Runekrønike
Indledning
Som det meste af den dansksprogede historiske litteratur fra middelalderen er også det
krønikefragment der findes i Codex Runicus en stilistisk kortfattet affære. Krøniken
opregner danske konger fra sagnkongen Hadding til Erik Menved (død 1319). Som eksempel på
krønikens lakoniske stil kan dens afslutning gengives i moderne form:
da var erik konge,
da var erik eriksøn konge, Ingeborg hed hans dronning.
Den førstnævnte Erik er Erik
Klipping, hvis regeringstid og drab i Finderup Lade (1286) lades helt uomtalt i krøniken.
Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af at det må have været begivenheder der fandt sted
kort før forfatterens egen samtid. Der er nemlig ikke noget der tyder på at krøniketeksten
tidligere har været længere; i håndskriftet efterfølges det umiddelbart af
teksten der
beskriver grænsen mellem Danmark og Sverige. Omvendt må stykket være yngre end 1319
da Erik Menved og Ingeborg omtales i datid. Det skal nævnes at
Kongetallet i samme håndskrift
oprindeligt er gået netop lige så langt op i tiden, men at afslutningen af denne tekst
ligesom begyndelsen af Runekrøniken er gået tabt efter Ole Worms udgave (1642) af håndskriftets
historiske tekster.
Det skal medgives at den korte tekst i andre stykker er mere meddelsom; fx læser man at
Fridlev dræpte en norsk konge "og en grim drage". Men i det hele har krøniken en opremsende
stil, der gør at den står tættere på Kongetallet end på den mere udbyggede krønikestil i fx
Rydårbogen.