærkediakon i Stettin. 1597 hofprædikant sammesteds. Omfattende forfatterskab.
d. 1591, (Johannes Aurifaber) Tycho Brahes guldsmed og instrumentmager på Hven fra ca. 1584 til sin død. Fungerede også som astronomisk observatør. (Christianson 2008, 287-88)
Curcellius, Guilelmus
1584, (Guilliaume Courcelle?) Uidentificeret. Besøgte Hven i 1584.
Cæsar, Gaius Julius
100-44 f.Kr., Romersk feltherre og politiker. Konsul i 59 f.Kr. som led i triumviratet med Pompeius og Crassus. Erobrede Gallien i 58-50. Enehersker efter sejr over Pompeius i borgerkrigen 49-95 f.Kr. Diktator 46 f.Kr. Dræbt af en sammensværgelse i 44 f.Kr. Indførte den julianske kalender.
Dahl, Erna
1886-1918, den ældste af Olga og Kristian Dahls to døtre; kaldet Pup
1861-1934, journalist, fra 1888 ved Politiken; forud for dette havde han 1885-87 været skuespiller ved Folketeatret; gift 1885 med Olga Dahl, skilsmisse på uvist tidspunkt, men nogle år forud for 1907
d. ca. 1619, Dansk magister. 1594-96 Forstander for Helliggejst Hospital i København. Ca. 1596-1611 ”oeconomus” v. Herlufsholm skole. (H.F. Rørdam, ”Personalhistoriske Bidrag fra det 17de Aarhundrede” _Kirkehistoriske Samlinger_3. Række, 1. bd., 311 ff.) Nær ven af Tycho Brahe. Involveret i ægteskabssagen mellem Gellius Sascerides og Tycho Brahes datter Magdalene som mellemmand (Christianson 2008, 185-86, 191, 194-96 og 200)
Damkier, Paul
1879-1965, cand.jur., overretssagfører i København 1908-22, medarbejder ved dagbladet Politiken 1900-13, oversætter og forfatter, bogdebut 1908 med romanen Uden Raad
1531-1601, Schweizisk matematiker. Professor ved universitetet i Strasbourg. Udgav Euklid og Hero fra Alexandria samt Hypotyposes orbium coelestium (1568) Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede.
David
-1585-, Kusk.
Deddeken, Hildemann
1566-1590, Borger i Bremen.
Dee, John
1527-1608, Engelsk matematiker, astronom, astrolog og alkymist.
Demokrit
460-370 f.Kr., Græsk filosof, der især er kendt for sin atomteori. Hans værker findes nu kun i fragmenter.
Devereux, Robert
1565-1601,
jarl af Essex, dronning Elizabeth 1.s yndling. Dømt for forræderi og henrettet i 1601.
Didrik Farvers kvinde
-1599-1600-, Formodentlig enke efter Didrik Valker, Københavnsk borger med bolig i Tycho Brahes gård.
Didrik Valker
-1588-, Københavnsk borger med bolig i Tycho Brahes gård.
Diederichsen, Laura
1857-1943, født Ollendorff, skuespillerinde, gift 1878 med disponent Christian Frederik Diederichsen; gift anden gang 1894 med skuespilleren William Pio
, Østrigsk adelsmand. Kardinal og biskop af Olmütz 1599. Ophævet i fyrstestanden 1624.
Digges, Leonard
ca. 1515-ca. 1559, (lat. Diggesaeus) Engelsk matematiker og landmåler. Far til Thomas Digges.
Digges, Thomas
ca. 1546-1595, (lat. Diggesaeus) Engelsk matematiker, astronom og parlamentsmedlem. Udgav i 1573 Alae seu scalae mathematicae om den nye stjerne. I 1576 præsenterede han som den første Kopernikus’ teorier på engelsk.
Dincklabe, Dietrich von
-1600-, (Dincklage?) uidentificeret.
Dinesen, Robert
1874-1972, skuespiller, i sit andet ægteskab 1909 gift med skuespillerinden Johanne Winter (1882-1930)
1863-1935, egl. Gustav Max Appel; tysk skuespiller, der havde indledt sin karriere ved hofteatret i Meiningen. Han var Bangs bofælle i Wien juni-juli 1886 og derefter i Prag frem til forholdets ophør i april 1887
1524-1586, Dansk prinsesse, hertuginde af Mecklenburg. Gift med hertug Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin i 1543, og med hertug Ulrich 3. af Mecklenburg-Güstrow i 1556.
Elizabeth 1.
1533-1603, Dronning af England og Irland fra 1558-1603. Datter af Henrik 8. og Anne Boleyn.
Ellenberger, Heinrich
1570-1624, Tysk læge fra Hessen. 1601 professor i medicin i Marburg. 1607 læge i Friedberg. 1609 fyrstelig Magdeburgsk livlæge i Halle.
1563-1625, Hertug af Østfrisland fra 1599. Gift med Walburga af Rietberg, og derefter Anna af Slesvig-Holsten-Gottorp.
Eobanus Hessus, Helius
1488-1540, Tysk latindigter og humanist, professor ved universiteterne i Erfurt og Nürnberg og fra 1536 professor i poesi og historie i Marburg.
Erastus, Thomas
1524-1583, Schweizisk læge og kalvinistisk teolog, som også skrev om alkymi og astrologi. Skrev desuden 100 teser, hvor han argumenterede for at kirken skal styres af staten (erastianisme).
Eratosthenes
276-194 f.Kr., Græsk astronom og matematiker, som bestemte jordens omkreds ved at måle solens højde to forskellige steder på samme tid. Leder af biblioteket i Alexandria.
Erik 14.
1533-1577, Konge af Sverige 1560-1568, søn af Gustav Vasa og Katarina af Sachsen-Lauenburg. Gift med Karin Månsdotter i 1567. Afsat som ’tyran’ i 1568 af sine halvbrødre, Johan 3. og Karl 9. midt under Syvårskrigen mod Danmark. Døde i fængsel.
Eriksen, Johannes
-1599-1605-, Tysk astronom fra Hamburg. Assistent for Tycho Brahe i Wittenberg og Böhmen 1699-1601 i 1601 som personlig sekretær. Efter Tychos død knyttet til Frans Tengnagel, ligsom han arbejdede sammen med Johannes Kepler. Hans morfar, Simon von Petkum, var Tycho Brahes agent i Hamborg omkring 1600. (Christianson 2008, 290)
1564-1617, Tysk præst fra Østfrisland, der beskæftigede sig intenst med astronomi og kartografi. Opdagede den variable stjerne Mira, og opfandt med sin søn, Johannes Fabricius, camera obscura-teleskopet. Besøgte Tycho Brahe på Wandsburg i 1598 og i Prag 1599, hvor han var på en diplomatisk mission fra grev Enno af Østfrisland. Han udvekslede flittigt astronomiske observationsdata med Tycho, der havde meget høje tanker omhans arbejde. (Christianson 2008, 290-93)
1529-1589, Schlesisk humanist, matematiker, astronom, botaniker og geograf. Kejserlig astronom, professor i Wien. Aktiv i indførelsen af den gregorianske kalender i 1583.
Facchinetti de Nuce, Giovanni Antonio
1573-1606, Italiensk gejstlig, kardinal for Ss. Quattro Coronati fra 1591.
Falkenfleth, Haagen
1875-1957, journalist og teaterkritiker, fra 1898 ved avisen Nationaltidende; forud herfor var han uddannet som skuespiller
1836-1910, fra 1876 udgiver af avisen Nationaltidende, fra 1881 ejer af en papirfabrik på Frederiksberg og en cellulosefabrik ved Kattinge Vig, Sjælland. Gift 1858 med Anna Ferslew (1837-1904); far til Anna Ferslew (1862-1937), gift Levin
1561-1656, Dansk matematiker og læge fra Flensborg. Professor i medicin ved Københavns Universitet fra 1591. Hans matematiske hovedværk er Geometriæ Rotundi libri XIV (Basel 1583).
Finé, Oronce
1494-1555, (lat. Orontius Finaeus el. Finnaeus) Fransk matematiker og kartograf. Fra 1531 professor i matematik ved Collège Royal i Paris. Udgav bl.a. Georg von Peurbachs Novae theoricae planetarum under titlen Theoricae novae planetarum, Paris 1534.
Firmicus Maternus, Julius
ca. 300, Romersk astrolog og kristen apologet. Forfatter til det astrologiske værk Metheseos Libri Octo.
Fischer, Hedwig
1871-1952, født Landshoff, tysk kvinde, gift 1893 med forlæggeren Samuel Fischer, Berlin
1554-1598, Dansk læge og astronom. Tycho Brahes førende assistent på Hven 1577-88. fra 1588 i tjeneste hos statholderen i Norge Axel Gyldenstierne. I 1590 fik han et kanonikat i Roskilde domkirke. (Christianson 2008, 294-96)
Fox, Baltzer
-1599-, (Fuchs?) Uidentificeret.
Fracastoro, Girolamo
ca. 1477-1553, Italiensk læge, digter, matematiker, geograf og astronom fra Verona. Officiel læge for Tridentinerkoncilet. En betydelig skikkelse i udforskningen af smitsomme sygdomme. I De contagione (1546) beskrev han som den første tyfus. Det episke digt Syphilis (1530) har givet navn til sygdommen. Hans astronomiske hovedværk er Homocentrica, eiusdem de causis criticorum dierum per ea quae in nobis sunt, Venezia 1538.
Francesco Patrizi
1529-1597, Italiensk nyplatonisk filosof og digter. Professor ved univeritetet i Ferrara 1577-92. Blandt hans mange værker er Nova de universis philosophia (Venezia 1593).
Francus Johannes
-1589-, Uidentificeret fransk (?) astronomisk forfatter.
Frandsen, Peder
-1599-, Dansk diplomat?
Frangipane, Cornelio
1553-1643, Italiensk jurist, digter og astrolog. Udgav i 1573 et værk om en nye stjerne.
1563-1614, Tysk jurist. I 1598 udsendt til Prag i en diplomatisk mission for grev Edzard 2. af Østfrisland. Fra 1599 til 1611 kansler hos grevens efterfølger Enno 3. Som sådan igen udsendt til Prag i 1600. Gift med Anna, datter af Vitus Winshemius (Veit Winsheimer).
ca. 1574 - efter 1638, Dansk adelsmand. 1597-1601 ansat i kancelliet. DAA 1942, 90.
Frischlin, Philipp Nicodemus
1547-1590, Tysk filolog, digter, skuespilforfatter, matematiker og astronom. Udnævnt til poeta laureatus og pfalzgreve for sin digtning.
Frisius, Gemma
1508-1555, (Jemme Reinerszoon) Nederlandsk læge, matematiker, kartograf og instrumentmager. Professor ved universitetet i Leuven. Far til Cornelius Gemma. Beskrev i 1533 triangulering som metode i landmåling. Udvalgte værker: De principiis astronomiae et cosmographiae (1530), De radio astronomico et geometrico (1545) og sammen med Peter Apian, Cosmographia (1529).
1879-1961, født Pedersen, skuespillerinde. Hendes mand Fritz Petersen var død 28.3.1911, 34 år gammel. Hun giftede sig igen i 1917 med skuespiller og biografdirektør August Blom (1869-1947)
1566-1645, Tysk magister der efter et kort og mislykket ophold som assistent hos Tycho Brahe på Hven i 1591 blev en nær akademisk medarbejder hos Henrik Rantzau i Holsten. Lejede dennes slot Wandsburg, hvor Tycho Brahe blev indlogeret i 1597-1598. Efter Rantzaus død i 1598 slog han sig ned i Hamborg som bogtrykker og forlægger.
1877-1952, scenograf, uddannet teatermaler; han boede i Berlin fra 1904 og var kunstnerisk rådgiver og instruktør ved flere teatre i byen; fra 1913 filminstruktør, i 1920’erne i USA
129-200, (gr. Klaudios Galenos) Græsk læge fra Pergamon, livlæge for kejser Marcus Aurelius. Hans værker er den vigtigste kilde til antikkens humoralpatologi.
Galilei, Galileo
1564-1642, Italiensk fysiker, filosof og astronom. Professor i matematik ved universitetet i Pisa fra 1589.
1475-1558, Italiensk astrolog, astronom og matematiker. Forfatter til værket Tractatus Astrologicus. Han forudsagde at Alessandro Farnese ville blive udråbt til pave (Paul 3.), og blev derfor gjort til biskop af Giffoni.
721-815, (Abu Musa Jabir ibn Hayyan) Arabisk kemiker, alkymist, astronom og fysiker. If. traditionen læge hos kaliffen Harun al Rashid. Et omfattende korpus af videnskabelige tekster tilskrives ham.
540-478 f.kr., Græsk tyran. Grundlægger af byen Syrakus på Sicilien.
Gemma, Cornelius
1535-1578, Nederlandsk astronom, astrolog og læge. Søn af Gemma Frisius. Professor i medicin ved universitetet i Leuven.
Gerken, Gerhard
1552-1596, Tysk musiker (?) fra Bremen. Stadssekretær i Bremen 1581.
Gessner, Conrad
1516-1565, Schweizisk læge naturforsker og ecyklopædist. Professor ved Schola Tigurina i Zürich. Foratter til Historia animalium i fire bind (1551-58) med flere opfølgende bind.
Giphanius, Hubert
1534-1609, (Gyphanius, ty. Obrecht von Giffen) Nederlandsk (?) jurist. Professor i Strasbourg 1570. Efter at være konverteret til katolicismen professor i Ibgolstadt 1590. Reichshofrat ved kejserhoffet i Prag fra 1599.
Gjellerup, Karl
1857-1919, forfatter, fra 1892 bosat i Dresden; modtog 1917 nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan
1529-1610, Dansk adelskvinde. Gift med Erik Lange (1518-72), mor til alkymisten Erik Lange (d. 1613), som blev gift med Sophie Brahe. Gift 2. gang med Albert Galskyt.
Gleesen, Holger
1863-1920, musikforlægger, fra 1902 meddirektør for Nordisk Musikhandel i København, tidl. Kgl. Hof-Musikhandel, sammen med Henrik Hennings
-1589-1625-, Skotsk diplomat. Indskrevet ved universitetet i Rostock i 1589. Tutor for den svenske greve Gustav Eriksson Stenbock og dennes bror i 1590’erne. Skotsk-engelsk repræsentant i Danzig og Polen-Lithauen 1610-25.
1519-1572, (Jan van Gorp van der Bek, fr. Jean Becan) Nederlandsk læge, humanist og sproghistoriker. Stadslæge i Antwerpen. Især kendt for sine fantasifulde etymologiske teorier i Originum gentium libri IX. in quibus: Atvatica, Gigantomachia, Niloscopium, Cronia, Indo-Scytica, Saxonica, Goto-Danica, Amazonica, Venetica et Hyperborea (1569).
Gottschalk, Caspar
-1588-, Huslærer ved hoffet i Anhalt
Graminaeus, Theodorus
1530-1593, Professor i matematik ved universitetet i Köln. Forfatter til Erklerung oder Außlegung eines Cometen, so nuhn eine gute zeIt von Martini des nechst vergangenen Jars am himmel vernimmen (Köln 1573).
Grasshoff, Johann
1560-1618, Tysk alkymist og jurist, der det meste af sin liv boede i Stralsund.
Gregor 13.
1502-1585, Pave fra 1572 indtil sin død. Indførte den gregorianske kalender i 1582.
Greibe, Vilhelm
18??-????, dansk vicekonsul i Berlin (eller i Hamburg?) i 1880’erne. Øvrige biografiske data er uoplyste
1869-1934, journalist, redaktør af Illustreret Tidende 1900-1903, journalist ved Nationaltidende 1908-1912, derefter chefredaktør for Berlingske Tidende; gift 1901 med Gustava Berendsen, født Nyholm
1568-1607, svensk prins, søn af Erik 14. og Karin Månsdotter. Fra 1575 opvokset i landflygtighed i Polen. Fra 1600 bosat i Rusland.
Gutsloff, Jonathan
d. 1611, Holstensk jurist. Gottorpsk råd og landkansler.
Gyldenstierne, Axel
ca. 1542-1603, Dansk adelsmand, rigsråd, lensmand og statholder i Norge. Søn af Knud Gyldenstierne til Tim og Ljungby og Sidsel Ulfstand. Ven og slægtning til Tycho Brahe, som han besøgte flere gange på Hven. Gylderstiernes moster Lisbeth Ulfstand, var mormor til Tycho.
1540-1592, Dansk adelsmand og admiral. Søn af Knud Gyldenstierne til Aagaard og Jytte Podebusk. Gift med Tycho Brahes søster Lisbeth Brahe i 1563 (død samme år). I 1574 gift 2. gang med Mette Rud.
Gyldenstierne, Lisbeth
1563-1638, Dansk adelskvinde, datter af Tycho Brahes søster Lisbeth (f. 1563) og Henrik Gyldenstierne (1540-92), gift med Oluf Rosensparre (1559-1624).
Gyldenstierne, Peder
1533-1594, Dansk adelsmand. Bror til Axel Gyldenstierne.
Gyllenstierna, Johan
1569-1617, Svensk adelsmand. Admiral for kong Sigismund ved dennes mislykkede forsøg på at erobre Älvsborg i 1599.
Gödelmann, Johann Georg
1559-1611, (også Godelmann) Tysk jurist og diplomat. Professor ved universitetet i Rostock fra 1583. Hofråd og hos kurfyrst Christian 2. af Sachsen ig som sådan gesandt ved kejserhoffet. Udgav bl.a. De magis, veneficis et lamiis recte cognoscendis et puniendis (Rostock 1584, Frankfurt 1591).
d. 1616, Dansk adelskvinde. Ugift. Søster til Margrete Gøye, g.m. Peder Brahe (d. 1610).
Gøye, Falk
1555-1594, Dansk adelsmand, lensmand. Studierejse 1566-73. Hofjunker 1576-77. 1587-94 lensmand på Bornholm. Nær ven af Tycho og Sophie Brahe og Erik Lange. (DAA 1896, 154)
Gøye, Mette
d. ca. 1537, Dansk adelskvinde, gift med Johan Oxe (d. 1534), mor til bl.a. Peder Oxe (1520-75)
Hagecius, Thaddaeus
1525-1600, (tjekkisk: Tadeáš Hájek z Hájku) Bøhmisk læge og astronom. Professor i matematik ved universitet i Prag 1555. Livlæge for kejserne Maximilian 2. og Rudolf 2. Mødte Tycho Brahe ved Rudolf 2.’s kroning som tysk-romersk konge i 1575. Venskabet varet til Tychos død, og de førte en flittig korrespondance. Hans videnskabelige produktion er omfattende, herunder: Dialexis de novae et prius incognitae stellae inusitatae magnitudinis & splendidissimi luminis apparitione, & de eiusdem stellae vero loco constituendo (1574) om den nye stjerne.
1554-1614, Tysk advokat. Han blev af hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Lüneburg idømt fængsel for livstid, efter han havde været advokat for adelsfamilien von Saldern mod prinsbiskoppen af Halberstadt og hertugen selv. Det lykkedes ham dog at flygte, og han genoptog sit virke som advokat.
Hainzel, Johann Baptist
1524-1581, Patricier i Augsburg, borgmester 1558-1567. Bror til Paul Hainzel. Støttede videnskaber såsom astronomi og historiografi, og havde et imponerende privat bibliotek. Omgikkes med Tycho Brahe under denne ophold i Augsburg i 1569, og deltog i konstruktionen af en stor kvadrant.
Hainzel, Paul
1527-1581, Patricier i Augsburg, borgmester 1568-80. Bror til Johann Baptist Hainzel. Omgikkes med Tycho Brahe under denne ophold i Augsburg i 1569, og deltog i konstruktionen af en stor kvadrant.
-1587-1606-, Dansk akademiker. Søn af Niels Hemmingsens datter Dorothea og professor Claus Hammer. Han blev magister i 1593 og modtog det kongelige rejsestipendium, mistede det før det var udløbet, på grund af drikfældighed. Besøgte Hven 1595. Flygtede til udlandet for sine kreditorer 1597 og opsøgte Tycho Brahe i Prag 1599. Her lod Tycho ham overtage hvervet som præceptor for nevøen Claus Bille. Rektor ved latinskolen i Odense 1603, men afskediget 1606 på grund af druk. (Christianson 2008, 305-6)
Hanniwalt, Andreas
-1601-, Kejserlig sekretær, hofråd og diplomat.
Hannovius, Johannes
1587 1606, (Hannow?) Tysk kannik i Ermeland (lat. Warmia) i Østpreusen.
Hans
1545-1622, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg. Søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg, lillebror til Frederik 2.
Hans Ernst 4. von der Asseburg
1550-1612, Tysk fyrste.
Hansdatter, Mette
1561-1633, Datter af biskop Hans Laugesen, gift med Anders Sørensen Vedel i 1581.
Hardenberg, Albert
1510-1574, Tysk reformert teolog, aktiv i bl.a. Köln, Bremen (1547-61) og Emden.
Hardenberg, Mette
1563-1617, Dansk adelskvinde. Gift med kansler Christian Friis til Borreby i 1585. De fik ingen børn.
Harsachius, Christophorus
-1589-, (Harsach?) Råd hos Landgreven af Hessen.
Heerbrand, Jacob
1521-1600, Tysk teolog. Elev af Martin Luther og Philip Melanchthon. 1557 Professor i teologi ved universitetet i Tübingen. 1561 superattendent og 1590 kansler og hertugelig råd sst. Hovedværk: Compendium Theologiae (1573).
Hegel, Jacob
1851-1918, forlægger, fra 1887 eneejer af og direktør for Gyldendal, Klareboderne 3, København; havde titel af justitsråd, fra 1908 etatsråd; gift 1874 med Julie Hegel, født Bagge
1513-1600, Dansk teolog. Fra 1542/43 professor ved Københavns Universitet, fra 1553 i teologi. Fre gange rektor og 1572 universitetets vicekansler. I 1579 suspenderet fra sin stilling for kryptokalvinisme. Levede resten af sit liv i Roskilde. Stort teologisk forfatterskab.
1850-1939, født Schnell, skuespillerinde ved Det Kongelige Teater, København; hun spillede Nora i Henrik Ibsens Et dukkehjem ved uropførelsen i 1879; gift 1877 med musikforlæggeren Henrik Hennings
1848-1923, musikforlægger, fra 1880 direktør for Kgl. Hof-Musikhandel i København (fra 1902 Nordisk Musikforlag); gift 1877 med skuespillerinden Betty Hennings
ca. 1827-1889, medarbejder ved avisen Nationaltidende, direktør for Hospitals- og Fattigvæsenet på Frederiksberg, kancelliråd (se Anna Levin 1932, s. 37 og 149)
1594-1612, Prins af Wales, søn af kong James 6. af Skotland og 1. af England og Irland, og Anna af Danmark.
Heraklit
540-480 f.Kr., Græsk filosof. Hans filosofi kendes kun i form af en række korte aforismer, heriblandt ”panta rhei” (alting flyder), hvormed menes at alt er under konstant forandring.
Herberstein, Felician von
1540-1590, Adelsmand fra Steiermark. Besøgte Uraniborg i 1587 i forbindelse med ærkehertug Matthias’ incognito-besøg i Danmark. (Christianson 2020. 149-51)
Hermannus
-1598-, Doktor i Breslau (Wrocław). Uidentificeret.
Hermes Trismegistos
2.-3- årh., ”Den tre gange større Hermes”. Den fiktive forfatter til det hermetiske korpus, en række filosofiske og okkulte skrifter der er blevet til i Ægypten i 1.-2. århundrede e.Kr. Filosofisk bygger skrifterne på platonismen. De blev oversat til latin af Marsilio Ficino (1471) og øvede stor indflydelse på renæssancens okkultisme og alkymi, herunder paracelsismen.
Heron
10-70, Græsk matematiker. Blandt hans bevarede værker er Automata (om maskiner), Dioptra (om optik), Pmeumatica (om pneumatik og hydraulik) og Metrika (om landmåling, herunder ’Herons formel’, der beskriver hvordan man kan finde et trekants areal ud fra længden på dens sider).
1553-1622, Tysk statsmand, kansler hos hertugen af Bayern. Beskæftigede sig med astronomi, kronologi, matematik og filologi og stor forbindelse med en række europæiske forskere. Især korrespondancen med Johannes Kepler er omfattende.
347-420, Helgen og kirkefader, der oversatte Bibelen til latin (Vulgata).
Hipparchos
190-125, Græsk astronom og geograf, der anses for den videnskabelige astronomis grundlægger. Hans resultater kendes stort set udelukkende gennem Ptolemaios’ Almagest.
460-370, Græsk læge, den betydeligste skikkelse i antik medicin. Et stort antal medicinske tekster, Corpus Hippocratum, tilskrives ham tradionelt. Blandt de autentiske er formentlig beskrivelsen af epilepsi (Om den hellige sygdom). Den hippokratiske lægeed er grundlag for europæisk lægeetik.
Hirschsprung, Aage
1869-1909, egl. Einar Aage Hirschsprung, forlægger; sammen med J.L. Lybecker (1862-1923) var han 1893-1908 direktør for J.H. Schubothes Boghandel og Det Schubotheske Forlag, begge i København; 1908 til sin død var han meddirektør i Gyldendal
1556-1633, Dansk adelsmand. 1586 hofmester hos Dronning Sophie. 1588-95 lensmand på Københavns Slot. 1595-1600 lensmand på Kronborg.
Holck, Kirsten
1558-1599, Dansk adelskvinde, Steen Brahes (1547-1620) anden hustru fra 1590.
Hollandus, Isaacus
ca. 1500?, (og/eller Johannes Isaacus Hollandus) Forfatternavn knyttet til en række alkymistiske skrifter. Om forfatteren (eller forfatterne, måske far og søn) vides intet. De ældste håndskrifter er dateret til ca. 1560, de første tryk kom i 1572. Tycho Brahe opfattede ham som samtidig med Paracelsus.
Holst, A. P.
1842-1899, exam.jur., fra 1884 godsforvalter ved grevskabet Wedellsborg, Fyn; gift 1879 med Herman Bangs storesøster Nini Holst, født Bang
1881-1929, lærerinde og skoleleder, forfatter (debut 1908) af børnebøger og især ungpigebøger; ugift; adoptivdatter af A.P. og Nini Holst og dermed Herman Bangs nièce
1853-1922, (døbt Nicoline Sophie Bang), søster til Herman Bang; gift 1879 med exam.jur. Alfred Peter Holst (1842-99), fra 1884 godsforvalter ved grevskabet Wedellsborg ved Lillebælt, mellem Middelfart og Assens. Som enke flyttede hun til København, hvor hun 1900-1907 delte lejlighed med sin bror Herman Bang
1518-1562, (Johann Hommel) Professor i matematik i Leipzig, lærer for bl.a. Bartholomaeus Scultetus. Efterlod sig manuskripter, men ingen trykt produktion.
Homer
ca. 700 f.Kr., Græsk digternavn, if. traditionen forfatteren til Odysseen og Iliaden.
Honsten, Jacob
-1600-, Smed i Hamborg.
Horatius Flaccus, Quintus
65-8 f.Kr., Romersk digter, der skrev epoder, satirer, oder og epistler på kejser Augustus’ tid.
Horst, Dethard
1548-1618, Tysk jurist. Professor ved universitetet i Helmstedt 1576-92. Herefter privatpraktiserende jurist i Wittenberg til sin død. Kejserlig råd 1605.
Houmark, Christian
1869-1950, journalist og forfatter, fra 1899 medarbejder ved avisen København, fra 1921 til sin død i Det Berlingske Hus; fra 1899 lejlighedsvis sekretær for Herman Bang
1550-1603, Tysk luthersk teolog. Fra 1576 professor i teologi ved universitetet i Marburg. Kaldet til Wittenberg som teologiprofessor i 1592. fra 1594 også generalsuperintendent over Sachsen. En central skikkelse i den lutherske ortodoksi. Holger Rosenkrantz disputerede under Hunnius i Wittenberg i 1593.
Huus, Mads Jørgensen van der
f. ca. 1558, Foged på Halsnøy Kloster syd for Bergen i Norge .
6. årh. f.Kr., (oldpersisk: Vishtaspa) Persisk satrap, far til Dareios 1.
Høeg, Just
1578-1649, Dansk adelsmand. Hofsinde 1600-1602. Søn af Jacob Høeg (ca. 1545-1610),hvis far Just Høeg (d. 1557) var gift 2. gang med Tycho Brahes moster Sidsel Bille (1528-1580). DAA 1949, 224-27.
Høffding, Harald
1843-1931, filosof og forfatter, professor i filosofi 1883-1915 ved Københavns Universitet
1841-1902, politiker (den radikale fløj af partiet Venstre, fra 1905 Det Radikale Venstre), medstifter af dagbladet Politiken 1884, derefter redaktør af samme
1862-1892, forfatter, student 1880, bogdebut i december 1883 med novellesamlingen Unge Piger på A.C. Riemenschneiders Forlag (med årstallet 1884); cand.med. 1887, reservelæge på Garnisonssygehuset i København, fra december 1887 læge i Nørre Nebel, Vestjylland
1580 1598, (Jachenaw, Jachinow) Tysk urmager og instrumentbygger med speciale i hodometre, instrumenter til måling af vejafstande. Arbejdede i Mecklenburg i 1570’erne og ved Frederik 2..s hof i Danmark 1580. Fra 1588 hyppig gæst på Hven, hvor han for Tycho Brahe byggede et hodometer ind i en hestevogn, formodentlig i beg. af 1591. i August samme år var han i Prag. Besøgte igen Tycho Brahe på Hven i 1592 og i Wandsburg 1598. Et af hans hodometre, dateret 1582, findes på Nationalmuseet i København. (Christianson 2008, 312-13)
Jacob ben Machir ibn Tibbon
ca. 1236-1304, (Prophatius Judaeus) Fransk jødisk astronom. Oversatte en række videnskabelige værker fra arabisk og hebraisk.
Jacobsen, J.P.
1847-1885, (Jens Peter Jacobsen), forfatter og lyriker
1869-1945, født Jørgensen, skuespillerinde; gift 1896-1909 med skuespiller Jacob Jacobsen; gift anden gang med Det Kongelige Teaters direktør, William Norrie
1870-1939, skuespiller, 1904-07 tilknyttet Frederiksberg Teater, 1910-30 direktør for et turnéselskab i danske provinsbyer; 1930-34 direktør for Dagmarteatret, derefter atter provinsskuespiller
1566-1621, Tysk/bøhmisk læge, politiker og filosof. I 1593 var han læge for prinsen af Sachsen, og i 1594 blev han professor i anatomi ved universitetet i Wittenberg. I 1600 professor i Prag og livlæge for kejser Rudolf 2. Skrev Tycho Brahes gravtale 1601.
1536-1586, Fyrste af Anhalt. Efter sin fars død i 1550 overtog Joachim Ernst magten sammen med sine brødre, Karl 1. og Bernard 7. Joachim Ernst regerede alene fra 1570, hvor begge brødre var døde. Gift 1560 med Agnes af Barby-Mühlingen og 1571 med Eleonora af Württemberg.
Joachim Friedrich
1546-1608, Administrator i Magdeburg 1567-1598 og kurfyrste af Brandenburg fra 1598. Gift med Katharina af Brandenburg-Küstrin i 1570. Deres datter, Anna Katharina (da. Anna Cathrine), blev gift med den danske konge Christian 4.
1575-1616, Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1590. Gift i 1596 med Christian 4.s søster, Augusta.
Johann 7.
1558-1592, Hertug af Mecklenburg-Schwerin fra 1576. Gift med Sophia af Slesvig-Holsten-Gottorp i 1588.
Johann Albrecht 1.
1525-1576, Hertug af Mecklenburg-Güstrow 1547-1556 og af Mecklenburg-Schwerin 1556-1576. Gennemførte i 1549 reformationen i Mecklenburg. Gift med Anna Sophia af Preussen i 1555.
Johann Kasimir
1546-1592, Pfalzgreve. Fra 1559 fyrste af Pfalz-Lautern og 1583-1592 administrator af Kurpfalz. Gift med Elisabeth af Sachsen i 1570.
Johannes Antonii
-1595-, Uidentificeret hollænder(?)
Jonas, Emil
1824-1912, tyskfødt litterat, oversætter fra dansk til tysk; bosat 1847 i København, fik dansk indfødsret i 1851 og titel af dansk kammerråd i 1854; fra 1867 var han bosat i Berlin; gift 1848 med Hertha Adele Jonas
1854-1919, arkitekt og branddirektør i Maribo, gift 18?? med Margarethe Jørgensen; fra ca. 1891 var de bosat i Kolding; bror til Bangs skolekammerat Thorvald Jørgensen
1559-1611, Tysk matematiker. Assistent for den sachsiske kurfystelige matematiker og møntmester Abraham Riese til han i 1594 blev professor i matematik i Wittenberg. Samarbejdede med Tycho Brahe under og efter dennes ophold i Wittenberg 1598-99. (Christianson 2008, 316-17)
1500-1558, Konge af Spanien 1516-56, tysk-romersk kejser 1519-56.
Karl 9.
1550-1611, Svensk konge. Hertug af Värmland, Södermanland og Närke fra 1560, og konge af Sverige fra 1604. Gift med Maria Anna af Pfalz i 1579 og med Kristina af Holsten-Gottorp i 1592.
Karl den Store
ca. 742-814, Konge i Frankerriget fra 768, konge af Longobarderriget fra 774, kejser fra 800.
Katharina
1549-1602, Kurfyrstinde af Brandenburg-Küstrin. Gift med kurfyrste Joachim Friedrich af Brandenburg i 1570. Deres datter, Anna Katharina, blev gift med den danske konge Christian 4.
1553-1623, Skotsk adelsmand, der havde den britiske adelstitel earl marischal. I 1589 var han i Danmark som ambassadør, i forbindelse med ægteskabet mellem James 6. af Skotland og Anna af Danmark.
Kepler, Johannes
1571-1630, Tysk astronom og matematiker. Arbejdede som matematiklærer i Graz fra 1594. Samarbejdede med Tycho Brahe på Benatky i 3 måneder i 1600 og i Prag i 10 måneder i 1600-1601. Efter Brahes død i 1601 overtog Kepler stillingen som kejserlig matematiker. Besørgede sammen med Frans Tengnagel den posthume udgave af Tycho Brahes Astronomiae instauratae progymnasmata (1602) Hans efterfølgende omfattende videnskabelige produktion, der byggede på Tychos observationer, lagde grunden for den newtonske fysik.
d. 1619, Tysk jurist. Rådssekretær i Lübeck fra 1582.
Knoppert, Albert
d. 1576, Hollandsk jurist og diplomat, født i Zwolle, 1546 doktor i Rostock. 1549 professor juris i København, ofte brugt som diplomat for Frederik II i udlandet. Død på en diplomatisk mission efter et røverisk overfald i Löwen 1576.
Knudsen, Johan
1865-1942, godsejer; udgiver og medredaktør af avisen København 1890-92, ejer af herregården Bangsbo ved Frederikshavn 1891-1909; gift 1901-06 med skuespillerinden Elisabeth Riis og i 1911 med Olga Mygind, født Thorsøe; bror til Dagmarteatrets direktør C. Riis-Knudsen
1473-1543, Polsk astronom, kannik ved domkapitlet i Frauenburg (Frombork), der fremsatte teorien om det heliocentriske verdensbillede. Hovedværket De revolutionibus orbium coelestium udkom i 1543.
1846-1904, avisredaktør, medudgiver af avisen Aftenbladet (hvor Bang 1892-1897 var journalistisk medarbejder); indvalgt i Folketinget 1889 (Venstre), radikal løsgænger fra 1891
1535-1613, Dansk adelskvinde. Gift med Hans Mule. De fik sammen 10 børn, deriblandt Else Mule, der blev gift med Iver Bertelsen og Niels Krag, og Claus Mule, der var i tjeneste hos Tycho Brahe i 1598-1600.
1553-1616, Tysk astronom, matematiker, kartograf, instrumentmager m.m. fra (Hann.) Münden. Ansat i Wolfenbüttel hos hertug Julius af Braunschweig-Lüneburg.
Krabbe, Tage
1553-1612, Dansk adelsmand, lensmand. Hofjunker 1580-9, hofmarskal 1593-94.
Krag, Anders
1553-1600, Dansk naturvidenskabsmand og læge. Doktor i medicin fra universitet i Montpellier 1585. Fra 1586 professor ved Københavns Universitet, fra 1590 professor i matematik, som han dog byttede ud med fysik. Betydningsfuld for ramismens introduktion i Danmark. Knyttet til hoffet som læge. Bror til Niels Krag.
Krag, Niels
1550-1602, Dansk historiker og diplomat, dr. jur. 1589 professor i historie ved Københavns Universitet, og i 1592 professor i græsk. Kongelig historiograf fra 1594. Flittigt anvendt som diplomat, bl.a. i forb. m. prinsesse Annes ægteskab med James 6. af Skotland. Nær ven af og rådgiver for Tycho Brahe.1591 gift med Else Mule. Bror til Anders Krag.
d. 1604, (el. Christen) Dansk akademiker og adelsmand. Kancellisekretær. 1561 kannik i Ribe, 1566 kantor sst. Ledsagede vistnok Anders Sørensen Vedel på en antikvarisk rejse i 1588. Illegitim søn af rigsråd Niels Lange (d. 1565), hvis niece Dorthe Lange var mor til Holger Rosenkrantz (den Lærde). Adlet 1572.
Lange, Dorthe
1541-1613, Dansk adelskvinde. Gift med Jørgen Rosenkrantz, mor til Holger Rosenkrantz den Lærde.
Lange, Erik
1553-1613, Dansk adelsmand og alkymist. Søn af Erik Lange og Anne Gjordsen. Nær ven med Tycho Brahe. Dannede par med Tychos søster Sophie fra 1590. Forlod Danmark på flugt fra sine kreditorer ca. 1592. Gift med Sophie i 1602.
Lange, hans
-1598-, Ikke identificeret
Lange, Ina
1846-1930, født Forstén, finsk pianist og forfatter, gift 1876 med den svenske operasanger Algot Lange; fra 1885 var hun bosat i København og vedblivende efter sin skilsmisse i 1898
1869-1909, tysk forlægger, grundlægger af forlaget Albert Langen i München. Han blev i 1896 gift med Bjørnstjerne Bjørnsons yngste datter, Dagny Bjørnson
1853-1931, forlægger, leder 1877-85 (sammen med Marcus Lorenzen, 1847-1928) af J.H. Schubothes Forlag, derefter prokurist og forretningsfører indtil 1893; forlægger for nogle af Herman Bangs tidlige bogudgaver; fætter til Paul Langhoff
1875-1955, født Halberg, skuespillerinde, gift 1894-98 med skuespilleren Otto Larssen; hun opgav 1909 sin teaterkarriere og blev kristen forkynder (Pinsebevægelsen) under navnet Anna Larssen Bjørner
1864-1910, skuespiller, oprindelig skibsdreng og kontorist ved DSB (De Danske Statsbaner), lillebror til skuespillerinden Oda Nielsen; gift 1894-98 med skuespillerinden Anna Larssen; ungdomsven og bofælle med Immanuel Nansen
1475-1521, (Giovanni de’ Medici) Italiensk gejstlig. Pave fra 1513.
Leopold, Svend
1874-1942, forfatter til især historiske romaner, der udkom på Det Schubotheske Forlag, debut 1897. I Hovedvagtsgade i København havde hans far drevet Leopolds Hotel, der 1895-97 var Herman Bangs bopæl
1561-1613, Skotsk matematiker, læge og astronom. Elev af John Craig i Frankfurt an der Oder og Paul Wittich i Breslau (Wroslaw). Professor ved universitet i Helmstedt 1591-1607.
1575-1618, Dansk adelsmand, lensmand. Opdraget sammen med prins Christian (4.) 1583-87. Hofjunker 1596- ca. 98.
Lingen, Thekla
1866-1931, tysk forfatter og lyriker, født i Baltikum; fra 1880 og indtil hun blev gift var hun skuespiller i Sankt Petersborg; hendes første digtsamling udkom i Berlin 1898
1562-1647, (Longicampianus, da. Lomberg, også Lymvicus) Dansk astronom, som fungerede som assistent for Tycho Brahe på Hven i 1589-1597 og i Prag i 1600-1601. Professor ved Københavns Universitet fra 1605, fra 1607 i matematik. Forfatter til flere værker om astronomi, astrologi og matematik, herunder Astronomia Danica (1622), der byggede på Tycho Brahes teorier og data, og blev et standardværk i lang tid frem.
99-55 f.Kr., Romersk digter. Forfatter til det epikureiske læredigt De Rerum Natura.
Lugné-Poe, Aurélien
1869-1940, fransk skuespiller og teaterdirektør; i Paris havde han i 1893 grundlagt Théâtre de l’Oeuvre, hvor Herman Bang i 1893-94 udfoldede sin franske virksomhed som sceneinstruktør
1518-1561, (Wolffhart) Tysk humanist, filolog og teolog. Dekan ved Skt. Leonards kirke i Basel fra 1545. Bl.a. forfatter til Prodigiorum ac ostentorum chronicon, quae praeter naturae ordinem, et in superioribus et his inferioribus mundi regionibus, ab exordio mundi usque ad haec nostra tempora acciderunt, Basel 1557.
Löser, Hans von
1559-1614, Sachsisk adelsmand, kursachsisk råd.
Machiavelli, Niccolò
1469-1527, Italiensk politisk teoretiker. Forfatter til blandt andet Il Principe (trykt 1531).
Madsen, Poul
1527-1590, Dansk teolog. 1554 professor ved Københavns Universitet. 1562 biskop I Ribe. 1569 biskop i Roskilde.
1537-1595, Skotsk adelsmand. Skotsk kansler (Lord Chancellor of Scotland) fra 1586. Medlem af følget under James 6.’s rejse til Danmark i forb. m. brylluppet med Anne af Danmark. Besøgte ved denne lejlighed Uraniborg. Mailland var en fin latinist og latindigter.
1533-1600, Tysk teolog og latindigter. Dr.teol. 1557, poeta lauratus 1558. Fra 1560 professor i poetik ved universitetet i Wittenberg. 1586 afskediget for kryptokalvinisme.
1847-1928, født prinsesse Dagmar af Danmark, gift 1866 med den senere russiske kejser Aleksander 3., hans kejserinde 1881-94; mor til Ruslands sidste kejser Nikolaj 2.
1865-1909, franskfødt hertuginde af Orléans, gift 1885 med prins Valdemar af Danmark. Blandt sine mange aktive gøremål var hun en kendt tegner og maler
d. 1610, Fransk bogtrykker, virksom i Frankfurt am Main. Videreførte sammen med Johan Aubry Andreas Wechels trykkeri og forlag efter dennes død i 1581. Leder af Wechels kejserlige boghandel i Prag.
Martensen, Hans Lassen
1808-1884, dansk teolog, Sjællands biskop 1854-84.
1494-1575, Italiensk teolog, matematiker og astronom. Abbed på Sicilien. Hans videnskabelieg produktion omfatter både matematik og astronomi og udgaver af antikke matematikere.
Maximilian 1.
1573-1651, Hertug af Bayern og kurfyrste fra 1623.
Maximilian 2.
1527-1567, Statholder i Spanien 1548-1550, konge af Bøhmen fra 1562 og tysk-romersk kejser fra 1564.
Maximilian 3.
1558-1618, Ærkehertug af Østrig og konge af Polen fra 1587-1598 og regent af Tyrol fra 1602. Søn af kejser Maximilian 2., bror til kejser Rudolf 2.
Meckerus
-1600-, Uidentificeret. Kejserlig embedsmand?
Medici, Fernando de’
1549-1609, Storfyrste af Toscana fra 1587 til sin død i 1609. Gift med Christina af Lorraine i 1589.
1881-1931, polskfødt russisk litterat, bosat i Berlin; journalistisk medarbejde 1909 ved den venstreliberale avis Berliner Börsen-Courier, fra ca. 1911 presserådgiver for rederiet Hamburg-Amerika Line (H.A.P.A.G.); ofte omtalt under sit kælenavn Ossip Melnik
1531-1589, Hollandsk læge, som senere blev professor i medicin i Rostock i 1568. Læge for hertug Ulrich af Mecklenburg-Güstrow fra 1571 og for hertug Johann 7. af Mecklenburg-Schwerin fra 1581.
Menelaos
ca. 70-140, Græsk matematiker og astronom.
Menhardus,, Johannes
-1600-, Kejserlig latinsk rådssekretær.
Menius, Matthias
1544-1601, Tysk matematiker og astronom fra Danzig (Gdansk). 1572 professor i astronomi ved gymnasiet I Danzig. 1579 professor I matematik ved universitetet i Königsberg
Menter, Eugenie
1853-1934, tysk pianist og klaverpædagog, der efter ægteskab 1887 kaldte sig Eugenie Menter-Schulze; søster til Sophie Menter
1846-1918, tysk pianist, elev af Franz Liszt, bosat 1877 i Budapest og på slottet Itter i Tyrol; gift 1872-86 med den tjekkiske cellist David Popper; optrådte sammen med Herman Bang på en fælles skandinavisk koncertturné fra 29.10. til 28.11.1885
1546-1613, Tysk læge, botaniker og latindigter. Poeta laureatus. 1568 professor i poesi ved universitetet i Ingolstadt, 1573 professor i medicin sst.
Mercator, Gerard
1512-1594, Flamsk kartograf og globusfremstiller. Fra 1551 professor i kosmogafi ved universitetet i Duisburg. Blandt hans trykte værker er Chronologia, hoc est temporum demonstratio exatissima, Köln 1569.
Methodios fra Olympos
d. ca. 311, Græsk kirkefader. Et værk fra 7. årh., Apokalypsis eller Revelationes, blev tidligere tilskrevet ham.
Meton
5. årh., Græsk matematiker og astronom, som udregnede og lagde navn til den metoniske cyklus i 432 f.v.t.
Michael (kirurg)
-1599-, Kirurg i København.
Michaelides
1599 1600, En søn af Christians 4.’s huslærer, senere forstander for Sorø skole og klostergods Hans Mikkelsen (ca. 1538-1601).
Michaëlis, Karin
1872-1950, født Brøndum, forfatter; gift 1895-1911 med forfatteren Sophus Michaëlis
ca. 1538-1601, Dansk skolemand. Hofprædikant 1580. Huslærer (tugtemester) for prins Christian (4.) 1583-1594. Fra 1597 forstander for Sorø skole og klostergods.
Milich, Jacob
1501-1559, Tysk matematiker, læge og astronom. Professor ved universitetet i Wittenberg fra 1525, fra 1527 i kosmologi , fra 1536 i medicin.
1553-1604, Engelsk paracelsisk læge. Deltog i 1582 i en diplomatisk mission der skulle tildele Frederik 2. hosebåndsordenen, og besøgte i den forbindelse både Peder Sørensen og Uraniborg.
Moissi, Alexander
1879-1935, albansk-tysk scenekunstner, tilknyttet Max Reinhardts teater i Berlin
1526-1555, italiensk lærd, som blandt andet underviste hertuginden Anna d’Este. Efter hendes død blev en del af hendes græske og latinske tekster udgivet.
Morhard, Ulrich
ca. 1490-1554, Bogtrykker i Tübingen.
Morits
1567-1625, (Maurits) greve af Nassau-Dillenburg. Fra 1584 statholder i nederlandene. Feltherre i den nederlandske frihedskrig.
Moritz
1572-1632, (den lærde) Landgreve af Hessen-Kassel fra 1592. Søn af Wilhelm 4. af Hessen-Kassel.
1550-1590, Dansk astronom. Assistent hos Tycho Brahe på Hven fra 1583 til sin død. Foretog for denne i 1584 en rejse til Frombork (Frauenburg) i Polen for at bestemme den geografiske bredde for Kopernikus’ observationssted. Udførte i 1589 geografiske stedbestemmelser for Anders Sørensen Vedel. Udgav i 1586 en astrologisk kalender, Diarium astrologicum et meteorologicum anni 1586, trykt på Hven. (Christianson 2008, 342-44).
f. efter 1573, Søn af præst og klosterforstander Iver Bertelsen (d. 1583) og Else Mule (d. 1605), der blev gift 2. gang med Niels Krag (1550-1602).
Mule, Claus
ca. 1575-1647, (lat. Mulæus) Dansk adelsmand, søn af Hans Mule og Mette Kotte, bror til Else Mule. Gjorde tjeneste hos Tycho Brahe i Wandsburg, Wittenberg og Prag fra 1598 til 1600, især som kurer. Hentede sammen med Tycho junior de tilbageværende astronomiske instrumenter fra Hven til Prag i 1599-1600. Rejste derpå til Italien, formentlig for Tycho Brahe, men vendte i 1602 tilbage til Danmark, hvor han tilbragte resten af sit liv som godsejer på Fyn. (DAA 1904, 330)
ca. 1556-1605, Dansk adelskvinde, datter af Hans Mule og Mette Kotte, søster til Claus Mule. Gift i 1573 med Iver Bertelsen (d. 1583) og 2. gang 1591 med historikeren Niels Krag (ca. 1550-1602). (DAA 1904, 326-27)
Mule, Laurids
d. 1603, Dansk adelsmand, søn af Hans Mule og Mette Kotte, bror til Else Mule og Claus Mule. Sekretær i kancelliet 1590-1601. Dræbt i en duel 1603. (DAA 1904, 332)
Mulius, Janus
-1598-, Doktor. Uidentificeret.
Munk, Magdalene
d. 1616, Dansk adelskvinde. Datter af Oluf Munk og Drude von Rantzau. Gift med Josva von Qualen (1530-85) og i 1590 med Sigfrid von Rindschat (d. 1620).
Munosius, Hieronymus
1520-1591, (Jerónimo Muñoz) Spansk astronom, geograf og ingeniør. Underviste i hebraisk og astronomi, før han blev professor i matematik ved universitetet i Salamanca i 1578. Han observerede supernovaen i 1572 og kometen i 1577, og udgav værker om dette.
Mygind, Olga
1874-1944, født Thorsøe; gift 1911 med godsejer Johan Knudsen
-1599-, Forvalter af de kejserlige slotte Brandys og Benatky.
Myliander, Stephan
d. 1610, (Möllemann) Tysk bogtrykker. Overtog i 1560 Ludwig Dietz’ bogtrykkeri i Rostock. Fra 1579 universitetbogtrykker.
Mylius, Martin
1542-1611, Tysk teolog, historiker og latindigter. Poeta laureatus. Fra 1667 lærer ved gymnasiet i Görlitz, fra 1594 rektor sst.
Müller, Barbara
1573–1611, Gift med Johannes Kepler 1597.
Müller, Johannes
d. efter 1608, (Mollerus) Tysk astronom og alkymist, Brandenburgsk hofastronom. Besøgte Tycho Brahe på Hven i 1596. Tjente kortvarigt hos ham i Wandsburg 1598 og besøgte ham i Wittenberg senere samme år. I 1600-1601 tjente han igen hos Tycho på et års orlov fra sin stilling i Brandenburg. (Christianson 2008, 346-47)
1550-1631, Tysk astronom og matematiker. Professor i matematik ved universitetet i Heidelberg i 1580 og fra 1584 i Tübingen, hvor han underviste Johannes Kepler.
1867-1934, cand.jur. 1890, derefter ansat ved DSB (De Danske Statsbaner), 1895 fuldmægtig, fra 1927 afdelingschef; gift 1892 med Christiane Nansen; lillebror til Peter Nansen; ungdomsven og bofælle med Otto Larssen
1861-1918, forfatter, journalist ved Nationaltidende 1883-84 og ved Politiken 1884-95, fra 1896 litterær direktør i forlaget Gyldendal; gift 1887-ca. 1891 med skuespillerinden Louise Brock; gift 1896-ca. 1911 med skuespillerinden Betty Nansen (1873-1943), født Müller
1854-1936, litterat, redaktør 1884-92 af tidsskriftet Tilskueren, senere folketingspolitiker (Venstre), finansminister 1908, derefter forsvarsminister; statsminister 1920-24. Gift 1883 med Dagmar Neergaard, født Lind, skilt ca. 1900
1865-1945, skuespiller, 1895-99 ved Dagmarteatret, 1899-1930 ved Det Kongelige Teater; gift 1897 med skuespillerinden Jonna Neiiendam; bror til skuespilleren Robert Neiiendam
1871-1946, fuldmægtig i forlaget Gyldendal, hvor han var ansat fra 1890, fra ca. 1899 leder af Forlagskontoret, kontorchef 1914; han forlod Gyldendal samtidig med Peter Nansen i 1916
1851-1936, født Larssen, skuespillerinde, gift Petersen; gift (anden gang) 1884 med den syv år yngre skuespiller Martinius Nielsen; søster til skuespilleren Otto Larssen
1845-1903, født Lie, norsk pianist og musikpædagog; gift med den norske læge Oscar Nissen og mor til pianisten Karl Nissen (1879-1920); kusine til den norske forfatter Jonas Lie
1548-1600, (Giordano Bruno) italiensk munk, med stor interesse i mnemoteknik, matematik og kosmologi. Han blev henrettet for kætteri.
Nolthius, Andreas
1573-1651, Tysk astronom, der udgav almanakker i Erfurt, den tidligst kendte fra 1573.
Nonius, Petrus
1502-1578, (Pedro Nunes), portugisisk læge, astronom, matematiker og kosmograf. 1529 kongelig portugisisk kosmograf. 1530 professor ved universitetet i Lissabon. 1544-61 professor i matematik ved universitet i Coimbra. Udgav bl.a. De Crepusculis, Lissabon 1542.
Novara da Ferrara, Domenico Maria
1454-1504, Italiensk astronom. Professor i astronomi ved universitet i Bologna. Underviste Nikolaus Kopernikus, som senere blev hans assistent.
Nyrop, Kristoffer
1858-1931, filolog, fra 1894 professor i romanske sprog ved Københavns Universitet
431-493, Romersk officer af germansk afstamning, fra 576 konge af Italien.
Oggesen, Axel
-1599-, Uidentificeret.
Ohr, Philipp von
-1598-, Bogtrykker i Hamborg. Trykte i 1598 Tycho Brahes Astronomiae instauratae mechanica med Tychos trykpresse på Wandsburg. Et supplement til De mundi aetherei recentioribus phaenomenis som han ligeledes trykte, måtte kasseres som for fejlfuldt. (Christianson 2008, 348-49)
Oldenbarneveld, Johan van
1547-1619, Nederlandsk diplomat og rådspensionær. Ledende nederlandsk politiker.
Olsen, Frejlif
1868-1936, journalist ved avisen København og ved Politiken indtil 1905, derefter ved Ekstra Bladet; bror til journalisten Henrik Cavling
1558-1628, Tysk astronom. Fra 1586 professor i Frankfurt an der Oder, fra 1589 i astronomi og matematik. Udgav bl.a. i 1599 Ephemerides novae Brandenburgicae, dækkende fra 1595 til 1630.
Orlamundt, Dagmar
1863-1939, født Hansen, skuespillerinde, 1900-15 tilknyttet Folketeatret; gift 1882 med skuespilleren Hans Orlamundt
1527-1598, (Ortels) Flamsk geograf og kartograf. Udgav i 1570 en samling landkort i bogform under titlen Theatrum Orbis Terrarum.
Osten, Mattias von
-1590-, Holstener i Lissabon. Ikke identificeret.
Oswald
-1588-, Ikke identificeret.
Oswald, Johannes
-1600-, (Oestwaldus, Oswaldus) Tysk akademiker (læge?), der arbejdede for Tycho Brahe i 1600. På anbefaling fra Melchior Jöstelius udførte han forskellige bestillingsopgaver fra sit hjem i Wittenberg. (Christianson 2008, 349)
ca. 1545-1603, Tysk matematiker og astronom. Færdiggjorde og udgav sin lærer Rheticus’ værk om trigonometri under titlen Opus Palatinum de Triangulis (1596).
Ottesen, Christine Margrethe
ca. 1843-????, gift med Otto Andreas Ottesen; parret ejede ejendommen Studiestræde 4, København, hvor Bang havde sin lejlighed fra 1884 til 1889, måske 1891
ca. 1835-????, ejer af ejendommen Studiestræde 4, København. Fra eftersommeren 1884 boede Bang i lejligheden på 1. sal; Ottesen og hans kone, Christine Margrethe Ottesen (født ca. 1843), var således Bangs værtsfolk, og han betalte sin månedlige husleje til dem
d. 1577, Dansk adelsmand, lensmand. Forstander for Herlufsholm fra 1573. Søn af Johan Oxe og Mette Gøye. Bror til Eskil Oxe, Inger Oxe og Peder Oxe. Gift med Sidsel Urne.
Oxe, Inger
1526-1591, Dansk adelskvinde. Hofmesterinde for dronning Sophie 1572-84. Datter af Johan Oxe og Mette Gøye. Søster til Eskil Oxe, Albert Oxe og Peder Oxe. Gift med Jørgen Brahe, farbror til Tycho Brahes farbror, som voksede op hos parret.
Oxe, Johanne
efter 1520-før 1589, Dansk adelskvinde, datter af Johan Oxe (d. 1534) og Mette Gøye (d. 1536)
Oxe, Peder
1520-1575, Dansk adelsmand og politiker. Optaget i rigsrådet i 1552, men flygtede til Lothringen i 1558 grundet en konflikt med kongefamilien. Efter Syvårskrigen vendte han tilbage til Danmark i 1567, hvor han blev rigshofmester. Søn af Johan Oxe og Mette Gøye. Bror til Eskil Oxe, Inger Oxe og Albert Oxe. Gift med Mette Rosenkrantz i 1567.
Pagninus, Xanthus
1470-1541, (Santes Pagnino) Italiensk dominikaner og bibelfilolog. Udgav ordbogen Thesaurus Linguae Sanctae sive Lexicon Hebraicum (1529)
Paludius, Johannes
-1590-1619-, Tysk humanist fra Schlesien. Råd hos hertugen af Breslau (Wroslaw).
Paracelsus
1493-1541, (Theophrastus Bombastus von Hohenheim), schweizisk læge, som gik imod samtidens lægekunst, og var fortaler for inddragelse af alkymi og astrologi i lægekunsten. Inspireret af den romerske læge Aulus Cornelius Celsus tog han navnet Paracelsus i 1530.
Parcovius, Franciscus
1560-1611, (Franz Parkow) Tysk matematiker og læge. 1585 Professor i matematik ved universitet i Helmstadt, 1590 professor i medicin sst. Læge for hertug Heinrich Julius 1. af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Parmenides
525-450 f.Kr., Græsk filosof.
Pascal, Blaise
1623-1662, fransk filosof, naturforsker og matematiker.
-1599-, Formodentlig Sophie Pedersdatter Galt (1543-1603), gift med Christoffer von Festenberg Pax (1511-1608). Hun var dog ikke enke, omend hendes mand var 88 år gammel. Der kendes ingen Sophie Pax på dette tidspunkt. (DAA 1893, 179 og 1908, 348)
Paysen, Peter
-1589-, Ikke identificeret.
Peder
-1594-, Møller ved Helligtrekongers Mølle i Roskilde.
Pedersen, Benjamin
1851-1908, teaterdirektør, fra 1900 direktør for Aarhus Teater
1597 1601, Tycho Brahes foged på Hven 1597-1601. Kan have være assistent hos Tycho allerede i 1585. I 1598 udførte han på Hven observationer af en solformørkelse og sendte dem til Tycho på Wandsburg.
Pedersen, Poul
1550-1616, (Paulus Petri) Dansk lærer og præst. Rektor ved latinskolen i Roskilde 1580. Privatlærer for Frederik 2.’s søn Ulrik 1584-90. Derefter præst ved Roskilde Domkirke.
Pedersen, Rasmus
-1587-1592-, Forpagter på Gundsøgaard 1587-92. Gården hørte under Helligtrekongers kapel i Roskilde, og dermed under Tycho Brahe. Rasmus Pedersen forpagtede den i 1587, men kom hurtigt i strid med Tycho om sin drift af gården og behandling af de bønder der hørte under den. Striden bilagdes først i 1592. (Christianson 2008, 353-356
Peifer, David
1530-1602, Tysk jurist, forfatter og diplomat. Kursachsisk kansler 1586-89 og 1591-1602. Adlet 1570.
1528-1558, (Jean Péna, Jean de la Pene) Fransk matematiker fra Provance. Professor i Paris. Udgav og oversatte Euklis Optica et Catoptica (Paris 1557).
Pepler, Christopher
1578 1598, Nederlandsk forretningsmand i Norge. Tycho Brahes foged i Nordfjords len 1578-86 og 1589-91. I begge perioder blev der klaget over hans administration, og i 1591 kom han for retten. I 1594 beslaglagde Tycho hans ejendom i Bergen som sikkerhed for gæld, og en tid sad han i Uraniborgs fangekælder. Han blev fradømt liv og ejendom in absentia, men levede stadig 1598 som ”guldsmed i Amsterdam”.
Perikles
495-429, Græsk statsmand og strateg i Athen.
Petersen, Fritz
1877-1911, impressario, 1903-05 ejer af varietéstedet Sommerlyst på Frederiksberg, 1905-10 direktør for Casino og meddirektør for Dagmarteatret; gift 1899 med skuespillerinden Johanne Fritz-Petersen
-1600-, Tycho Brahes agent i Hamborg omkring 1600. Medstifter af og forstander for Hamborgs vajsenhus. Måske den samme Simon von Petkum som blev immatrikuleret ved universitetet i Rostock i 1571.
1525-1602, Tysk reformator, matematiker, astronom, læge og diplomat. Professor i matematik på universitetet i Wittenberg i 1550, og professor i medicin fra 1560. Livlæge for kurfyrsten i Sachsen fra 1570. Fængslet 1574-86 fot kryptokalvinisme. Gift med Philipp Melanchtons datter, Magdalena, i 1550.
1423-1461, Østrigsk astronom, matematiker og humanist. Underviste på universitetet i Wien fra 1453. Foruden at skrive sine egne værker oversatte og omskrev han også Ptolemaios’ Algemast.
1504-1567, Tysk fyrste. Landgreve af Hessen, som gjorde Hessen protestantisk. Medstifter af det Schmalkaldiske Forbund. Far til Wilhelm 4. af Hessen-Kassel.
Philipsen, Gustav
1853-1925, cand.jur., 1877-95 medejer (sammen med sin bror Ludvig) af P.G. Philipsens Forlag, København, som bl.a. udgav månedsskriftet Tilskueren; senere kommunalpolitiker og rådmand i København
10 f. Kr.-45 e.Kr., Jødisk forfatter, filosof og politiker. Blandt hans filosofiske værker er περὶ ἀφθαρσίας τοῦ κόσμου (De aeternitate mundi, Om verdens evighed).
Pico della Mirandola, Giovanni
1463-1494, Italiensk humanist og synkretistisk filosof. Startede renæssancens diskussion af astrologi med sit skrift mod astrologien Disputationes adversus astrologiam divinatricem (trykt 1496).
Pieremannus
-1598-, ikke identificeret.
Pierius
3. årh., Græsk præst og kristen teolog, virksom i Alexandria. Helgen.
Pietersz, Isaac
d. 1615, Nederlandsk købmand. Den danske konges faktor i Amsterdam, senere generalstaternes kommissær i Helsingør. Far til historikeren Johannes Pontanus (1571-16399) og maleren Pieter Isaacsz (1569-1625).
Pinelli, Gian Vincenzo
1535-1601, Italiensk humanist og bog- og håndskriftsamler, bosat i Padova fra 1558. Kendt som mentor for Galilei.
1850-1909, skuespiller, tilknyttet Casino i København; gift 1883 til ca.1892 med skuespillerinden Anna Henriette Pio; gift anden gang 1894 med skuespillerinden Laura Diederichsen
1546-1625, Tysk reformert teolog. Fra 1584 professor i teologi ved højskolen (Hohe Schule) i Herborn. Udgav sin bibeloversættelse, den reformerte Piscator-bibel i 1602-04.
Pitati, Pietro
omkr. 1550, Italiensk astronom og matematiker i Verona.
Pitiscus, Bartholomaeus
1561-1613, Tysk reformert teolog og matematiker. Fra 1584 ansat ved det kurfyrstelige hof i Heidelberg, fra 1594 som hofprædikant. Hans matematiske hovedværk er Trigonometria sive de solutione triangulorum tractatus brevis et perspicuus (1595), hvori han skabte begrebet ”trigonometri”.
Plantin, Christophe
1520-1589, Fransk humanist og bogtrykker. Fra 1549 i Antwerpen, hvor han drev et af Europas betydeligste trykkerier og bogforlag.
106-48 f.Kr., Romersk politiker. Konsul 70. Indgik i det 1. triumvirat med Crassus og Gajus Julius Cæsar i 60. Gift med Cæsars datter, Julia, i år 59. Han blev presset ud i et militært opgør med Cæsar som han tabte, og i 48 flygtede han derfor til Egypten, hvor han blev dræbt.
Pontanus, Johannes Isacius
1571-1639, (Hans Isaksen, Jan Isaacsz, Johannes Hellespontius). Dansk-hollandsk historiker, født i Helsingør som søn af en hollandsk købmand Isaac Pietersz. Amanuensis hos Tycho Brahe 1593-95. Efter en lænsgere studerehjse var han igen i Danmark i 1598-99. Derefter var han præceptor fro tre af Tychos slægtninge på studierejse: Erik Steensen Brahe (d. 1631), Jørgen Steensen Brahe (1585-1661) og Falk Axelsen Brahe (1581-1625). Bosatte sig derefter i Holland som lærer i Harderwijk, hvor han arbejdede på historiske værker. I 1618 blev han kongelig dansk historiograf, hvilket i 1631 resulterede i Rerum Danicarum Historia. Bror til maleren Pieter Isaacsz (1569-1625).
1537-1616, (Richter) Tysk instrumentbygger, matematiker og astronom. Instrumentbygger i Nürnberg 1562-69. Professor i astronomi i Wittenberg 1571-75. Professor i matematik ved universitetet i Altdorf fra 1575.
Pratensis, Johannes
1543-1576, Dansk læge. Professor i medicin ved Københavns universitet i fra 1571. Nær ven af Tycho Brahe.
412-485, Græsk nyplatonisk filosof, forstander af Akademiet i Athen.
Propertius, Sextus
55-16 f.Kr., (Properts) Romersk elegisk digter.
Prozor, Maurice
1849-1928, russisk greve og diplomat, født i Vilnius; 1881-84 gesandtskabssekretær i Stockholm og gift med en svensk grevinde Gyllenstolpe, født Bonde. Maurice Prozor oversatte bøger af flere skandinaviske samtidsforfattere til fransk
d. 1557, Tysk astronom, matematiker og teolog. Fra ca. 1538 i ærkebispen af Kølns tjeneste. Fra 1557 professor i astronomi ved universitetet i Tübingen. Udgav astronomiske tabeller bygget på de alfonsinske (Basel 1553).
Ptolemaios, Klaudios
ca. 100-170, Græsk astronom, matematiker og geograf fra Alexandria i Egypten, hvis hovedværk, Almagest, blev grundlaget for den astronomiske videnskab de følgende ca. 1400 år.
1881-1931, østrigsk-kroatisk skuespiller fra Lonja sydøst for Agram (Zagreb); i årene 1902-05 gæsteoptrådte han på Nationalteatret i Prag efter i et års tid at have samarbejdet med Max Reinhardt i Berlin; efter 1905 var han knyttet til Stadttheater i Hamburg
1505-1591, Italiensk soldat, astrolog og naturforsker. Blandt hans værker er Discorso sopra la stella nova (1572) og Discorso sopra la nobilissima cometa (1577).
Raitenau, Wolf Dietrich von
1559-1617, Østrigsk adelsmand. Fyrsteærkebiskop i Salzburg 1587-1612.
Ramel, Henrik
ca. 1550-1610, Pommersk adelsmand, dansk lensmand og rigsråd. Hofjunker i 1582. Hofmester og leder af Tyske Kancelli i 1583. Desuden en del diplomatiske opgaver i løbet af Christian 4.s første regeringstid.
1515-1572, (Pierre de la Ramée) Fransk filosof, hvis skole (ramismen) blev meget indflydelsesrig i slutningen af det 16. og begyndelsen af den 17. århundrede. Mødte Tycho Brahe i Nürnberg i 1570.
1558-1607, Holstensk adelsmand. Dansk rigsråd, lensmand og statholder i København. Søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle. Bror til Frants Rantzau og Gert Rantzau. Gift med Sophie Rosenkrantz i 1579, Karen Gøye i 1598 og Christence Viffert i 1601.
Rantzau, Breide
1556-1618, Holstensk adelsmand. Dansk rigsråd (fra 1581), lensmand og statholder i København (1601). Søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle. Bror til Frants Rantzau og Gert Rantzau. Gift med Sophie Rosenkrantz i 1579, Karen Gøye i 1598 og Christence Viffert i 1601.
Rantzau, Elisabeth
1567-1646, Holstensk adelkvinde. Datter af Henrik Rantzau (1526-98) og Christina von Halle. Gift 1587 med Cai Rantzau (1566-1607).
Rantzau, Frants
1555-1612, Holstensk adelsmand. Hofjunker hos den danske konge Frederik 2. fra 1577-1584. Lensmand 1584-1612. Død i Kalmarkrigen. Søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle. Bror til Gert Rantzau og Breide Rantzau. Gift med Anne Rosenkrantz i 1584.
Rantzau, Gert
1558-1627, Holstensk adelsmand. Hofjunker hos den danske konge Frederik 2. i 1581. Lensmand på Kronborg i 1584 samt Lofoten og Vesterålen i 1588. I 1590 byttede han Kronborg len for Flensborg amt. Fra 1600 Ssatholder i hertugdømmerne. Havde flere militære poster under Kalmarkrigen, og blev i 1616 udnævnt til ridder. Søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle. Bror til Breide Rantzau og Frants Rantzau. Gift med Thale Thott i 1590 og Dorothea Brockdorff i 1613.
Rantzau, Henrik
1526-1598, Holstensk adelsmand, statholder og storgodseer. I 1554 blev han kongeligt råd, og i 1556 statholder i hertugdømmerne. Omfattende mæcenatsvirksomhed og litterær produktion. Indlogerede Tycho Brahe på sit slot Wandsburg 1597-98. Gift med Christina von Halle i 1554. Far til Breide Rantzau, Gert Rantzau og Frants Rantzau.
1436-1476, (Johannes Müller) Tysk astronom, matematiker og bogtrykker. Elev af Georg Peurbach, hvis oversættelse af Klaudios Ptolemaios’ Algemast han færdiggjorde. Virkede fra 1471 i Nürnberg, hvor han oprettede han et trykkeri og observatorium. Her udgav han i 1474 de første trykte efemerider. Døde i Rom, hvor han arbejdede på en kalenderreform for pave Sixtus 4
1511-1553, Tysk matematiker og astronom. Professor i matematik på universitetet i Wittenberg fra 1536. Udgav 1551 De Pruteniske Tavler, de første planettabeller der var baseret på det kopernikanske verdensbillede.
d. 1574, Østrigsk læge, astronom og matematiker. Læge for kejser Maximilian 2 og professor i matematik og medicin i Wien. Skrev en afhandling om supernovaen i 1572: De mirabili Nouæ ac splendissimæ Stellæ, Mense Nouembri anni 1572 primum conspectæ, ac etiam nunc apparentis, Phoenomeno, Wien 1573.
Réjane, Gabrielle
1856-1920, berømt fransk skuespillerinde, som Bang instruerede i Paris 1894
1514-1576, (Georg Joachim de Porris) Østrigsk astronom og matematiker. 1537 professor i matematik und astronomi ved universitetet i Wittenberg. Fra 1539 til 1541 opholdt han sig hos Kopernikus i Fauenburg (Frombork). I 1540 udgav han Narratio prima_ med beskrivelse af Kopernikus’ teori om det heliocentriske verdensbillede. 1542-45 professor i astronomi i Leipzig. Fra 1554 læge i Kraków.
Rhodius, Ambrosius
1577-1633, Tysk matematiker, uddannet i Wittenberg. Arbejdede som assistent for Tycho Brahe i Prag i ca. 10 måneder i 1600 og 1601 på anbefaling fra Melchior Jöstelius. Professor i matematik ved universitetet i Wittenberg i 1608. (Christianson 2008, 361-62).
Riber, Christen Hansen
1567-1642, Dansk astronom og biskop. Var i 1586-1590 assistent hos Tycho Brahe på Hven. Studierejser 1591-97, i de første år sammen med Ægidius Lauridsen (1568-1627), som han underviste i Tycho Brahes metoder. I 1598 udsendt fra Tycho Brahe med gaver til Joseph Scaliger i Leiden. 1602-10 professor ved Københavns Universitet. Fra 1610 biskop i Aalborg. (Christianson 2008, 362-65).
Riddershusen, Christian
f. 1582, Borger i Bremen, søn af Ludolf Riddershusen.
Riddershusen, Gregor
f. 1578, Borger i Bremen, søn af Ludolf Riddershusen.
f. 1579, Borger i Bremen, søn af Ludolf Riddershusen.
Riemenschneider, August
1855-????, boghandler og forlægger; i 1880 etablerede han A.C. Riemenschneiders Forlag i København i kompagniskab med bogtrykkeren Benedikt Salomon; i december 1883 erklæredes forlaget konkurs som følge af begges arrestation, anklaget for at have trykt falske danske pengesedler og sat dem i omløb; efter dom og udstået straf udvandrede Riemenschneider til USA; hans dødsår er ukendt
d. 1626, Østrigsk friherre til Friedberg, Schielleiten og Lutenberg. Gift med Magdalene Munk i 1585, og blev derved del af den danske adel. Opholdt sig i slutningen af 1590’erne hjemme i Steiermark. Han var tilsyneladende sindslidende og tilbragte sine sidste 20 år i fængsel på Dragsholm.
1526-1588, Tysk lutheransk teolog. Fra 1552 præst i Frankfurt am Main.
Rode, Ove
1867-1933, journalist og forfatter, 1889-91 redaktør af avisen København, 1888-89 og igen siden 1891 journalist ved Politiken, senere folketingspolitiker for Det Radikale Venstre
ca. 1538-1591, Engelsk diplomat, humanist, politiker og latindigter. Besøgte Uraniborg i 1588.
Rollenhagen, Georg
1542-1609, Tysk teolog, forfatter, dramatiker og pædagog. Fra 1573 præst ved Sankt-Sebastian-Kirche i Magdeburg og fra 1575 rektor for latinskolen sst.
1561-1615, (Adriaan van Roomen), flamsk matematiker. Professor i matematik i Louvain 1586-1592, fra 1593 i Würzburg. Var i Prag i 1600 og mødte der Johannes Kepler.
Romulus Augustulus
-476-, Den sidste vestromerske kejser. Blev afsat af Odoaker i 476 efter ét år som kejser.
Rosa, Andreas
1530-1602, Tysk astronom og astrolog, der udgav årlige astrologiske forudsigelser (prognostica) i Nürnberg.
Rosenberg, Elisabeth
1867-1930, født Horneman, skuespillerinde, gift 1895 med forfatteren P.A. Rosenberg
-1589-, Uidentificeret. Måske Frederik Rosenkrantz (1571-1602), som var i Wittenberg i 1586-87 og i Padua 1589, eller Jacob Rosenkrantz (1567-1616), som var på rejse i samme periode (Padua 1587)
Rosenkrantz, Frederik
1571-1602, Dansk adelsmand, lensmand. Efter af have forført en af dronningens jomfruer Rigborg Brockenhuus dømt af rettertinget til at miste æren og to fingre. Dommen formildet til at han skulle kæmpe mod tyrkerne i Ungarn. Søn af Holger Rosenkrantz (1517-75) og Karen Gyldenstierne.
Rosenkrantz, Holger
1574-1642, Dansk adelsmand, rigsråd og teolog. Søn af Jørgen Rosenkrantz (1523-96), gift 1598 med Sophie Axelsdatter Brahe, Tycho Brahes niece. Efter studierejser til Rostock og Wittenberg 1590-95 arbejdede han i 1597-98 i Danske Kancelli. Han var en nær ven af Tycho Brahe og rådgav ham i de sidste år jævnligt i politiske og strategiske anliggender. På Rosenholm uddannede han en lang række adelige børn og unge i et adeligt lærd miljø der kunne minde om Uraniborg. Udviklede sin egen lutherske teologi, som han fremlagde i adskillige lærde skrifter.
1567-1616, Dansk adelsmand, lensmand. Hofjunker 159-98. Gift med Pernille Gyldenstierne i 1599.
Rosenkrantz, Jørgen
1523-1596, Dansk adelsmand, lensmand og rigsråd. Medlem af formynderregeringen fra 1588. Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Gans von Pulitz. Far til Holger Rosenkrantz den Lærde (1574-1642)
Rosenkrantz, Margrethe
1552-1635, Dansk adelskvinde. Gift med Hans Lindenov (1542-1596).
Rosensparre, Oluf
1559-1624, Dansk adelsmand, rigsråd og lensmand. Søn af Steen Rosensparre og Mette Rosenkrantz. Gift med Lisbeth Gyldenstierne, datter af Tycho Brahes søster Lisbeth Brahe.
1550-ca. 1608, Tysk astronom. Hofastronom hos landgrev Wilhelm 4. af Hessen-Kassel 1584-90. Besøgte Tycho Brahe på Hven i en måned i 1590 og tilbragte herefter resten af livet i sin hjemby Bernburg, formentlig p.g.a. sygdom. Tycho Brahe udgav sin korrespondance med Rothmann og landgreven i Epistolae astronomicae (1596).
-1578-1598-, Tysk læge. Bror til Christopher Rothmann. Fungerede if. Tycho Brahe i 1598 i Erfurt.
Roydon, Mathew
d. 1622, Engelsk digter, som muligvis havde forbindelse til den litterære gruppe der i dag kaldes the School of Night.
Rud, Knud
1556-1611, Dansk adelsmand. 1577-88 hofjunker, 1588-97 lensmand på Korsør, 1597-1611 på Odensegaard.
Rudolf 2.
1552-1612, Konge af Ungarn fra 1572, konge af Bøhmen fra 1575, tysk kejser og ærkehertug af Østrig fra 1576. Søn af kejser Maximilian 2. Betydningsfuld mæcen for kunst og videnskab.
1532-1602, (Rulandus, Rollandus) Tysk paracelsisk læge og kemiker. 1565 professor ved gymnasiet i Lauingen og læge sst. Senere blev han livlæge fro Kejser Rusolf 2. Udgav bl.a. Curationum empiricarum et historicarum centuriae X (Basel 1578).
Rumpf, Wolfgang Siegmund Rumpf
ca. 1535-1605, Østrigsk adelsmand, kejserlig diplomat og politiker. Overhofmester ved kejserhoffet i Prag 1591-99.
Rupecissa, Johannes de
ca. 1310-1370, (Jean de Roquetaillade) Fransk alkymist og franciskanermunk.
Rye, Stellan
1880-1914, premierløjtnant ved feltartilleriet 1901-07, journalist og dramatiker, sceneinstruktør ved Dagmarteatret 1907 og ved Det Ny Teater 1910; bosat i Berlin 1912, deltog som frivillig på tysk side i slaget ved Ypres 1914, død i fransk fangenskab
1545-1616, Tysk læge, astrolog, iatromatematiker og naturfilosof.
Sacrobosco, Johannes de
ca. 1195-ca. 1256, Lærd, munk og astronom, der underviste ved universitetet i Paris. Forfatter til et værk om den julianske kalenders fejl og mangler, De Anni Ratione, samt en kortere lærebog om astronomi, Tractatus de Sphaera.
Sager, Johann
-1592-1594-, Læge i Lübeck.
Sagredo, Giovanni Francesco
1571-1620, Italiensk adelsmand og matematiker fra Venedig. Elev af Galileo Galilei i Padova. Optræder sim person i Galileis dialog Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo (1632). Sagredos mange breve til Galileo er bevaret.
Salomonsen, Axel
1868-1946, cand,jur., overretssagfører i København; svigersøn af Severin Abrahams, Folketeatrets direktør
1562-1612, Dansk læge, astronom og kemiker. Betroet assistent hos Tycho Brahe 1582-87, hvor han arbejdede med såvel paracelsisk kemi som astronomiske observationer. Under studierejser 1588-93 optrådte han som Tychos udsending, bl.a. hos astronomen Magini i Bologna. I 1594-95 forlovet med Tychos datter Magdalene, men afbrød forbindelsen, hvilket medførte et sagsanlæg fra Tycho. Professor i medicin ved Københavns Universitet fra 1603. (Christianson 2008, 373-75)
d. 1593, Engelsk græcist, matematiker og astronom. Underviste i græsk på Oxford universitet. Han udgav ikke noget, men nogle latinske oversættelser af græske astronomiske og matematiske tekster er bevaret i manuskript. Omfattende korrespondance med lærde over hele Europa. Bror til matematikeren og bibeloversætteren Henry Savile (1549-1622).
1540-1609, Fransk-italiensk filolog. Professor i klassisk filologi ved universitetet i Leiden. Blandt hans hovedværker er De emendatione temporum (1583) om antikkens kronologi.
1856-1919, mag.art., journalist, redaktør 1882-84 af Theaterbladet, 1885-96 af ugebladet Nordstjernen, fra 1899 direktør for Zoologisk Have, København; skolekammerat med Herman Bang i Horsens
1882-1947, premierløjtnant ved 2. Dragonregiment i Odense 1904-16, senere ritmester; nevø af Herman Bang og Nini Holst, som han ca. 1901-02 logerede hos i lejligheden Gammel Kongevej 25, København; gift 12.8.1905 med Bangs tidligere sygeplejerske Astrid Pålsson
-1598-, Handelsmand i Hamborg, søn af Walter Schotus.
Schotus, Walter
-1598-, Handelsmand i Hamborg
Schou, Andreas
1829-1889, boghandler og forlægger i København, indehaver af Andr. Schous Forlag indtil nytår 1889, da han solgte det til J.L. Wulff; Schou var forlægger for flere af Herman Bangs bøger til og med 1886
1511-1579, Østrigsk astronom. 1550 professor i hebraisk i Tübingen, senere i matematik, astronomi, retorik og hebraisk i Basel. Skrev kommentarer til værker af Klaudios Ptolemaios, Georg Peurbach og Johannes de Sacrobosco og oversatte matematiske tekster fra hebraisk til latin.
Schreining, Johann
-1597-, Uidentificeret holstener.
Schröder, Franz
-1599-1601-, Fra Stralsund. Uidentificeret.
Schullenberg, Levinus von
-1598-, Dekan ved Sankt-Sebastian-Kirche i Magdeburg
Schulten Johann
f. 1566, Borger i Bremen.
Schulten Johann
d. før 1586, Rådmand i Bremen.
Schwalbe, Bartholomäus
1551-1605, Læge i Görlitz.
Schwarzenberg, Adolf von
1551-1600, Tysk adelsmand. Kejserlig feltherre i krigen mod tyrkerne fra 1594.
Schyrmannus
-1598-, Borger i København?
Schöner, Johannes
1477-1547, Tysk astronom og geograf. 1526 professor i matematik ved gymnasiet i Nürnberg. Udgav flere værker af Regiomontanus fra manuskripter der havde tilhørt hans lærer Bernhard Walther (1430-1504).
Schönfeld, Victorin
1525-1591, Tysk matematiker, astronom og læge, der skrev om epilepsi og astronomi. Professor i matematik i 1557 og medicin i 1566 ved universitetet i Marburg. Livlæge for landgrev Wilhelm 4. ad Hesse-Kassel.
Scultetus, Bartholomäus
1540-1614, Tysk matematiker, astronom, kartograf og historiker. 1570-84 lærer i astronomi og matematik ved gymnasiet i Görlitz. Samtidig ølbrygger og seks gange mellem 1592-1614 borgmester i Görlitz. Mødte i 1562 Tycho Brahe i Leipzig.
1554-1578, Konge af Portugal fra 1557. Døde i den portugisiske krig mod Marocco, men liget blev aldrig fundet, hvilket resulterede i en myte om, at han kunne dukke op igen. Efterfølgende var der flere der påstod, at de var den tilbagevendte konge, men uden held.
Sebastian Castellio
1515-1563, (fr. Sébastien Chateillon) Fransk humanist og protestantisk teolog. Udgav en latinsk oversættelse af Bibelen i 1551.
Secher, Julie
1860-1892, født Lund, skuespillerinde ved Folketeatret og Casino, deltog i Herman Bang Tourneen i juni 1884; gift 1882 med redaktør William Secher
1854-1907, cand.polit., 1878-86 redaktør ved det radikale dagblad Dagsavisen, derefter politisk redaktør ved det radikale Morgenbladet, fra 1892 chefredaktør ved avisen Dannebrog; gift 1882 med skuespillerinde Julie Secher
eft. 1573-eft. 1594, Dansk adelsmand. Studerede i Wittenberg i 1594. Død i Strasbourg som 21-årig. Søn af Jakob Seefeld og Sophie Bille.
Seefeld, Jacob
1545-1599, Dansk adelsmand, lensmand og rigsråd. Gift 1570 med Sophie Rosenkrantz, og 1573 med Sophie Bille. Far til Eske Seefeld.
Ségur de Pardaillan, Jacques
-1577-1586-, Fransk diplomat, repræsentant for kong Henrik 3. af Navarre (senere Henrik 4. af Frankrig) hos visse tyske fyrster.
Sehested, Steen Maltesen
1553-1611, Dansk adelsmand. Hofmarskal 1586, lensmand på Kronborg (fra 1590) og Bahus (fra 1596), rigsråd 1607, rigsmarsk fra 1610. Gift med Anne Brahe (1576-1635), datter af Henrik Brahe (d. 1587) og Lene Thott (d. 1599).
Seiffart, Matthias
d. ca. 1610-20, Tysk astronom fra Sachsen. Studier i Wittenberg fra 1591. Assistent for Tycho Brahe i 1600-1601, hvor han arbejdede som sekretær og kurer. Fortsatte som sekretær for Johannes Kepler efter Tychos død. (Christianson 2008, 380-81)
Seneca
4-65, Romersk stoisk filosof, forfatter og politiker.
1565–1635, Engelsk eventyrer og diplomat. Som diplomat for den persiske shah ledede han en mission til Moskva (1599), Prag (nov. 1600) og Rom (1601). Senere også i kejserlig og spansk tjeneste.
Sigismund 3. Vasa
1566-1632, Konge af Polen og storfyrste af Litauen fra 1587 og konge af Sverige 1592-1599.
Sigismund August
1560-1600, Hertug af Mecklenburg. Søn af hertug Johann Albrecht 1. af Mecklenburg, nevø til hertug Ulrich, fætter til dronning Sophie af Danmark. Sat uden for arvefølgen pga. sin mentale tilstand.
Sigismund Báthory
1573-1613, (Báthory Zsigmond) Fyrste af Transsylvanien flere gange mellem 1586-1602 og hertug af Racibórz og Opole 1598. Grundet religiøse stridigheder gav han afsked på tronen i 1594, men trak senere beslutningen tilbage. I 1598 abdicerede han til fordel fra Rudolf 2., men blev overtalt til at vende tilbage. Han abdicerede igen i 1602.
Simon Magus
1. årh., Samarisk religiøs leder. 8:9-24. Omtalt i Apostlenes Gerninger 8.9-24 samt nogle af apokryferne.
Šindel, Jan
ca. 1375-ca. 1456, (Jan Ondřejův, ty. Schindel el. Johannes Andrä von Königgrätz) Bøhmisk astronom og læge) Fra 1409 professor ved universitetet i Prag og kongelig livlæge. 1423–1436 læge i Nürnberg.
Skram, Amalie
1846-1905, født Alver (gift Müller 1864-78), norsk forfatter, bosat i København siden 1884, da hun giftede sig med den danske forfatter Erik Skram; separeret i 1900
1555 – 1601, Dansk adelsmand, gift 2. gang med Agathe Jakobsdatter Seefeld, f. 1579. (DAA 1916, 468).
Skylax fra Caryanda
ca. 500 f.Kr., Græsk opdagelsesrejsende. Omtales af Herodot. Hans værker et tabt, men et senere geografisk værk, den såkaldte Periplous (4. årh.) tilskrives traditionelt ham.
Skynens
-1589-, (Skynner = Skinner?) En ven af John Craig.
Skyt, Christen
-1591-, (el. Skytte) Borgmester i Roskilde.
Slawata, Wilhelm
1572-1652, (Vilém Slavata z Chlumu a Košumberka) Bøhmisk statsmand og historiker.
Snellius, Rudolphus
1546-1613, (Rudolf Snel van Roijen) Hollandsk matematiker. Professor i matematik ved universitetet i Leiden. Far til Willebrord Snellius. Tycho Brahe foreslog i 1595 Snellius at de skulle opdrage hinandens sønner (hhv. Tycho og Willebrord), men planen blev ikke til noget. (Christianson 2008, 382)
Snellius, Willebrordus
1580-1626, (Willebrord Snel van Roijen), tysk matematiker og astronom, søn af Rudolfus Snellius. Var assistent hos Tycho Brahe i Prag i 1600, og blev metodisk præget af hvad han lærte der. Overtog i 1613 sin fars professorat i matematik ved universitetet i Leiden. (Christianson 2008, 382-85)
d. ca. 1613/14, Dansk præst. Tilbragte som ung i 1596 seks uger eller mere som assistent/elev på Uraniborg. Sognepræst i Källstorp i Skåne. (Christianson 2008, 385-86)
Sophie
1557-1631, Dansk dronning. Gift med Frederik 2. i 1572. Datter af hertug Ulrich af Mecklenburg-Schwerin og Elisabeth af Danmark.
1509 (el. 1517?)-1605, Svenskfødt adelskvinde og storgodsejer. I 1532 blev hun gift med rigsråd Peder Grip, i 1534 med rigsråd Truid Ulfstand, og i 1547 med Lave Brahe (1500-67).
1538-1591, Italiensk læge og astronom, der som protestant levede i eksil i Basel og Transsylvanien. Udgav bl.a. De cometis dissertationes novae clarissimae (Basel 1580).
Stadius, Johannes
1527-1579, (Jan Van Ostaeyen eller Jean Stade) Flamsk astronom, astrolog og matematiker. Især betydningsfuld pga. sine efemerider: Ephemerides novae et auctae (Köln 1554).
ca. 1545-1601, Nederlandsk-dansk arkitekt. Kom til Danmark i 1578 for arbejde på Kronborg, men blev hurtigt overtaget af Tycho Brahe, som gav ham det praktiske ansvar for opførelsen af Uraniborg. Fra 1583 kongelig bygmester, men var samtidig involveret i Tycho Brahes byggeprojekter: Stjerneborg og papirmøllen samt fyrtårnet på Kullen. Deltog i 1580 i astronomiske observationer. (Christianson 2008, 387-89)
ca. 1540-ca. 1605, Skotsk officer, politiker og diplomat. Nær medarbejder og ven af James 6. af Skotland. Ofte anvendt i diplomatiske missioner,herunder flere gange til Danmark, bl.a. i 1588 og1589 i forbindelse med kongens agteskab med Anne af Danmark.
Stopius, Abraham
-1600-, Slægtning til Lucas Bacmeister d.æ.
Strabon
ca. 65-25 f.Kr., Græsk geograf og historiker, som udgav et værk om Romerrigets provinser.
Strabon
ca. 63 f.Kr.-ca. 25 e.Kr., græsk geograf og historiker.
ca. 1557-1602, (Sturcius) Tysk jurist og historiker, født i Riga. Studier i Rostock fra 1575. Efter et længere ophold i København blev han i 1584 dr.jur. I Rostock og kort efter professor i historie sst.
-1598-, Ikke sikkert identificeret. Måske Hans Stygge (d. før 1622), som 1596-98 var sekretær i kancelliet og i 1597 sad i gældsfængsel i Nürnberg. (DAA 1921, 554)
ca. 1540-1602, (Severinus) Dansk paracelsisk læge. Livlæge for Frederik 2. og Christian 4. Skrev det grundlæggende paracelsiske værk Idea medicinæ philosophicæ, fundamenta continens totius doctrinæ Paracelsicæ, Hippocraticæ et Galenicæ (1571).
2. årh., (lat. Achilles Tatius) græsk romanforfatter. Et fragment af et astronomisk værk, som giver en introduktion til Aratus’ Phaenomena har været tilskrevet ham. Fragmentet blev først udgivet i 1567.
Taubmann, Friedrich
1565-1613, Tysk filolog og latindigter. Poeta laureatus 1593. Fra 1595 professor i poesi ved universitetet i Wittenberg.
-1600-, Sachsisk embedsmand, svoger til Melchior Jöstelius. Tychos Brahes kone og døtre boede hos ham i Dresden i 1599 indtil han hentede dem til Prag.
1576-1622, Nederlandsk adelsmand og astronom. Assistent hos Tycho Brahe 1595-1601. Fungerede I 1597-98 som kurer for Tycho til bl.a. Kurfyrst Ernst af Köln og Moritz af Oranien og til Bologna. Gift med Tycho Brahes datter, Lisbeth, i 1601.
525-459, Græsk statsmand i Athen. Archont i 493-492. Strateg for flåden i 480 mod perserne. Forvist ved ostrakisme i 471. If. Plutarch udtalte han at Miltiades’ trofæer efter sejren ved Marathon ikke tillod ham at sove.
Theoderik
ca. 456-526, (lat. Flavius Theodoricus) Ostrogotisk konge fra ca. 470, hersker i Italien fra ca. 493.
Theodosius 2.
401-450, Østromersk kejser fra 408. Grundlagde i 425 universitetet i Konstantinopel (Pandidakterion).
Theokrit
ca. 310-250 f.Kr., Græsk digter, der med sine Idyller skabte den bukoliske genre.
Theon
ca. 335-405, Græsk astronom der skrev kommentarer til Euklid og Ptolemaios
Theophilus, Nicolaus
1541-1604, Tysk jurist og diplomat, og latindigter. Kancelliskriver i 1566. Doktor i jura fra universitetet i Rostock i 1569. Hofråd og kancellisekretær hos landgreven Vilhelm af Hessen i 1571. Professor i jura på Københavns universitet fra 1580, kongelig bibliotekar i 1589 og kannik i Roskilde i 1592.
Thott, Lene
d. 1599, Dansk adelskvinde, gift 1573 med Henrik Brahe (d. 1587), søster til Sophie Brahes 1. mand Otte Thott (1543-1588). (DAA 1900, 538)
Thott, Otte
1543-1588, Dansk adelsmand, lensmand, gift med Tycho Brahes søster Sophie Brahe (1556 el. 1559-1643), far til Tage Thott (1580-1658).
Thott, Tage
1580-1658, Dansk adelsmand, storgodsejer, rigsråd, diplomat og krigskommissær. Søn af Otte Thott (1543-1588) og Tycho Brahes søster Sophie Brahe (1556 el. 1559-1643). Gift med Helvig Rantzau (1589-1611).
ca. 1550-1611, Dansk adelskvinde, datter af Tage Thott og Else Ulfstand, søster til Sophie Brahes mand Otte Thott, gift med Arild Urup (1528-87) og (2.) i 1590 med Gert Rantzau (1558-1627). (DAA 1900, 438)
Thukydid
ca. 460-ca. 400 f.Kr., Græsk historiker, forfatter til et værk om den peloponnesiske krig.
Thune, Magdalene
1872-1957, fra ca. 1905 husholderske for Herman Bang, inklusive 1907-09 i Berlin, og i 1911 hans rejseledsager indtil december; datter af boghandler Carl Mathias Thune, Tranebjerg, Samsø; hun var bosat i København senest fra ca. 1900. I 1920’erne drev hun en købmandsbutik i Tranebjerg sammen med en søster og vendte siden tilbage til København, død i Brønshøj; ugift
1531-1596, Schweizisk guldsmed, metallurg, minetekniker, naturforsker, astrolog, farmaceut, tnaturlæge m.m. Fungerede i 1571-84 uden formel uddannelse som livlæge for kurfyrsten af Brandenburg i Berlin.
Tibbeke
1555-1598, Borgerfrue i Bremen, gift med Alexander Bikkers.
Tiberius
42 f.Kr.-37 e.Kr., (Tiberius Claudius Nero) Romersk kejser fra år 14. Adopteret af sin forgænger Augustus.
ca. 320-260 f.Kr., Græsk astronom og filosof, som kun kendes fra Klaudios Ptolemaios’ Almagest. Sammen med Aristillos lavede han også det første stjernekatalog.
Titus
39-81, (Titus Flavius Vespasianus) Romersk kejser fra år 79. søn af den tidligere kejser Vespasian, og bror til Domitian, som blev kejser efter Titus’ død.
Titus Flavius Josephus
37-100, jødisk historiker fra Jerusalem. Han kæmpede mod romerne i den første jødisk-romerske krig, men overgav sig i 67. Han blev romersk borger omkring år 69, og blev rådgiver for den fremtidige kejser Titus.
1870-1908, læge, neurolog med almen praksis i København 1898-1900 og med egen nerveklinik i Aalborg fra juli 1901. Bang har muligvis haft ham som læge allerede i København 1898-1900
1395-1486, græsk filosof og humanist, som kom til Italien efter Konstantinopels fald og lærte latin. I flere omgange ansat bved pavehoffet. Havde stor betydning for renæssancens fornyede interesse for græsk sprog og litteratur og oversatte bl.a. Aristoteles og Ptolemaios til latin.
Trautson, Paul Sixt
1546/47-1621, Østrigsk statsmand. Overhofmarskal ved kejserhoffet 1581-1600.
Tremellius, Immanuel
1510-1580, (Giovanni Emmanuele Tremellio), italiensk hebraisk filolog og bibeloversætter. Protestantis konvertit fra jødedommen. 1547-53 professor i hebraisk og gammel testamente i Cambridge. 1561-77 i Heidelberg. Hans hovedværk er den latinske oversættelse af Gamle Testamente (1575-1579).
Tresselt, Rikke
1837-1923, født Holst, norsk kvinde, forfatteren Henrik Ibsens ungdomsveninde; senere gift med en købmand i Bergen
1565-1607, Tysk jurist, retoriker og latindigter fra Schlesien. 1589 professor i retorik ved gymnasiet i Herborn. 1591-94 professor i retorik ved universitetet i Marburg. 1594 Syndikus i Bautzen. 1595 Kammerprocurator i Ober- og Niederlausitz, Kejserlig råd. Adlet 1603.
Troldenierer, Johann
-1588-, Høvedsmand på slottet i Bernburg.
Trussen, Svend
-1600-, Ikke identiificeret.
Tryde, Gabriel
1860-1951, praktiserende læge i Helsingør, hvor han 1899-1915 tillige var stadsfysikus
1567-1630, Dansk adelsmand, rigskansler og diplomat. Hofjunker 1597. Lensmand 1602. Rigsråd 1607. Rigens kansler 1609. Søn af Jakob Ulfeldt d.æ.
Ulfeldt d.æ., Jakob
d. 1593, Dansk adelsmand, rigsråd og diplomat. Faldt i unåde hos Frederik 2. og mistede sin plads i rigsrådet efter en mislykket diplomatisk mission til Rusland 1578-79. Far til Jakob Ulfeldt d.y.
Ulrich 3.
1527-1603, Hertug af Mecklenburg-Güstrow fra 1576. Gift med Elisabeth af Danmark. Far til dronning Sophie af Danmark (1557-1631).
1578-1624, Hertug. Søn af Frederik 2., bror til Christian 4.
Urne, Sidsel
d. 1609, Datter af Jørgen Urne og Magdalene Brahe. Gift med Albert Oxe (d. 1577) og senere Frederik Hobe (d. 1597).
Ursus
1551-1600, (Nicolaus Reimers Baer), tysk astronom og matematiker fra Dithmarsken. Ansat som landmåler hos Henrik Rantzau 1574-1584. Besøgte Uraniborg som tjener hos Erik Lange. Publicerede i 1588 et hypotetisk verdensbillede der på mange punkter svarede til Tychos ’tychoniske verdensbillede’, og som Tycho anså for et plagiat. Ansat som matematiker ved hoffet i Prag, men flygtede da Tycho Brahe ankom, især fordi Ursus i 1597 havde publiceret et svar, De Astronomicis Hypothesibus, Seu Systemate Mundano, Tractatus Astronomicus & Cosmographicus, med voldsomme personlige udfald mod Tycho. Ursus døde inden Tycho nåede at gennemføre et planlagt sagsanlæg.
Valdemar, prins
1858-1939, søn af kong Christian 9., gift 1885 med den franskfødte prinsesse Marie af Orléans (1865-1909)
1447-1500, Italiensk humanist, mediciner og astronom fra Piacenza, aktiv i Milano, Pavia og Venedig.
Vallés, Francisco
1524-1592, Spansk læge. Stor videnskabelig produktion både på latin og spansk.
Varsevicius, Christophorus
1543-1603, (Krzysztof Warszewicki) Polsk adelsmand, diplomat og politiker. Forfatter til værker på latin om diplomati, politik og teologi, foruden en digtsamling.
Vedel, Anders Sørensen
1542-1616, Dansk historiker. Præceptor for Tycho Brahe under studierejse i 1562, og herefter livslang ven. Præst ved Københavns Slot i 1568, og udgav i 1575 en dansk oversættelse af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Fra 1581 bosat i Ribe som historiker.
1538-1606, Dansk præst og biskop. Magister i Wittenberg 1563. Sognepræst ved Ribe Domkirke 1567. Fik kanonikat sst. 1568. Biskop i Odense fra 1587.
Venusinus, Jon Jakobsen
d. 1608, Dansk humanist og historiker, født på Hven. Magister fra universitetet i Wittenberg i 1580. Præst fra 1581, fra 1587 ved Helligåndskirken i København. Professor i fysik ved Københavns universitet fra 1600, og professor i retorik fra 1603. Kongelig historiograf 1602. Forstander for Sorø klosterskole i 1607.
Vergil
70-19 f.Kr., (Publius Vergilius Maro), romersk digter. Forfatter til Eclogae, Georgica og Æneiden.
Vesalius, Andreas
1514-1564, (Andried van Wesel) Flamsk læge og anatom. Grundlægger af den moderne anatomi. Hovedværk: De humani corporis fabrica libri septem (1543)Professor i anatomi og kirurgi i Padova 1537-44. Derefter livlæge for kejser Karl 5. og Philip 2. af Spanien.
Vespasian
9-79, (Titus Flavius Vespasianus) Romersk kejser fra år 69.
Vibe, Mikkel
1565-1624, Dansk købmand. Fra 1602 rådmand og fra 1609 borgmester i København.
1540-1603, (lat. Franciscus Vieta) Fransk matematiker og jurist, juridisk rådgiver ved det franske hof. Hans omfattende matematiske produktion er især banebrydende inden for trigonometri og algebra.
Vinding, Agis
1875-1943, født Nielsen, skuespillerinde (egl. Antoinette Nielsen); gift 1903 med journalist Andreas Vinding
ca. 1463-1539, Tysk astronom og læge. Fra 1525 professor i astronomi og medicin ved universitetet i Heidelberg. Et hoved værk er planettabellerne Tabulae resolutae de supputandis siderum motibus (Nürnberg 1542).
Vitello
13. årh., (Erazm Ciołek) Tysk-polsk teolog og naturfilosof. Forfatter til et værk om optik, Perspectiva (ca. 1270-78).
før 1500-1549, Tysk matematiker og astronom. Fra 1528 professor i matematik, astronomi og geografi ved universitetet i Wien. Blandt hans værker er Von der Bedeutung und Auslegung des Cometen, der 1532 erschienen ist. (1532).
Wakenitz, Stellan
d. 1587, Tysk adelsmand. Amtmand i Güstrow i Mecklenburg. Hauptmann i Wolgast 1566-68 og Ueckermünde 1569–76.
Waldkirch, Henrik
d. 1629, Tysk/dansk bogtrykker. Etablerede sig som forlægger og boghandler i København i 1586. Åbnede trykkeri sst. i 1598 og blev året efter (indtil 1623) universitetsbogstrykker.
Walter, Bernhard
1430-1504, Tysk astronom og købmand i Nürnberg. Fra 1471 mæcen for Regiomontanus, til hvem han indrettede et observatorium i sit hus. Efter Regiomontanus’ død i 1476 opkøbte han hans instrumenter og bibliotek og fortsatte observationerne til sin død.
Warburg, Betty
1854-1923, født Drucker, danskfødt kvinde, gift 1877 med den svenske journalist Karl Warburg, Göteborg
16. årh., Tysk bogtrykkerfamilie. Efter mange år i Paris flyttede firmaet i 1572 under ledelse af Andreas Wechel (1510-1581) til Frankfurt am Main, hvor det fik stor betydning som trykkeri og forlag.
Welser, Andreas
1522-1577, Augsburgsk patricier. Til 1548 domprovst i Regensburg, provst i Bamberg.
Welser, Markus
1558-1614, Tysk historiker, humanist, forlægger og borgmester i Augsburg 1600.
Werner, Johannes
1468-1522, tysk matematiker, astronom, geograf og instrumentmager. Arbejdede med sfærisk trigonometri og keglesnit. Observerede en komet i 1500. Oversatte et geografisk værk af Klaudios Ptolemaios.
1532-1592, Landgreve af Hessen-Kassel fra 1567. Støttede naturvidenskaben, og var selv interesseret aktivt engageret i astronomi. Fik bygget et observatorium i Kassel og ansatte Christopher Rothmann som astronom og Jost Bürgi som instrumentbygger. Tycho Brahes korrespondance med landgreven og Rothmann blev udgivet i Epistolae Astronomicae (1596). Søn af Philip 1. af Hessen og Christine af Sachsen. Gift med Sabine von Württemberg i 1566.
d. ca. 1594, Boghandler i Augsburg. Virksom fra ca. 1550. Forretningen fortsattes efter hans død af hans sønner. Willer udgav fra 1564 messekatalogerne fra bogmessen i Frankfurt.
1529-1613, (Forchhemius) Tysk læge og astrolog. Udgiver af kalendere. Borger i Leipzig. Stadslæge i Schwäbisch Hall.
Winsheim, Veit
1521-1608, (lat. Vitus Vinshemius) Tysk jurist. Doktor i jura i 1556. Professor i Padova 1557-1559. Professor i Wittenberg og rådgiver for kurfyrste August von Sachsen i 1561. Rådgiver for den danske konge Frederik 2. fra 1587. Dekan i Hamborg domkirke fra 1590.
1546-1586, Tysk matematiker og astronom fra Breslau (Wroslaw). Studerede bla. i Leipzig i 1563 og mødte der Tycho Brahe. I 1580 var han assistent på Hven, hvor han indførte databehandlingsmetoden prosthaphaeresis. Ligesom Tycho arbejdede han med at omforme den kopernikanske astronomi til geostatiske modeller, og dermed kan han have inspireret det tychoniske verdensbillede. I 1584 besøgte han landgrev Wilhelm 4.’s hof i Kassel, hvor han uden Tychos viden indførte flere af dennes tekniske nyskabelser. Efter hans død gjorde Tycho Brahe sig store anstrengelser for at erhverve sig hans righoldige bibliotek. (Christianson 2008, 405-07)
Witzansky, Harald
1862-1940, redaktør, forretningsfører ved dagbladet Politiken, fra 1902 redaktør for avisen København
1884-1962, østrigsk skuespiller, fra 1904 engageret i Berlin, 1910-13 og igen 1916-24 ved Deutsches Schauspielhaus i Hamburg; han medvirkede fra 1915 i mange tyske stumfilm
1516-1580, Tysk humanist, græcist og byzantinist. 1551 bibliotekar hos Johann Jakob Fugger i Augsburg. 1557 gymnasierektor og stadsbibliotekar i Augsburg.
1544-1628, (lat. Petrus Junius) Skotsk akademiker og diplomat. 1570 huslærer for den kommende kong James 6. af Skotland (1. af England) sammen med George Buchanan. Deltog i diplomatiske missioner til Danmark 1586, 1587 og 1589. Besøgte Uraniborg i 1586 og 1587.
