Ligesom Skånske Kirkelov er Sjællandske Kirkelov en overenskomst mellem sjællandske bønder og deres biskop, eller som det hedder i indledningen til den her udgivne version:
Det fremhæves ofte at Kirkeloven giver biskoppen ret til tiende, mens bønderne fritages for striks indblanding i deres forhold. Bestemmelsen om tiende fremgår af lovens 19. afsnit, der indledningvis antyder at de foregående kapitler er til bøndernes fordel. Imidlertid ser i hvert fald den indledende bestemmelse -- om genindvielse af kirker -- ud til at være til biskoppens fordel. Men vi har ikke noget kendskab til hvilke bestemmelser der regulerede forholdet mellem bønder og biskop tidligere, og som bedømmes som "for hård".
Sjællandske Kirkelov og Skånske Kirkelov opfattes af og til som samme lov i forskellige redaktioner; deres parallelle opbygning og den meget store overensstemmelse i indhold godtgør at den ene har fundet anvendelse uden for sit oprindelige retsområde. På enkelte punkter adskiller de to sig dog fra hinanden; væsentligt er at Sjællandske Kirkelov i stedet for jernbyrd har indført nævn som bevismiddel. Det er et yngre træk, men viser blot at de foreliggende versioner må være yngre end ca. 1215.
Sjællandske Kirkelov er tidligere udgivet i storværket Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene I-VIII, ved Johs. Brøndum-Nielsen, Svend Aakjær, Erik Kroman, Peter Skautrup m.fl., 1933-1961. Den sjællandske kirkelov findes i bind 8 udgivet af Erik Kroman. Desuden findes en moderne gengivelse i Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, 1945-1948.