Runekrønike

Indledning

Som det meste af den dansksprogede historiske litteratur fra middelalderen er også det krønikefragment der findes i Codex Runicus en stilistisk kortfattet affære. Krøniken opregner danske konger fra sagnkongen Hadding til Erik Menved (død 1319). Som eksempel på krønikens lakoniske stil kan dens afslutning gengives i moderne form:

    da var erik konge, da var erik eriksøn konge, Ingeborg hed hans dronning.
Den førstnævnte Erik er Erik Klipping, hvis regeringstid og drab i Finderup Lade (1286) lades helt uomtalt i krøniken. Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af at det må have været begivenheder der fandt sted kort før forfatterens egen samtid. Der er nemlig ikke noget der tyder på at krøniketeksten tidligere har været længere; i håndskriftet efterfølges det umiddelbart af teksten der beskriver grænsen mellem Danmark og Sverige. Omvendt må stykket være yngre end 1319 da Erik Menved og Ingeborg omtales i datid. Det skal nævnes at Kongetallet i samme håndskrift oprindeligt er gået netop lige så langt op i tiden, men at afslutningen af denne tekst ligesom begyndelsen af Runekrøniken er gået tabt efter Ole Worms udgave (1642) af håndskriftets historiske tekster.

Det skal medgives at den korte tekst i andre stykker er mere meddelsom; fx læser man at Fridlev dræpte en norsk konge "og en grim drage". Men i det hele har krøniken en opremsende stil, der gør at den står tættere på Kongetallet end på den mere udbyggede krønikestil i fx Rydårbogen.