Udgivelsesprincipper

I det følgende redegøres for de udgivelsesprincipper, der ligger til grund for Lyrik sat i musik. Musikalske fortolkninger af danske digte – udgaver og forskning.

Valg af tekster og musik

Lyrik sat i musik. Musikalske fortolkninger af danske digte – udgaver og forskning indeholder digitale udgaver af udvalgt poesi og musikalske kompositioner til de valgte værker. Udgivelserne er kritisk-videnskabelige udgaver, der dokumenterer forskellige stadier af digtenes tilblivelse fra de ældste kilder til forfatterens senere udgaver. Dertil kommer tekstversioner, der ikke nødvendigvis er autoriseret af forfatteren, men fx er optrykt i salme- og sangbøger efter forfatterens død, og som er valgt, fordi de har en receptionshistorisk vigtig betydning.

Blandt musikværker til digtet udgives komplette værker for sangstemme(r) med eller uden klaverledsagelse. Orkesterværker udgives ikke. Alle udgivne værker er fri af ophavsret, dvs. at komponist og forfatter har været død i mere end 70 år ved denne udgaves offentliggørelse. Som kildegrundlag for de musikalske værker er den første trykte udgave som hovedregel valgt, subsidiært manuskripter, hvis værket ikke er trykt i komponistens levetid. Ud over hovedkilden har det været tilstræbt at konsultere andre kilder til de pågældende værker fra komponisternes levetid, såsom autografer og senere udgaver. De vil være omtalt i tekstredegørelsen.

Forside

På forsiden af hver udgivelse anføres øverst digtets titel og førstelinje i moderne retstavning af hensyn til de varierende ortografiske former, digtet er overleveret i. I venstre side ses links til tekstversioner i kronologisk orden efter udgivelsestidspunktet. Herefter kommer musikværker i kronologisk orden efter kompositionstidspunktet, subsidiært udgivelsestidspunktet.

I dokumentet Indledning beskrives tilblivelse og overlevering af digt og musikværker, og der gøres rede for udvalgte sammenhænge mellem tekst og toner.

Tekstredegørelse beskriver udvalget af tekster og musik samt anvendte kilder nærmere.

Tekstetablering

Der foretages kun rettelser, når der forekommer meningsforstyrrende fejl i teksten. Alle sådanne tekstrettelser er forsynet med en klikbar note, der indeholder en kommentar. Her er rettelsen vist efter modellen »himmel] himmil«, som betyder, at den digitale udgave retter fejlen »himmil« til »himmel«. En kildes inkonsekvente ortografi og brug af interpunktionstegn regnes ikke for tekstfejl og er derfor ikke forsøgt ensrettet.

Rent strofiske digte har strofenumre. Forekommer de ikke i kilden, er de tilføjet, og en generel kommentar herom er anført i tekstboksen over digtet. Digte uden strofisk form er stiltiende tilføjet linjetæller. Sideskift i kilden er angivet med en lodret streg (|), hvor den nye side begynder.

En del grafiske harmoniseringer er foretaget stiltiende. Fraktur gengives i ordinær skrift, mens antikva og spærret tekst gengives med kursiv. Initialer og fede begyndelsesbogstaver gengives med ordinær skrift. Kapitæler anvendt til angivelse af rollenavne (i forbindelse med drama) er opretholdt. Alle tekster er gengivet med lige venstremargin, idet forskelle i verslinjernes indryk imidlertid er bevaret.

Overskrifter sættes i ordinær skrift med brug af store og små bogstaver. Punktum efter titler er stiltiende udeladt. Nummerering i en overskrift, fx »IV« eller »No. 4«, der skyldes digtets placering i en antologi, hvorfra kun udgives et uddrag, er udeladt.

Skillestreger mellem titel og digt og efter et digt er udeladt. Dog er skillestreger mellem strofer opretholdt, da de signalerer et større indsnit end linjeafstanden mellem stroferne.

Da udgaven indeholder alle tekstversioner, der er væsentlige for udgivelsen, opregnes tekstvarianter ikke.

Noder

Egentlige rettelser i notationen er kun udført i det omfang, det kan godtgøres, at hovedkilden har fejl. Det drejer sig bl.a. om manglende fortegn, forkerte tonehøjder eller rytmer. Alle sådanne rettelser er kommenteret i en klikbar note på det pågældende sted i noderne.

En række grafiske tilpasninger, som beskrives i det følgende, er foretaget for at følge moderne notationspraksis.

Notationen af fraseringsbuer følger stiltiende moderne praksis. Når en bindebue efterfølges af en fraseringsbue (eller omvendt), er fraseringsbuen derfor forlænget, så den spænder over alle forbundne noder.

Når flere noder på ét system er noteret med én hals, sættes kun én bue. Hvis hovedkilden har flere, fjernes de øvrige stiltiende.

Pauser i optakter og andre forkortede takter svarer til takternes længde. Heltaktspauser er derfor stiltiende ændret, så de følger det mønster for pauser, som resten af satsen gør brug af.

Polyfon skrivemåde i klaversats, der tydeliggør stemmeføring, er opretholdt, hvilket bl.a. ses ved halsretningen og udeladte pauser. Ændringer er kun foretaget, hvor udgiveren i en kommentar kan godtgøre, at der er tale om fejl i notationen.

Italienske betegnelser for tempo, dynamik, spilleteknik og foredrag er stiltiende tilpasset moderne standard, hvad angår stavning og forkortelse. Betegnelser på dansk er gengivet som i kilden.

Tempobetegnelser samt gentagelses- og orienteringsmærker er placeret over øverste system, uanset hvor de måtte stå i hovedkilden. Dette er gjort stiltiende.

Placering af dynamik følger så vidt muligt hovedkilden under hensyntagen til læsevenlighed. Kiler placeres ved nodens venstrekant. Dynamiske anvisninger er kun tilføjet i et minimalt omfang og altid kommenteret i en klikbar note i noderne.

Brug af nøgler følger moderne praksis med g-nøgle, oktaverende g-nøgle og f-nøgle. Enstemmige melodier og solosange noteres i g-nøgle efter almindelig sangbogspraksis, mens korsatser noteres oktavspecifikt med nøgler svarende til nutidig korpraksis. Ændringer i nøgler er kommenteret.

Af hensyn til læselighed er bjælker i vokalstemmer sat, så de viser taktens inddeling. Dette er gjort stiltiende og uden hensyn til kildens brug af eksempelvis faner ved syllabisk deklameret tekst. I instrumentalstemmer er kildens bjælkesætning fulgt.

Tekstbuer i sangstemmer er placeret, hvor en stavelse lægger sig til mere end én tone. I tilfælde, hvor en tekstbue har samme udstrækning som en bjælke, bortfalder tekstbuen. Tilpasningen af tekstbuer er foretaget stiltiende.

Ved skiftende antal stavelser fra strofe til strofe eller ved flersprogede tekster anvendes dobbelthalse, idet både op- og nedadvendte halse sættes med samme størrelse. Hvis en stavelse i én strofe modsvares af stavelses- og dermed nodebortfald i en anden (især ved optakt), sættes særskilt pause. Denne tilretning er foretaget stiltiende.

Sangteksten er gengivet efter kilden og revideret efter de retningslinjer for tekstetablering, som er beskrevet ovenfor. Rettelser er kommenteret. Bindestreger er sat efter moderne praksis for orddeling.

Strofenummerering er placeret foran strofernes førstelinjer. I strofiske sange med flere tekstlinjer under hinanden er strofenummer tilføjet med en kommentar, hvis de ikke findes i hovedkilden. Ved gennemkomponerede sange anføres som hovedregel kun strofenummer i den udstrækning, det findes i hovedkilden.