hånd- eller maskinskrevet forsendelse i en lukket kuvert. Ved
forsendelse via postvæsen skal frimærker påklæbes kuvertens øverste
hjørne som frankering og modtagers navn og adresse skrives. Derpå blev
brevet lagt i en postkasse, som afsenderpoststedet tømte, normalt flere
gange om dagen. Lokalpost lod sig på Bangs tid også udbringe af
afsenders private bud og dermed uden frankering.
brevkort
to-sidet kartonkort med en blank side til afsenders
brevtekst og den anden side beregnet til frankering og modtagers navn og
adresse.
frankering
afsender købte frimærker på et posthus eller hos
landpostbudet og frankerede sin forsendelse ved at påklæbe frimærker til
en værdi, der var i overensstemmelse med gældende portotakst. Taksten
rettede sig efter forsendelsens art (fx almindeligt brev (i lukket
kuvert), brevkort, tryksag (i åben kuvert, intet håndskrevet indhold))
og efter bestemmelsessted: fx lokalpost (samme by), indland (dvs. øvrige
Danmark), Norden, øvrige Europa, oversøisk. Takstens størrelse var
højere for et almindeligt brev end for brevkort/postkort og tryksager.
helsag
et brevkort eller korrespondencekort med en reproduktion af
frimærket trykt direkte på kortet. Sådanne kort blev fremstillet af
postvæsenet og kunne på posthusene købes for frimærkeværdien.
korrespondancekort
et dobbelt brevkort, som indvendig kunne beskrives
og i foldet tilstand blev lukket ved en gummieret kant på de tre sider.
Udvendig var påtrykt et frimærke (se: helsag) og plads til modtagernavn
og adresse. Modtageren åbnede kortet ved afrivning af perforering langs
de tre sider. Fordelen var, at afsender sparede udgift til såvel
brevpapir som kuvert, idet et korrespondancekort kun kostede det
påtrykte frimærkes værdi.
korsbånd
en forsendelse i korsbånd kunne i postvæsenets sprog dække
et bredt område inden for tryksager, trykte billeder,
forretningspapirer, varepakker og brevpakker. De måtte ikke indeholde
andet håndskrevet end navn og adresse på modtager og afsender. Fx kunne
en eller flere aviser sendes med et smalt korsbåndomslag af papir,
hvorpå adresse og frimærke var anbragt. I lighed med forsendelse af
tryksager i åben kuvert var portotaksten billigere end almindelige
breve.
modtagerstempel
når en forsendelse fra udlandet nåede frem til
modtagers lokale posthus, blev den forsynet med et ankomststempel (enten
ved siden af det allerede annullerede frimærke eller på bagsiden af
kuverten). Et sådant stempel angiver stednavn, dato og tidspunkt på
dagen, – for de københavnske postdistrikters vedkommende nummer på den
ombæring, som forsendelsen den pågældende dag var en del af. Se også:
ombæring.
ombæring
et postbuds uddeling eller udbringning af forsendelser til
modtagerne, ordnet i ruter inden for hvert posthus' distrikt. I 1902
var der mandag-lørdag i de københavnske postdistrikter otte daglige
brevombæringer og en enkelt om søndagen. Se også: modtagerstempel.
poste restante
international betegnelse, som på en forsendelse
anførtes ved modtagers navn og forsendelsens ankomstposthus. Ved
henvendelse til dette kunne modtager afhente sin post, som ofte henlå et
par måneder, før eventuel returnering til afsender. Denne praksis blev
hyppigt anvendt, når modtager var uden fast bopæl eller befandt sig på
rejse, uden at afsender på forhånd kendte den rejsendes logi eller
præcise tidsplan.
postkort
som brevkort, blot at kortets ene side er en trykt
billedfremstilling, fx et fotografi eller en tegning.
poststempel
en forsendelses påklæbede frimærker blev annulleret med
afsenderposthusets stempel, som normalt angiver stednavn og dato, tit
også tidspunkt på dagen for afstemplingen, forstået som tidspunktet for
forsendelsens afsendelse fra det postdistrikt, under hvilket den
postkasse hørte, hvori afsenderen havde lagt det pågældende brev.
rekommanderet brev
også kaldet “anbefalet post”, forsendelser som ved
afsendelsen registreredes af postvæsenet (i byer indleverede afsenderen
den på et posthus), og som blev udbragt til modtageren, som kvitterede
for modtagelsen i postbudets dertil indrettede bog. Sådanne forsendelser
skete efter særlig takst, dvs. med tillæg af et rekommanderingsgebyr.
strafporto
i tilfælde af afsenderens underfrankering (påsatte
frimærker til for lavt beløb ifølge gældende takst) blev forsendelsen
leveret af det danske postvæsen, mod at modtageren betalte det manglende
portobeløb plus en bøde. I modsat fald gik brevet retur. På kuvert eller
postkort blev det ofte markeret af et lille T-stempel og et håndskrevet
tal med farveblyant. I visse andre lande (fx USA) gik sådanne
forsendelser straks retur til afsender, og forsendelsen tabte derved tid
i at nå frem.
søndagsbrev
i Herman Bangs levetid blev breve og pakker bragt ud til
københavnske modtagere på søndage og helligdage til almindelig takst,
men kun med én udbringning (se: ombæring). Først fra 1929 kostede dette
dobbelt brevtakst.
telefontelegram
en indtelefoneret telegramtekst, se: telegram.
telegram
en skriftlig meddelelse, som enten blev indleveret eller
indtelefoneret til en telegrafstation, hvor meddelelsens tekst blev
omsat til morsealfabetet og sendt (transmitteret) via telegrafnettet
(elektriske kabler) til modtagerstationen. Her blev morsetegnene
dechifreret til almindelig tekst, som telegrafstationens personale
nedskrev på en telegrafblanket med angivelse af dato, klokkeslæt,
indleveringssted mv. Denne blanket, kaldet et telegram, blev med bud
bragt ud til modtageren. Ved et iltelegram skete dette særlig hurtigt.
